Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Monster Hunter Tri (Wii)

Skrevet af Kristian Mols - 25-04-2010 16:59

Monster Hunter Tri handler, som titlen antyder om at jage monstre, og ikke særlig meget andet. Men det gør vel ingenting hvis det så er sjovt, og det må man i den grad sige at det er!
Historie er der ikke meget af, den er ikke i fokus og hurra for det, for det var let blevet en farce. Du er den nye jæger i landsbyen og skal kæmpe dig op i hierarkiet så du til sidst kan dræbe byens plageånd, det frygtede vanduhyre Lagriacus. Det kommer du dog ikke til lige med det samme. Først skal du igennem en lidt tung men yderst velfungerende tutorial der lærer dig det grundlæggende. Efter det kan du begynde på missionerne. Missionerne er delt op i henholdsvis "guild" missioner og forespørgsler fra landsbyen. De første er helt klart de sjoveste, men du får også af og til lyst til at lege med de sidste. Guild missionerne er lette i starten men bliver hurtigt mere og mere udfordrende og en vigtig del af spillet bliver forberedelser. Du skal have helende planter og eliksirer med, mad så du ikke løber tør for energi, vådsten så dit våben forbliver skarpt osv. En mission vil oftest gå ud på at dræbe et eller flere monstre. Guild missionerne er fastsat til et af spillets områder. Det kan være øen som landsbyen ligger på, men også andre eksotiske steder som ørkener og regnskove. Landsbymissionerne foregår dog udelukkende på øen. Her gælder det om at tømme øen for monstre, for på den måde at opsamle ressourcepoint som kan bruges til forskellige ting i byen.



Det var svært nok at sælge huse i landsbyen under finanskrisen... men sømonstre? Øv...


Monster Hunter Tri har ikke noget level system. Det betyder dog ikke at din karakter ikke kan blive bedre. Du opgraderes via nyere og stærkere våben og udstyr. Dette er en utrolig vigtig del af spillet, og du vil bruge timer på at hakke mineraler ud i spillets grotter og på at indsamle monsterefterladenskaber til byens smed der så kan lave dig nyt udstyr. Sådanne spil har aldrig sagt mig noget, jeg synes normalt at det at jage nyt "gear" er noget af det mest dræbende kedelige man overhovedet kan foretage sig i et spil, men Monster Hunter Tri har som ved et trylleslag kureret min fobi. Jeg fik virkelig lyst til at forbedre mit udstyr igen og igen. Dette tror jeg skyldes spillets sværhedsgrad, som helt sikkert er noget af det bedste ved spillet. Monster Hunter Tri lader dig nemlig ikke sove i klassen. Spillet kan være urimeligt svært til tider, men det er enormt tilfredsstillende når man så endelig nedlægger det monster man måske har brugt timer på. Hvis du generelt har svært ved at tage et nederlag i spil og har det bedst med spil der hurtigt sender dig videre i teksten, skal du nok overveje om Monster Hunter Tri er noget for dig.



En lækker detalje er, at man kan se spor fra de monstre, der stod en bi i skabelsen af våbnene, i våbnene


Kampsystemet i Monster Hunter Tri består egentligt af flere kampsystemer alt efter hvilket våben du vælger at benytte. Der er sværd og skjold, lanser, hammere, tohåndssværd, øksesværd og armbrøster. Sværd og skjold tillader hurtige nærkampe med god mulighed for forsvar, tohåndssværdene og hammerne lægger vægt på slagkraft, lanserne ligger vægt på forsvar, øksesværd kombinerer de to sider, mens armbrøsterne skyder fjenden på afstand. Nærkampsvåbnene er delt ind i knogle og jerntyper som man så kan opgradere i flere retninger, mens armbrøsterne er delt ind i let, middel og tungskyts. Det er rigtig sjovt at eksperimentere med de forskellige våbentyper og finde sine favoritter, jeg selv er særlig glad for lansen samt sværdet og skjoldet. Jeg vil anbefale at man bruger sin Classic Controller da det i følge mig er noget sværere at nå tastekombinationerne på den todelte controller i form af Wii Remote og Nunchuk.

