Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Super Monkey Ball: Step & Roll (Wii)

Skrevet af Grauling - 15-05-2010 11:38

Hvis man ikke kender konceptet i Super Monkey Ball, gælder det om at få en kugle styret igennem en bane, og til sidst i hver bane skal man have kuglen igennem en lodret cirkel, for at komme i mål. Men i stedet for at styre kuglen rundt på banen, styrer man selve banen. Her i Super Monkey Ball: Step & Roll skal man så bruge ens balance til at styre banen. Fx hvis du læner din vægt over mod højre side vil banen tippe over mod højre, og kuglen vil så følge med.



Skaf så mange bananer som overhovedet muligt, og få en højere score


I hovedmenuen har du to valgmuligheder, du kan enten vælge Main Game eller Mini Games. Main Game er selve hoveddelen af spillet, hvor du selv eller sammen med en ven i co-op-delen kan klare dig gennem de mange forskellige baner i hvert level. Du kan enten styre med Wii Balance Boardet eller med Wii Remoten, og du finder meget hurtigt ud af, at spillet er klart nemmere at spille med Wii Remoten. Med Wii Balance Boardet kan man fint klare sig gennem de første par levels, men lige pludseligt bliver det urimeligt svært at bare gennemføre en enkelt bane. Det er simpelthen for svært at reagere hurtigt nok, til ikke at falde ud over kanterne. Jeg har tit oplevet, at man med Wii Balance Boardet simpelthen ikke kan dreje skarp nok, hvilket jeg aldrig nogensinde har haft problemer med, når jeg bruger Wii Remoten.
En ting der skuffede mig en del ved denne udgave var, at der ikke var nogen bosser. I Super Monkey Ball: Banana Blitz skulle man kæmpe mod en boss for enden af hvert level, hvilket gav spillet en del variation. I Step & Roll skal man kun spille baner fra start til slut, hvilket kan blive lidt kedeligt i længden.



Goal!


Når man har vundet et level, er man tvunget til at se alle rulleteksterne igennem. Uanset hvilke former for tastekombinationer jeg har prøvet at trykke på Wii Remoten, så kan man simpelthen ikke springe dem over. Og det er altså ikke særligt fedt at vente omkring fem minutter, før man kan få lov at spille den næste runde. Prøv at forestil dig, hvis du skulle se alle rulleteksterne igennem hver gang, du havde gennemført et level i et Mario-spil. Det lyder åndssvagt - og det er det også!

Mini Games-delen af spillet, fungerer virkelig dårligt. Da man kun kan have ét Wii Balance Board aktiveret på en gang, bliver en af spillerne nød til at bruge Wii Remoten. Der er mange forskellige minispil at vælge mellem, men de fleste af dem kan man simpelthen ikke få til at fungere! Simple ting som fx snowboarding kommer man hele tiden til at stoppe midt i spillet, uden overhovedet at ville det. Jeg ved ikke, om det bare er mig der er ekstremt dårlig, eller om udviklerne bare ikke har testet det ordentligt. Men efter min mening, er der intet at komme efter i Mini Games-delen.



At bruge Wii Balance Boardet gør spillet en del sværre, dog ikke på den gode måde!


Grafikken ligner stort set den samme, som vi så i Super Monkey Ball: Banana Blitz. Hvert level har et slags tema, fx is eller ild, og de er fint designet og ser ret pænt ud. Dog er Mini Games-banerne ikke så opfindsomme, og det ser heller ikke ud til, at de har finpudset banerne lige så meget, som de har i Main Game.
Lyden i spillet faktisk ret god. Det er dog ikke noget musik, man kommer til at huske, efter man har spillet det, men til gengæld må det siges, at det giver hele spillet en god stemning. Det er sådan noget lidt "nuttet" musik, der passer godt til de skøre aber.

Holdbarheden er virkelig lav i spillet, netop fordi alle de ting der burde få en til at bruge længere tid på at spille spillet, er virkeligt ringe. Minispillene er som sagt uspillelige, og Main Game er ikke særligt lang, og der er ikke særlig meget genspilningsværdi. Kun nogle af de få fede baner der er med i spillet, er værd at spille igen.



Du kan vælge mellem fire aber, enten AiAi, MeeMee, Baby eller GonGon


Konklusion
Alt i alt er Super Monkey Ball: Step & Roll et middelmådigt sjovt spil. Wii Balance Boardet fungerer ikke særlig godt, og man skulle måske have satset på at bruge Wii MotionPlus i stedet for, da det nok ville have fungeret bedre. Man vil dog kunne få en del timers sjov hvis man bruger Wii Remoten i stedet for Wii Balance Board. Mini Games-delen er virkelig ringe, og de irriterende rulletekster efter hvert eneste level er virkeligt frustrerende. Spillet bliver kedeligt i længden, da der ikke rigtigt er nogen form for variation, men er bestemt sjovt så længe det nu varer.

0
1ups givet

2/5


Fysisk udfoldelse

Kommentarer: