Skrevet af Lukas Skywalker - 14-02-2009 15:17
Vi kunne i en tidligere nyhed bringe rygter om et kommende Mario & Sonic spil, der ville tage plads i vinterens kulde og sne.
Nu har SEGA så officielt annonceret 'Mario & Sonic at the Olympic Winter Game', og noget tyder på at dette bliver et endnu større og sjovere spil end det første.
Spillet vil ligne 1'eren, men selvfølgelig med vinter-OL's sportsgrene i stedet for. Spillet vil bl.a. indeholde flere karakterer, dog ingen info om specifikt hvilke. Det vil også understøtte balance boardet, og det er derfor nemt tænkeligt, at der vil være et skispil og/eller et snowboardspil inkluderet, da det ville være oplagt at lave.
Følgende er frit oversat, det originale citat kan ses her.
SEGA har været en værdifuld udgivelsespartner til Nintendo i mange år, og Mario & Sonic at the Olympic Winter Games er den ultimative præsentation af dette forhold. Vi håber at dette spil vil fortsætte i sin forgængers ånd, ved at bringe nye muligheder, nye karakterer, og nye gameplay oplevelser til vores fans overalt i verdenen.
- Reggie Fils-Aime, Nintendo
Mere info er der dog ikke udkommet om spillet, udover at det højst sandsynligt bliver udgivet til sidst i 2009, så det kan ligge klar under juletræerne.
Tak til shajita der gjorde os opmærksomme på nyheden.
#1 - martin31
Level: 9 (Bob-omb)
14-02-2009 15:55
Helt klart et must have til alle os med Balance-board. Men først skal der jo nok investeres i Winter Sport - Next Challenge som kommer senere på måneden og også understøtter balance-boardet.#2 - Shajita
Level: 28 (Skeeter)
14-02-2009 17:17
"flere karaktere" Donkey, Diddy, Silver og Rouge please!