Når man så synes at man har fjollet nok rundt i landsbyen, kan man tage til storbyen, der er spillets online multiplayer-del. Denne er en noget udvidet version af single-player-kampagnen hvor du kan nedlægge monstre med op til tre andre. Det er nemt og hurtigt at komme i gang og det kan være rigtig fedt at besejre nogle af de største monstre sammen med andre, man deler udbyttet og det hele fungerer aldeles fornemt. Spillet fungerer også med Wii Speak, dog lidt forsinket. Men det virker!
Spillet har også en splitscreen multiplayer der ikke er online, men når du først har prøvet at være online, så gider du ikke bruge meget tid på den, men den er der, og det kan jo kun være et plus da den fungerer.



Sådanne dyr får vi sikkert også snart i Danmark pga. den globale opvarmning


Grafisk er spillet, hånden på hjertet, endelig et spil der viser hvad Wii'en kan, det her er toppen af poppen, der er ikke brugt "snydetricks" som i MadWorld eller Red Steel 2. Nej, her er der tale om flot og glidende realistisk grafik. Karaktererne, våbnene og monstrene er rigtig flotte og det er en fornøjelse at se på.
Dog bliver der brugt et par grafiske genveje. Verdenen udenfor landsbyen er delt op i små områder, og når du bevæger dig mellem dem, skal du se en lille loading screen, præcis ligesom vi kender det fra Metroid, og senest også Red Steel 2. I starten er du møgskuffet, men du vender dig hurtigt til det, og det er ikke noget der ødelægger oplevelsen væsentligt.
Lyden i Monster Hunter Tri kan dog desværre ikke leve op til resten af spillet. Der er ikke et specielt indholdsrigt soundtrack og det mangler i den grad ørehængere. Men lydeffekter såsom monstrelyde sidder dog i skabet.

Der kan siges meget godt om Monster Hunter, men der er dog også irritationsmomenter. For det første har kameraet en sjov tendens til at zoome helt ind på dig, uden at du kan styre det, hvilket er ret træls når det er skyld i din alt for tidlige død imod et monster du har brugt timer på. Det er en dum fejl, som ikke burde være der.
Derudover er jeg nød til at sige at teksten i spillet er alt for lille, jeg oplevede ofte at jeg ikke kunne læse den, fordi den simpelthen var for lille. Det er bare ikke i orden!



Man kan nok forstå, at de kære Zelda-folk ryster lidt i buksen pga. grafikken


Konklusion
Når så det er sagt, vil jeg dog klart anbefale Monster Hunter Tri, men ikke til alle! Hvis du ikke gider at bruge mange forsøg og timer på at komme lidt frem i spillet, eller gider bruge din tid på at fifle med din karakters våben, er det måske ikke noget for dig. Det er måske heller ikke noget for dig hvis du skal have en seriøs og flot historie. Har dette ikke afskræmt dig? Så skynd dig ud og køb det! Det tegner til at fænomenalt Wii-år med Monster Hunter Tri og stortitler som Mario og Metroid på vej!




Læs også vores interview med produceren bag Monster Hunter Tri, Ryozo Tsujimoto, her.

1
1ups givet

5/5


Forbeholdt niche gamere

Kommentarer:

#1 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

25-04-2010 17:11

Nu har jeg ikke fået spillet det så meget endnu, men jeg kan kun være enig med dig, hvad angår skriftstørrelsen. Jeg havde sat mig godt til rette og skulle til at nyde spillet, men jeg måtte desværre hurtigt finde en mindre bekvem stol frem, for at kunne side en til halvanden meter fra skærmen for at kunne læse teksten.
0
1ups givet

#2 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

25-04-2010 17:19

Monster Hunter Tri lyder da bare vildt fedt Smiley!

Jeg er næsten sikker på at jeg skal have dette - men så skal jeg da også lige have mig en Classic Controller, der er jo en bundle med det Smiley

Nu siger du at tutorialen er lidt tung - er den svær, lang, eller måske begge dele?
0
1ups givet

#3 - Kristian Mols

Level: ()

25-04-2010 18:04

Nej den er ikke svær men den burde være mulig at vælge fra... Den er heller ikke über morsom... Men tag ikke fejl, den er dejlig at have i første playthrough
0
1ups givet

#4 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

25-04-2010 18:18

Hvordan er grafikken, sammenlignet med et almindeligt 360- eller PS3-spil?
0
1ups givet

#5 - Grauling

Level: 23 (Skree)

25-04-2010 18:47

Ud fra Gameplay videoer synes jeg lidt man kan sammenligne det med Fable II Smiley!
0
1ups givet

#6 - Kristian Mols

Level: ()

26-04-2010 09:13

jeg vil mene at graffikken ligger et niveau over "almindelige" 360 og PS3 spil, den kan dog ikke helt måle sig med stortitlerne
0
1ups givet

#7 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

26-04-2010 12:47

Det med, at den zoome ind ind tæt på kan sagtens undgås. Det skete for mig en del gange i løbet af de første timer jeg spillede. Nu ligger det allerede lidt på rygraden, men jeg mener, at det kun sker når du trykker opad på "styrepinden" du styre kameraet med. Så når du lige har det i bagtankerne, så er denne lille fejl ikke længere et problem.

Ellers god anmeldelse og et endnu bedre spil so far Smiley
0
1ups givet

#8 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

26-04-2010 13:03

Fin anmeldelse. Undrer mig lidt over, at der ikke står "Skuffende soundtrack" eller lignende under 'Minus', eftersom lyden kun har fået 4/10. Men regner ikke med, at jeg skal have spillet - Hvertfald ikke foreløbig. Ser ellers fedt nok ud.
0
1ups givet

#9 - Cookieofdoom

Level: 2 (Keese)

26-04-2010 15:33

Mig have :3
Huhuhu <3
0
1ups givet

#10 - Navn

Level: 19 (Bullet Bill)

16-05-2010 19:14

Nu har jeg spillet det ret meget, og wow - 4 / 10 i lyd?!

Kan godt være at der på mange tidspunkter ikke er lyd, men når der så endelig spilles musik er det jo helt off-the-scale epic.

http://www.youtube.com/watch?v=0l2QsuQvdWg&feature=related

4 / 10 lyder som noget Cooking Mama eller Bratz club 11 kunne have fået.
0
1ups givet

#11 - Kristian Mols

Level: ()

16-05-2010 21:44

er desværre på ingen måde enig Navn.. der er simpelthen for lidt lyd... og musikken går hurtigt over i en kedelig flyder IMO
0
1ups givet

#12 - Navn

Level: 19 (Bullet Bill)

16-05-2010 23:53

Men måske lyden bevidst er udeladt af stemningsårsager?

Og når du siger hurtig flyder, hentyder du så til det nr. jeg linkede?
1
1ups givet

#13 - Kristian Mols

Level: ()

17-05-2010 07:05

det er self ok dramatisk... men savner lidt et klart tema, jeg siger jo heller ikke at der ikke er enkelte gode numre men overordnet synes jeg lyden er middelmådig..
0
1ups givet

#14 - Jacob-René

Level: 4 (Stalkid)

02-05-2012 11:12

Et af mine yndlingsspil til wii Smiley
0
1ups givet

#15 - effen4645

Level: 16 (Space Pirate)

08-09-2014 13:40

Der er sku ik mange zalda fans der røster i bukserne pga grafikken
0
1ups givet

#16 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

08-09-2014 14:36

Nej men det gjorde udviklingsteamet af Skyward Sword ;
0
1ups givet