Toki Tori 2+ (Wii U eShop)
Skrevet af KJ85 - 18-09-2013 22:27
I de seneste år er det oprindelige Toki Tori blevet udgivet i en forbedret udgave på adskillige platforme – bl.a. som WiiWare i 2008 – men vi skal faktisk helt tilbage til 2001 for at finde det i sin oprindelige form på på Game Boy Color. Siden da er år med gået med andre projekter, og tidligere på året lancerede Two Tribes så efterfølgeren Toki Tori 2 på Wii U eShop. Af kritikere blev spillet kritiseret på visse punkter, hvilket firmaet tog til sig og som konsekvens deraf har vi nu Toki Tori 2+ – en forbedret udgave af spillet, der nu er tilgængelig på Wii U i form af en gratis opdatering. Lad os se, hvordan det er.
Som altid vil jeg tage det hele fra toppen og du behøver altså ikke at have forudgående kendskab til den første version af Toki Tori 2. Samtidig vil jeg også understrege, at anmeldelsen af gode grunde ikke kan blive alt for dybdegående.
Toki Tori 2+ er en puzzle platformer i 2D med en lille gul kylling i hovedrollen. Første gang du starter spillet op mødes du, efter et par loading screens, af den eneste hjælp du bliver givet forud for Toki Toris nye eventyr – med A fløjter du og med B tramper du. Væk er tutorials og alverdens items fra forgængeren, og i stedet er det op til dig selv at finde ud af, hvad du skal gøre i spillet. Og, hvis du tror manualen kan, hjælpe dig yderligere kan du godt tro om igen. Du må få at vide, at en mørk trussel lurer under den ellers umiddelbart fredfyldte skovbund og, at øen er fyldt med skabninger, der responderer på dine handlinger – det er alt. Spillet kan desuden spilles uden brug af Tv’et ved et tryk på minus-knappen.
Hvem mon man kontrollerer?.
Med denne information i hånden begiver du dig ud på eventyr uden nogen som helst klar indikation af dit mål. På din rejse gennem spillets baner møder du guldstykker, der kan indsamles og sten, der lyser op når du passerer dem, men i starten giver dette umiddelbart ikke mening for dig. Til tider vil en sort substans endda dukke op fra skovbunden og forhindre dig, at vende tilbage hvor du kom fra.
Du bliver langsomt, men sikkert mere og mere opmærksom på dine omgivelser og bliver i stand til at løse flere puzzles ved hjælp af spillets forskellige dyr. Typisk foregår det sådan, at du tiltrækker dyrene ved at fløjte, mens du skræmmer dem væk ved at trampe. Mange gange vil du eksempelvis stå over for en kløft, hvor udfordringen kan bestå i at få et bærlignende dyr frem til en frø, der vil spise dyret. Tramper du nu ved siden af frøen kommer en boble ud af dens mund, og i dén kan Toki Tori så transporteres over kløften. Det er dog ikke kun spillets forskellige dyr du skal lære at kende for at komme gennem spillet. Omgivelserne er også til tider en del af udfordringerne og især vand og græs kan være hjælpsomme elementer.
Banerne i spillet er ret store i forhold til de mindre item-baserede puzzles i spillets forgænger, og derfor er der også check-points undervejs. Typisk vil jeg tro en bane indeholder fem til ti puzzle-sektioner, og her imellem findes de. Skulle det ske at Toki Tori dør vil du starte ved disse check-points og skal således ikke til at løse alle forrige puzzles.
Hvis du fejler er der heldigvis råd at hente.
Når nu jeg nævner baner her, må jeg nok hellere slå fast at Toki Tori 2+ ikke er nogen lineær oplevelse. Ofte vil du have flere ruter at undersøge, og når du går gennem en port og ser et større overblikskort inden du påbegynder den næste bane står det dig klart, at mulighederne er mange. Man kan derfor sagtens få brug for at backtracke for at komme videre i spillet. Heldigvis kan man på overblikskortet se, hvor Toki Tori har været tidligere, da der bliver efterladt et spor af fjer. Samtidig kan, de i opdateringen nye, muldvarpehuller være belejlige når nogle af de mere krævende puzzles i spillet skal passeres på ny. Har man løst et af disse tidligere kan passager af banerne nemlig springes over gennem tunnelerne.
Et sidste værktøj, der kan bruges på Toki Toris rejse gennem spillet er fløjten af melodier. Der er fem forskellige at lære, men hvordan vil jeg ikke afsløre. En melodi viser dig vej til guldstykker, en anden lader dig genstarte et puzzle fra sidste check-point, en tredje viser dig din eksakte placering på overblikskortet, en fjerde lader dig transportere mellem områder, hvor du har aktiveret et bestemt objekt og den sidste kalder et kamera frem, som du kan tage billeder af dyr og omgivelser med. Flere af disse vil du se dig selv gøre brug af adskillige gange gennem spillet.
