#1 - Skrevet 09-07-2012 11:44
Jeg er fra slutningen af 80'erne, så havde også min opvækst i 90'erne.
I de mindre klasser var det DOS-spil jeg spillede med vennerne og Super Mario Bros. 3 på min vens NES, som vi gennemførte ugentligt i meget lang tid. Dét var tiden ;D
Derefter blev spillene til noget jeg mere spillede for mig selv med N64'eren, omend mine forældre ofte var med på noget Mario Party. GameCuben blev den tid hvor jeg spillede aller mest.
Jeg var med på nærmest alle diller der har været, tror jeg. Ikke fordi jeg følte et pres egentlig, tror bare jeg synes det var sjovt. Basketball-kort og Yoyo'er var populære hos os, men mindre diller så som Caps og Tamagotchi var også oppe og vende i kortere perioder. Jeg blev aldrig helt god til Yoyo'er, men jeg synes det var sjovt - og Basketball-kort blev jeg helt fascineret af og endte også med landets største samling i en periode ;D. Har dem stadig nænner ikke at smide dem ud, men de fleste ligger hos mine forældre endnu.
Når jeg selv kunne vælge var jeg dog nok mest fascineret af nogle glaskugler min farmor havde givet mig. Jeg synes de var pæne og mega sjove at lege med
Jeg sås primært med 2-3 stykker fra min klasse og så nogle venner på min vej, der gik nogle klasser under mig. Det var klart sidstnævnte jeg sås mest med, og det var til gengæld også flere gange om ugen. Vi snakkede ofte, men det blev så enten gjort hos ham mens vi spillede lidt PlayStation, eller endnu oftere i Bonbon Land, der lå lige i nærheden - eller på græsplænen hvor vi spillede fodbold, det skete rigtig ofte
Du skal heller ikke snydes for det jeg
troede denne tråd handlede om da jeg så titlen
Nemlig, hvor dum man var da man var barn
For eksempel forstod jeg ikke hvorfor der var så høj arbejdsløshed fordi jeg troede der sad personer og styrede hvert lyskryds - og der var
mange lyskryds! Desuden forstod jeg først pinligt sent at verden ikke havde været sort/hvid før min tid ;D