Tetrobot and Co. (Wii U eShop)

Skrevet af JOEP - 25-10-2014 18:08

I sit laboratorium sidder Maya og reparerer såkaldte Tetrobots, der er firkantede maskiner, som mest af alt ligner vaskemaskiner. Til dette formål har hun en lille hjælper ved navn Psychobot, der er en mikroskopisk robot med evnen til at suge genstande til sig og flytte rundt på dem. Tetrobot and Co. er et puzzle-spil fra det franske spilstudie Swing Swing Submarine – det er tidligere udgivet på Steam, men med hjælp fra Neko Entertainment er det nu også landet på eShop til en pris af 75 kr. Spørgmålet er så om det er investeringen værd?

Den føromtalte evne til at suge genstande til sig er grundmekanikken i spillet. Du styrer Psychobot rundt på skærmen, via den inputmetode du vælger – her fungerer pen og GamePad bedst, men du kan også bruge styrepinden og knapperne – og samler ting op for at spytte dem ud de rigtige steder. Finten er dog, at når du spytter, bliver genstanden ved med at bevæge sig, indtil den rammer en mur eller møder en genstand af samme type. Desuden kan du kun spytte horisontalt. Det betyder, at vil du have genstanden til at lande på en knap, der ikke tilstøder en væg, så skal du finde et passende sted at spytte den ud, da den ellers vil den suse forbi knappen.

De genstande du indsamler er som regel kasser i forskellige materialer; der er bl.a. træ, sten, sand, spejl og jern, som hver har forskellige egenskaber. Eksempelvis kan sten ikke blive smeltet af lasere, mens jern er magnetisk og elektrisk ledende, og sand bliver til glas, hvis du kører det gennem en laser, hvorimod træ brænder op. Hvis du vælger at spytte en kasse ud mod en anden kasse af samme materiale, vil disse to hænge sammen, og du vil således skabe en slags bro ud i den fri luft, hvilket giver dig adgang til at løse gåderne i robotten og dermed reparere den. Gåderne er todelte – den ene gåde handler om at komme fra A til B, mens den anden går ud på at finde hukommelsesblokke, som dog til forveksling minder om guldbarrer. Der er tre hukommelsesblokke i hver bane,

En robot består af 5 baner og en sidste super-gåde, der giver en nøgle, som skal bruges til noget. Totalt set er der 8 Tetrobots og nogle få bonusbaner ud over det, hvilket giver ca. 50 baner i alt. Det er naturligvis anskaffelsen af hukommelsesblokkene, der giver hovedpinen og udfordringen. Hver Tetrobot har sin egen særegenhed – f.eks. er der den med vand i, hvor vandet udgør forhindringer, som Psychobot kun kan komme igennem ved at blive skudt ud af en kanon, mens en anden Tetrobot har elektricitet og magnetisme som tema, og en tredje er fyldt med budding, som stopper kasserne, når man spytter dem ud. Det er god afveksling, og det er også en af grundene til, at man konstant ønsker at fortsætte, for hvad der mon gemmer sig i den næste robot?

Der er egentlig ikke mere at sige til selve grundspillet. Spillet spilles på GamePad, og der er ingen grund til at have TV’et tændt samtidig, da styringen foregår på skærmen på GamePad. Du peger på et sted, og Psychobot suser, hvis den kan, derhen (som regel) ad den mest optimale vej. Det fungerer fint, og styringen er nogenlunde præcis – til tider kommer du dog til at bevæge dig om på den anden side af en kasse i stedet for at suge den til dig.

Lyden og grafikken er ikke noget at ringe hjem om til gengæld. Lyden har et techno-præg uden den tunge bas, men den er i det mindste varieret fra Tetrobot til Tetrobot. Grafikken er simpel, men fungerer til formålet – man kan tydeligt skelne banens farer fra baggrundene.

Spillets sværhedsgrad er støt stigende i takt med, at de forskellige mekanismer bliver introduceret. Senere i spillet møder man nye typer udfordringer, som man så skal forcere. Det er sikkert og vist, at selv nogle af de første baner nok skal skabe kradsemærker i hovedbunden på de fleste – især hvis man som jeg går efter at skaffe alle hukommelsesblokkene i første omgang. Heldigvis har man mulighed for at fortryde sine valg uendeligt ofte, så man kan nulstille ethvert rum, hvis man begår en fejl – en fejl kunne være at lade en kasse blive smeltet af en laser, fordi man ikke var klar over, at den skulle bruges senere i samme bane. Det er selvfølgelig rart, at man kan fortryde, for så skal man ikke gennemspille hele banen igen.

Det gode:
Spillet er udfordrende. Selvom flere baner er lette nok, så er nogle af banerne lige til at give op over, inden man pludselig indser løsningen. Aha-oplevelsen i spillet er derfor rigtig stor, og det er enormt tilfredsstillende at løse en god gåde uden hjælp. Dog er der også baner, hvor løsningen er så abstrakt, at den ikke lige falder én ind, men det er der jo nogen, der godt kan lide. Koncentrationen af baner, der er til at give op over, bliver selvfølgelig større og større, efterhånden som spillet skrider frem, men kan man lide den slags udfordring, så er det bestemt noget af det, der driver én fremad.

Fortrydelsesknappen bliver man meget glad for, og den virker altid. Du kan fortryde dig selv helt til starten af en bane, hvis du ønsker det, så der er ingen begrænsninger af funktionen, som man nogen gange ser det.
Der er desuden god humor i spillet. I spillets Faceblox kan man læse lidt om hver kasse stillet op på en Facebook-profil-agtig måde, hvilket er ret sjovt. Ligeledes har nogle af banerne gode referencer til spil, film og serier.

Det dårlige:
Lyden er i mine ører kedelig, så den blev hurtigt slukket, mens grafikken ikke er synderligt spændende. Baggrundene er næsten ensfarvede, og selvom de afspejler miljøet (det er trods alt inde i en robot), så er de ikke så inspirerende.

Desuden er der flere grundting, jeg savner i spillet. Et kort ville f.eks. være en stor hjælp til tider, og det at kunne stoppe en handling mangler i særdeleshed. Desuden skal man samle alle hukommelsesblokke, hvis man genspiller en bane for at finde den sidste, man lige overså eller ikke kunne gennemskue. Det er irriterende, for reelt set er det ikke så sjovt at gennemskue en gåde to gange. Dertil kommer, at nogle opgaver er så vanskelige, ar man godt kunne tænke sig et hint-system, der kunne aktiveres efter behov.

Til sidst må det nævnes, at spillet er lidt langsomt til at loade, når man starter det op.

Konklusion:
Vi har i Tetrobot and Co. med et rigtigt godt puzzle-spil at gøre. Det har stor tilfredsstillelsesfaktor, når man løser en svær gåde selv, og selvom man måske nogle gange må ty til YouTube for at få den sidste hukommelsesblok og komme videre, så er løsningerne som regel ganske kreative – når man ser løsningen, tænker man enten ”Selvfølgelig!” eller ”Hold da op, det var smart!”, så man ærgrer sig sjældent. Grundspillet holder helt sikkert, og man skal være mere end almindeligt kløgtig for at gennemføre spillet 100 % på under 9 timer. Hvis man er til puzzle-spil, så er det bestemt alle pengene værd, og personligt har jeg i hvert fald haft svært ved at lægge det fra mig.

Spillet fylder 586 MB.

Kommentarer: