Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Amiibo!

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Star Wars: The Force Unleashed II (Wii)

Skrevet af Grauling - 23-12-2010 12:09

Hver gang jeg ser lyssværdskampe, eller hører folk snakke som Yoda, kommer jeg helt op i det røde felt. Star Wars er og bliver nok en af de fedeste sc-fi franchises! Derfor så jeg mig nødsaget til at få fingrene i det første Star Wars: The Force Unleashed, da det udkom. At nakke Det Galaktiske Imperiums soldater ved at fægte rundt med Wii Remoten har aldrig været sjovere! Så nu når 2'eren er kommet, kunne man jo håbe på, at de havde valgt måske at bruge Wii MotionPlus, til at give lyssværdskampene endnu mere realisme. Men desværre nej.



Starkiller er lidt af en enmandshær


Star Wars: The Force Unleashed 2 er på ingen måde lige så god, som den første i serien. Darth Vader har lavet en klon af jedien Starkiller. Klonen af Starkiller har dog på ingen måde lyst til at være på den mørke side af Kraften, så han undslipper Darth Vader og rejser nu ud for at finde generalen af The Rebel Alliance, Kota, samt Juno, som er Starkillers kæreste.

I sin søgen efter Juno og Kota, kommer Starkiller rundt på forskellige planter og rumskibe. Man glemmer dog ofte hvor man er henne, når man ikke er udenfor, fordi de forskellige rumstationer, rumskibe eller hemmelige skjulesteder ligner hinanden på en prik. De har alle sammen de samme fjender, de samme objekter man kan kaste med, og det samme kedelige banedesign.



Af en eller anden grund gider den kun lave force lightning hver anden gang jeg prøver - de andre gange bliver det bare til et force push. Spil- eller spillerfejl?


Man kunne have håbet på at kampene mod fjenderne ville være det der ville redde dette spil. Helt ærligt, hvordan kan lyssværdskampe ikke være ekstremt fedt? Det skal jeg fortælle jer! I stedet for at fægte med Wii Remoten, skal man nu trykke på A-knappen. Det første spils måde at styre på var stort set fejlfri, men nu hvor de har valgt at have slå knappen på A, har de sat de andre ting på nogle meget underlige knapper, og de mange kampe mod stormtroopers bliver meget hurtigt til det rene button mashing. Derfor bliver spillet utrolig hurtigt virkelig kedeligt, og man har egentlig ikke lyst til at dræbe fjenderne, man vil bare løbe fra dem for at komme videre i spillet. Jeg fandt hurtigt ud af at det var meget nemmere bare at løfte de fjender man virkelig blev nød til at kæmpe mod, og kaste dem ud over afgrunden, frem for at kæmpe mod dem, og er det virkelig et tegn på godt gameplay?



Man skulle tro at to lyssværd ville være bedre end ét... men desværre


Spillets grafik er langt fra noget at råbe hurra for. Det er ret tydeligt at det bare er en port af Xbox 360/PS3 udgaven af spillet, hvilket ikke ser særlig pænt ud. Det eneste der ser godt ud i spillet er mellemsekvenserne, der faktisk er ganske pænt animeret. Musikken og lydeffekterne i spillet er faktisk næsten som de skal være, men på grund af at hele spillet er så lunkent som det er, lykkedes det desværre ikke musikken at bringe en i godt Star Wars humør.

Spillet tager ikke meget mere end 4-5 timer at gennemføre, og jeg kunne personligt aldrig drømme om at spille historiedelen igennem en gang til. Man kan dog bruge tid på at finde alle de forskellige farver til ens lyssværd, hvis man altså finder det interessant. Spillet har også en multiplayer-del, den er dog ikke den samme som det første spil. Denne multiplayerdel er mere eller mindre en dårlig kopi af Super Smash Bros. Brawl. Det er sjovt nok at spille et par gange, men det bliver desværre ret hurtigt kedeligt.



Dette angreb virkede bare sjovere i det første spil, af en eller anden grund


Konklusion
Man ville måske tro at Star Wars: The Force Unleashed 2 ville være god platformunderholdning ligesom sin forgænger, men desværre skuffer titlen og byder kun på frustrerende controls, og kedeligt banedesign. Spillet er utrolig kort, og multiplayerdelen underholder heller ikke særligt længe. Den grafiske del i spillet er ikke noget særligt, og selvom lydsiden faktisk er udmærket, formår den langt fra at redde spillet.

0
1ups givet

2/5


Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

23-12-2010 12:16

Jeg besøgte en kammerat for ikke så længe siden, hvor han havde erhvervet sig dette spil. Ikke nok med at det er nemt som bare pokker, så er det også, som der nævnes i anmeldelsen, helt absurd kort. Det her spil skulle aldrig nogensinde have været udgivet - jeg ved godt nok ikke hvad de har tænkt hos Lucas Arts...
0
1ups givet

#2 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

23-12-2010 13:04

Ærgeligt. Nu kom jeg jo til at ønske mig det. Smiley
0
1ups givet

#3 - M60dk

Level: 18 (Twhomp)

23-12-2010 16:14

Så vidt jeg ved er det ikke en port men udviklet direkte til Wii.
0
1ups givet

#4 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

24-12-2010 16:24

Så Starkiller er altså skabsbotaniker? Smiley
"I sin søgen efter Juno og Kota, kommer Starkiller rundt på forskellige planter"
Fjollet hvis i spør' mig...
Men ud fra anmeldelsen at dømme er hele spillet vist en joke.


