Skrevet af KJ85 - 09-03-2018 01:05
Om blot en uge udgiver Nintendo spillet Kirby Star Allies til Switch, og i gårsdagens præsentation så vi noget nyt derfra. Ikke bare kan Kirby blive venner med de traditionelle fjender – nej, selv mægtige af slagsen som King Dedede og Meta Knight kan slutte sig til dit slæng. Fjender som disse kan man naturligvis ikke møde overalt, så det er kun muligt i visse paladser, og betegnelsen for dem er Dream Friends.
Efter spillets lancering vil Nintendo udvide spillet med flere Dream Friends, og de første til at støde til er Rick, Kine og Coo fra Kirby’s Dream Land 2, Marx fra Kirby’s Fun Pak og Gooey fra Kirby’s Dream Land 3, som alle rulles ud d. 28. marts. Dem og de førnævnte Dream Friends kan du møde i videoen herunder.