Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Endless Ocean 2: Adventures of the Deep (Wii)

Skrevet af Grauling - 01-06-2010 09:17

I spillet er man en ung dykker som søger arbejde ved den gamle søulk Jean-Eric, som sammen med sit barnebarn, Océane, kører dykker firmaet R&R Diving Service. Dog går der ikke lang tid før man begynder at lede efter den sagnomspundne legende The Song of Dragons, som på mystisk vis hænger sammen med Océanes fars død. Jean-Eric, Océane, og en selv får en lang rejse da jagten på legenden om den mystiske sang får en til rejse jorden rundt, for at udforske de mange forskellige have.

Spillet er utrolig nemt at gå til, og styringen er virkelig simpel. Det eneste du skal bruge er din Wii Remote, som så styrer i den retning du peger. B-knappen får ens figur i bevægelse, både i vand og på land. A-knappen bruger man til at analysere forskellige ting. Hvis du fx ser en fisk, så kan du bruge A-knappen til at finde ud af hvilken fisk det er, og forskellige oplysninger om fisken. Disse oplysninger kan senere blive fundet i ens dykkerbog, hvor man kan læse nærmere omkring alle de fisk man har analyseret. I løbet af spillet får man mange forskellige genstande som kommer til stor hjælp. Man får fx en phaser som kan hjælpe til at skræmme nogle af de store hajer væk. Man får også forskelligt måleudstyr så man kan finde forskellige skatte på havbunden.



Når man møder hvaler kan man være heldig at man kan ride på dens ryg!


Der er intet stemmeskuespil i spillet, og alt dialog foregår derfor via tekst. Ligesom i The Legend of Zelda snakker man ikke, bortset fra hvis man skal svare på nogle spørgsmål. Dog er nogle af svarmulighederne ret underlige, og man kan godt få et smil på læben og næsten bare få lyst til at trykke på det "forkerte" svar. Fx er man på et tidspunkt fanget inde i et rum, og man har ingen chance for at komme ud. Océane finder dog en knap og hun spørger om hun ikke skal prøve at trykke på den, og man får nu to svar muligheder: 1. "Lad os trykke på knappen" 2. "Der er intet håb, vi er så godt som døde". Man bliver helt fristet til at trykke på nummer 2.

Man slipper dog ikke fra at få et par bemærkninger omkring miljøet hvis man spiller Endless Ocean 2: Adventures of the Deep. Det sker ofte at man får bemærkninger omkring forurening eller overfiskning af forskellige fiskeracer, hvilket også er fint nok da det ikke er noget man bliver bombarderet med. Bare rolig, spillet får dig ikke hjernevasket til at blive en miljøaktivist. Dog giver den dig forskellige spændende oplysninger såsom at klovnefisken er blevet mere truet pga. af dens popularitet fra filmen Find Nemo.



I jagten efter The Song of Dragons kommer man rundt i forskellige sunkne slotte, i håb om at finde spor omkring den mystiske sang


Grafikken i spillet er okay når man tænker på at det er et Wii-spil. Mange at de forskellige video sekvenser ser lidt firkantede ud og generelt når man ikke er nede i vandet er grafikken lidt dårlig. Men så snart man kommer under vandet kan man se hvor lang tid der er blevet brugt på animere de mange forskellige landskaber. Når man tænker på hvor mange ting der er på skærmen på én gang, og man tænker på Wii'ens hestekræfter, så klarer den det faktisk rigtig godt!

Hvis du ikke vidste det i forvejen så havde det første Endless Ocean spil en fantastisk lydside og det er heller ikke nogen undtagelse i Endless Ocean 2! I etteren var det hovedsageligt Hayley Westenra der havde teamet op med bandet Secret Garden, men denne gang er det bare Hayley Westenra sammen med sit band Celtic Woman, der har lavet soundtracket. Den fantastiske sopran musik som bliver spillet når man undersøger de fantastiske landskaber under havet er intet mindre end fantastisk. Musikken i spillet giver hele spillet en fabelagtig atmosfære, som får spillet til at gå fra bare at være et spil, til at blive en oplevelse.