0
1ups givet

#5 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

26-12-2010 11:55

Kan desværre kun ivrigt nikke Ja til denne artikel. Fik spillet i julegave, og har spillet det i lidt over 1 time. Så blev det kedeligt. Som skrevet overstående, så er spillet alt for ensartet, og de trækker liiiidt for meget i banernes længde, da det alligevel er det samme man oplever hele vejen igennem. Og kampene er også kedelig, da det er samme måde han slår på HELE TIDEN! Jeg får stress.. Tak for et kedeligt spil, Ubisoft... Årets joke er fundet. Smiley
0
1ups givet

#6 - AND

Level: 35 (Lakitu)

26-12-2010 17:56

I disagree! Ja, spillet er ALT for kort og der er ikke den store variation i kampsystemet, men det er stadig en fantastisk oplevelse - i hvert fald til PS3 - og jeg er allerede i gang med min anden gennemspilning.
0
1ups givet

#7 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

26-12-2010 18:09

AND - Jeg har spillet det til Xbox 360, og jeg kan da virkelig ikke forstå hvis du synes det er så fantastisk. Oplevelsen er faktisk lidt bedre på Wii, hvis man lige fjerner det faktum at grafikken ikke ligefrem er kønt at se på Smiley

Døde du én eneste gang i løbet af din gennemspilning? Syntes du at historien var noget at råbe hurra for? Tog det dig mere end 5 timer at gennemføre? Hvis du kan svare nej til alle tre, så vil jeg gerne høre hvad det helt præcist er, der er så fantastisk...
0
1ups givet

#8 - AND

Level: 35 (Lakitu)

27-12-2010 12:04

Jamen for det første så synes jeg at spillets historie er ganske udemærket - lidt uforløsende, men acceptabel. Jeg synes at gameplayet virkede mere flydende end det første og så tog det mig også lidt længere at gennemføre end fem timer. Nok mest fordi jeg brugte lang tid på at lede efter saber-crystals (man er vel en fasion orienteret jedi, after all...) og jeg har egentlig ikke det store problem med den manglende progression i spillet, når nu det netop var så kort.
Jeg så naturligvis gerne at det var længere, mere afvekslende og at historien gav lidt mere, men grundlæggende har jeg ikke noget problem med at det ikke var tilfældet... Og så er det helt fantastisk flot og stemningssættende, som enhver form for star wars merchendise bør være.
0
1ups givet

#9 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

27-12-2010 13:03

Hvis jeg havde købt spillet ville jeg nu have følt mig grusomt snydt, penge lige ud af vinduet Smiley At det er flot og stemningssættende kan jeg ikke se... Jo, de første 10 minutter måske. Derfra ændrer spillet jo overhovedet ikke miljø. Der er reelt set blot... Fire lokationer? Og de ligner alle sammen hinanden, og har de samme fjender.

Jeg elsker selv Star Wars, og jeg var selv ret vild med etteren. Jeg har ikke brug for en god historie, slet ikke - min oplevelse med toeren her var bare så gennemsyret ringe, at jeg slet ikke kan forstå at man har set på det her og tænkt: "Ok, lad os sætte det her i produktion."

Karaktererne er ligegyldige. Kun Darth Vader skiller sig ud, fordi han er badass som altid. Den sidste kamp er åndssvagt langtrukken - indtil da har man bare skåret gennem spillet som var man bevæbnet med en motorsav og skulle skære et stykke smør over, men lige pludselig møder man en betonklods. Der er ikke noget svært i det, det tager bare lang tid.

Når jeg siger alt det her, så sammenligner jeg selvfølgelig med etteren. Det var bestemt ikke et 10/10 spil, men det var ganske enkelt bare bedre Smiley
0
1ups givet

#10 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

27-12-2010 13:05

Men selvfølgelig, du kan lide det, og det er fint nok. Jeg forstår det bare ikke det mindste.
0
1ups givet

#11 - AND

Level: 35 (Lakitu)

28-12-2010 02:10

Jeg synes helt klart også at det er for kort, men jeg synes at der er dejlig variation i de forskellige miljøer, omend fjenderne ikke er karakteriseret derved. Men ja, ikke et 10/10 spil... det havde krævet mindst ti timers forlænget spilletid og den dertil hørende variation.
0
1ups givet

#12 - Tupiaz

Level: 1 (Goomba)

26-01-2011 20:03

Zelda og kid Icarus kommer senere.
0
1ups givet

#13 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

26-01-2011 21:09

Tupiaz; hvordan kom du i tankken om at poste der her? Den post er da også 2 steder ikke?
0
1ups givet

#14 - Tupiaz

Level: 1 (Goomba)

27-01-2011 09:35

Jo, det andet sted er den rigtige og mere logiske sted, det her var en fejl, eftersom jeg ikke kan redigere/slette posten, kan jeg ikke gøre andet end at lade den stå.
0
1ups givet

#15 - DaneWolf

Level: 7 (Korok)

09-05-2013 11:42

Star Wars fanatiker er jeg også og jeg vil desværre give meget af anmeldelsen ret... The Force Unleashed leverer bare ikke varen!

Lyssværd og jedis gør ikke ødvendigvis et spil til et godt spil.
0
1ups givet

#16 - AND

Level: 35 (Lakitu)

15-05-2013 18:43

Altså, ud over at spillet var alt alt ALT for kort, så synes jeg nu det fungerede meget godt - måske var det liiidt for let at opgradere sine skills, men selve gameplayet fejlede bestemt intet, og de scenarier der dog var, synes jeg var både varierede og godt tænkt. Derudover er det eneste jeg faktisk kan komme i tanke om, nogle boss-battles, hvor de fede tricks ikke bare var interaktive filmsekvenser.
0
1ups givet