Det viser sig, at indsamlingen af guldstykker ikke er spillets mål, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er ligegyldige. Så vidt jeg kan forstå belønnes spilleren nemlig for at indsamle dem alle og tage billeder af alle vigtige elementer. Hvad belønningen er ved jeg ikke, men det giver spillet et liv efter du har gennemført historien.
Indsamling af alt guld belønner sig.
Det gode:
Først og fremmest skal Two Tribes have ros for sit modige designvalg af Toki Tori 2. Det er ikke ofte, at vi i dag får et spil mellem hænderne, som ikke også har tænkt sig at tage vores en gang imellem og hjælpe os på vej. Det vil givetvis efterlade nogen med en usikker fornemmelse omkring spillet, men personligt synes jeg det virker fremragende at lade spilleren ”opdage” spillet af sig selv – det giver trods alt en vis tilfredsstillelse når man opdager nye muligheder.
Spillet er stemningsfyldt og med baner foregående i forskellige miljøer bliver det aldrig kedeligt. Dyrelivet i skoven er selvfølgelig anderledes end på en vulkan og mørke grotter under jorden, og som konsekvens deraf bliver de puzzles du skal løse gennem spillet også godt varierede. Havde de ikke været det blev det stensikkert hurtigt kedeligt, men udviklerne har altså formået at skrue banerne rigtig godt sammen. Du vil med garanti ikke indsamle alle guldstykker på vej mod målet i første omgang, da det kræver, at nogle puzzles løses på alternative måder, eller måske endda, at du ledsager et dyr med dig fra en tidligere sektion.
Sværhedgraden på puzzles stiger i et fornuftigt tempo, så alle burde have en chance for at følge med. Selvom det er op til den enkelte at finde ud af, hvordan spillets elementer fungerer introduceres nye dyr derfor ofte i en relativ simpel situation, hvilket helt sikkert er et stort plus i forhold til designvalget.
Hmm, hvor har jeg nu været? Åh ja, dér.
Slutteligt skal Two Tribes have ros for, at have forbedret spiloplevelsen i Toki Tori 2+ ved at lytte til feedback på Miiverse og implementere ændringer som muldvarpetunneler og sporet af fjer på kortet. I min gennemspilning benyttede jeg godt nok ikke førstnævnte, men sporet var meget rart at have, når man skulle finde nye ruter at begive sig ud på. Jeg ved at flere før tidligere har siddet fast, men selv nåede jeg gennem spillet på 10-12 timer uden det store besvær.
Det dårlige:
Ironisk nok er det bedste ved Toki Tori 2+ også det dårligste. Det modige designvalg efterlader nemlig muligheden for, at spilleren misser vigtig information på sin vej. Du kan formentlig godt overleve uden de fleste melodier, men var du som jeg ikke helt opmærksom i starten, kommer du måske til et punkt, hvor du virkelig mangler én. Jeg havde ikke lært melodien til at genstarte puzzles, og ved et præcisionskrævende stykke blev jeg som konsekvens deraf efterladt kun med mulighed for at genstarte banen og på ny klare adskillige puzzles. Da det samme skete anden gang fandt jeg ud af at backtracke for at begå selvmord, men efter flere fejlede forsøg måtte jeg ty til Miiverse, hvor venlige brugere fortalte mig om melodien.
Den ideelle spiller:
Kan du lide puzzlers og er du vild med en udfordring vil dette spil sandsynligvis falde i din smag. Spillet er nemlig langtfra tempofyldt, men kræver i stedet lidt arbejde fra de små grå. Og så gør det nok heller ikke noget, hvis du kunne lide 80’ernes videospil, hvor det ofte var overladt til spilleren selv, at finde ud af helt præcis hvordan hans/hendes nye spil fungerede, for hjælpen er minimal i Toki Tori 2+.
Konklusion:
Toki Tori 2+ er en hyggelig puzzle platformer, der bringer minder tilbage til en tid, hvor vi ikke skulle holdes i hånden i vores videospil. Baseret på ganske få gameplay-mekanikker har udviklerne skabt et spil med en tilpas varieret oplevelse til, at det aldrig bliver kedeligt, og kan du lide en god udfordring for hjernecellerne må du ikke lade dette spil gå din næse forbi.
Forbeholdt niche gamere
Hjernegymnastik
Særdeles udfordrende
Øjeguf
Kommentarer: