Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

MySims: Agents (Wii)

Skrevet af Mr. Mario - 21-05-2010 22:10

Det første man møder, når man starter et spil op, er tegneserietegneren Buddy, som vil følge dig igennem spillet. Han introducerer dig til din figur, og som den tegner han nu en gang er, vil han tegne dig, men det bliver selvfølgelig i selskab med dig. Du skal dog ikke tegne din figur, men skabe den mere eller mindre på samme måde som Mii-figurer, ved at vælge mellem forskellige elementer som eksempelvis hår- og hudfarve. Herefter starter dit liv som fritidsagent så, og det varer ikke længe før du bliver specialagent, hvor der venter en række opgaver eller, som det siges på ægte agentsprog, "missioner".



Så skal luppen findes frem!


Fælles for langt de fleste missioner i spillet er, at den ondsindede Morcubus, som vi har stødt på i tidligere MySims-titler, har en finger med i spillet, for han er selvfølgelig atter en gang ude på ballade. Så dit mål i spillet er først og fremmest at finde ud af, hvad Morcobus har gang i, og dernæst selvfølgelig at stoppe ham. Dette gøres næsten som vi kender det fra blandt Phoenix Wright-spillene, du render rundt og snakker med en masse karakterer, finder beviser, fremviser beviserne og så videre. Her er det bare i 3D og uden dybere afhøringer og en tur i retten, så bered dig på at bruge mange timer på at løbe frem og tilbage. Skulle du komme til at sidde fast, kan pausemenuen altid fortælle dig hvad dit næste træk er, en nyttig funktion der kan spare dig for en masse spildte løbeture, men til gengæld også en funktion der mindsker udfordringen.
På dine missioner er du i starten udstyret med et koben, en svensknøgle og selvfølgelig en lup, hvilke hurtigt bliver skriftet ud med noget mere avanceret agentudstyr.



Flyt objekter på udvalgte steder med denne dingenot


Udover at rende rundt og løse mysteriet om Morcobus' skumle planer, i blandt andet junglen, en skummel havn og sneklædte bjerge, vil du undervejs støde på små puzzles, der løbende stiger i sværhedsgrad, så det handler dog om andet end at løbe omgivelserne tynde. Der er dog kun tre forskellige slags, men som sagt bliver de sværere og sværere i løbet af spillet, og kan til sidst være noget udfordrende.
Som agent kan du også sende andre agenter på opgave, mens du selv er i gang med en opgave, du kan dog ikke sende dem ud på de opgaver du selv skal ud på, og du kan ikke tage ud på de missioner der er lavet til dem. Denne funktion er blot et kunstigt implantat, der forsøger at forlænge spillets levetid og skulle eftersigende være nøglen til at gennemspille spillet 100 %, men hvis dine agenter ikke har løst alle missionerne inden du selv har gennemspillet dine missioner, har du langt fra lyst til at sørge for at få sendt agenter ud til de sidste missioner, da du blot kan rende rundt og lave absolut intet, imens du venter på, at agenterne gennemfører missionerne.



Spillet indeholder skam også platformelementer


Før jeg satte spillet i maskine havde jeg en fornemmelse af at jeg næppe skulle komme til at tilbringe mange timer foran skærmen, men den fordom viste sig at være forkert. Spillet kom alligevel til at tage over ti timer at spille igennem. Men når spillet så er spillet igennem, er der som sagt intet at tage sig til. Så har du lyst på mere, er der kun én udvej, og det er at starte forfra.

Som nævnt tidligere er MySims-spillene mere tegnefilmsagtige hvad angår grafikken, end de normale Sims-spil, og spillet kommer derfor i dette tilfælde aldrig til at udfordre Wii'ens grafiske kunnen. Grafikken er lidt ufin i kanterne, men med det sagt, betyder det så ikke at spillet er direkte grimt – nej, spillets grafik er skam ok og yderst farverig, men næppe noget der går over i historien.
Dansk tale er der intet af og for den sags skyld heller ikke engelsk tale, da simmerne selvfølgelig taler simlish. Til gengæld er der masser af tekst på dansk og et hav af andre sprog – og jeg sagde en masse. Melodierne passer til miljøerne og er suppleret med baggrundslyde, der ligeledes matcher miljøerne, og der er selvfølgelig nogle agentagtige melodier. Men det eneste du umiddelbart vil huske fra spillet lydside, når du lægger spillet på hylden, er den lyd, der fremkommer når du finder fodspor med din lup.



Du kan selvfølgelig også designe rum i dit hovedkvarter


Konklusion
Overordnet set er MySims Agents et ok mix af adventure, platform og puzzles. Det vil langtfra komme til at udfordre dine evner som gamer, men til gengæld er spillet afslappende grundet den manglende udfordring. Spillet indeholder dansk tekst og er derfor ideelt for de lidt yngre gamere, men der er dog en del tekst at læse. Så medmindre du er Simsfan, eller hører til de yngre gamere, anbefaler jeg, at du i stedet kaster dig over de gode agentspil (eller advokatspil, uden at nævne nogle navne), der findes til DS’en, hvis du er til den type spil. Vi kvitterer med et 6-tal med en lille pil opad herfra.

0
1ups givet

3/5


For de yngste

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

21-05-2010 22:36

Hmm, der er to af det samme billede Smiley
0
1ups givet

#2 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

21-05-2010 23:14

Havde også på fornemmelsen at der var noget galt. Tak for rettelsen. Smiley
0
1ups givet

#3 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

22-05-2010 00:03

Lyder som et spil for The L? Smiley
0
1ups givet