Skrevet af KJ85 - 31-07-2018 15:45
Tilbage i juni udsendte Team17 en ny trailer for det danskudviklede Planet Alpha, der kommer fra hånden af spilstudioet af samme navn. Her så vi lidt af det, der venter i den atmosfæriske platformer, og fik at vide, at spillet snart ville blive udgivet, og nu får vi så en konkret udgivelsesdato. Team17 har nemlig meldt ud, at Planet Alpha lanceres d. 4. september, og i den anledning har de såmænd også udsendt endnu en trailer, som du kan se herunder.