Skrevet af JOEP - 20-09-2018 08:41
I slutningen af august blev det specificeret, at MOBA-spillet Arena of Valor vil udkomme til Switch i løbet af september måned, og da denne er ved at gå på hæld, må det altså snart komme. I aftes kunne Tencent - udvikleren bag - så officielt annoncere, at det altså sker den 25. september.
Samtidig kunne de fortælle, at du som mobil-spiller vil kunne få en mængde af spillets valuta svarende til antallet af oplåste Heroes i mobil-spillet, så du ikke starter helt på bar bund som rutineret spiller. Det virker dog kun én gang, og der er ingen overførsel tilbage til mobil-spillet.
Switch-versionen vil have 39 Heroes til at starte med, som du kan spille som de første tre dage, og herefter skal de så låses op ved enten at spille eller købe sig adgang. Det er desuden meldt ud, at spillet ikke kræver et Nintendo Switch Online-abonnement for at fungere, og det er gratis at spille Arena of Valor.
Du kan se en trailer for spillet her:
#1 - Nemy
Level: 27 (Beetle)
20-09-2018 10:02
Var stor HoN spiller i sin tid, så skal helt sikkert prøve det her af