Det er ikke kun koralrev og tropiske fisk man kommer til at støde på, da man også kommer smut forbi koldere vande


Rent holdbarhedsmægtigt lever spillet ret godt op til dens titel. Den er nemlig endeløs lang. Der er virkelig meget indhold i spillet som bare venter på at blive lavet. Udover det "normale" spil, så kan du både være guide, hvor du skal vise forskellige betalende kunder bestemte fisk eller lokationer, tage billeder af bestemte fisk til nogle af de største dykkermagasiner rundt omkring i verden, eller bare svømme rundt og udforske de mange forskellige landskaber. Udover det er der også utroligt mange side-quests, som kan laves enten imens eller efter man har spillet hovedhistorien igennem, som også tager godt 13 timer at spille igennem. Alle disse ting giver en penge som man kan bruge til at købe nyt og bedre dykkerudstyr eller forskellige møbler til den lille ø som man bor på. Der er desværre ingen offline multiplayer, men man kan dog godt spille sammen med andre over Nintendo Wi-Fi Connection, hvis man har deres Friendcode. Spillet understøtter også Wii Speak, så du kan advare din ven hvis du lige pludselig ser en haj komme mod ham.



9 Ball Island er R&R Diving Services hovedkvarter, og det er her man får sine missioner


Konklusion
Alt i alt er Endless Ocean 2: Adventures of the Deep et fantastisk spil. Man kan bruge flere timer på bare at dykke i de mange forskellige have rundt omkring i verden og udforske forskellige fisk eller pattedyr. Spillet giver en utrolig god oplevelse og efter bare 5 minutters spilletid er man allerede fuldkommen afstresset og kan bare sidde og nyde spillet. Lydsiden i spillet er som sagt intet mindre end fantastisk, og selvom man generelt ikke lytter til sopran musik så vil man uanset hvad elske Hayley Westenra fortryllende stemme. Endless Ocean 2: Adventures of the Deep er et sikkert køb og man vil få en spiloplevelse som man ikke kan andet end at elske.



0
1ups givet

5/5


Fremragende lyd

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

01-06-2010 21:41

Wow, det lyder rigtig godt - og voldsomt afslappende!

Det er godt med meget at lave, det synes jeg Wii'en mangler en del af...
0
1ups givet

#2 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

01-06-2010 21:52

Lyder som et godt bud på afslappende underholdning i den forestående sommerferie. Smiley
Forresten menes jeg ikke at have været stødt på spillet i nogle butikker endnu, hvilket lyder mærkeligt, hvis det er så godt, det er måske blevet revet ned af hylderne?. Smiley
0
1ups givet

#3 - Grauling

Level: 23 (Skree)

01-06-2010 22:05

Det er i hvert fald en del billigere end at tage på dykkerferie nede syd på Smiley

Synes heller ikke selv at jeg har set det nogle steder...endnu Smiley man må nok heller være på udkig hvis det er svært at finde...ellers findes nettet jo Smiley
0
1ups givet

#4 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

02-06-2010 12:17

Hmm. Jeg troede ellers det ville være et dårligt spil.

Jeg havde kun hørt dårlige anmeldelser omkring det 1. spil (Bl.a. at det var underholdene og pænt, altså de første 5 minutter hvorefter det var spild af penge), men de må virkelig have ændret noget hvis dette spil får 9/10.

Jeg tror ikke genren er min stil, men der er vel mange andre der får en god oplevelse her. Smiley
0
1ups givet

#5 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

02-06-2010 21:56

Kan bekræfte at det er ganske godt. Mig og en af mine venner har i hvert fald haft en del skæg og besvær med at finde en hvis lille blå fugl Smiley
0
1ups givet

#6 - Grauling

Level: 23 (Skree)

03-06-2010 18:08

Det første spil har da ellers fået 72 på Metacritic. Jeg kan hvertfald fortælle at min far prøvede endless ocean og jeg fik ikke lov til at spille Wii før 6 timer...så det er altså et super spil for alle Smiley!
0
1ups givet

#7 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

04-06-2010 16:52

Jeg har også kun læst en anmeldelse fra game-reactor. Smiley Men de beskrev det som l*rt. Smiley
0
1ups givet

#8 - Kristian Mols

Level: ()

04-06-2010 19:52

game-reactor sux ;p ej seriøst der er mere valide anmeldelser derude
0
1ups givet