Skrevet af KJ85 - 10-09-2015 21:23
Under dette års E3 annoncerede Ubisoft Just Dance 2016, og i samme omgang introducerede de streaming-tjenesten Just Dance Unlimited, hvor mere end 150 sange fra tidligere spil i serien vil ligge parat til at danse til, og i dag har de så udsendt en pressemeddelelse, hvori de fortæller mere om denne abonnementsservice, der kun bliver tilgængelig på den nye generation af konsoller.
Heldigvis for Nintendo-ejere, så gælder det også Wii U, og med hvert eksemplar af spillet medfølger der en måneds gratis prøve på Just Dance Unlimited. For at det ikke skal blive kedeligt i længden, så tilføjer Ubisoft selvfølgelig nyt eksklusivt indhold til servicen løbende, og vil man betale for det, så er der tre forskellige tidsperioder, som man kan vælge mellem:
- 1 måned: 52,50 kr.
- 3 måneder: 112,50 kr.
- 1 år: 300 kr.
Spillet udkommer d. 22. oktober, men hvad synes du om introduktionen af Just Dance Unlimited, og kunne du finde på at købe adgang til de ekstra numre på servicen?
#1 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
11-09-2015 08:22
Det er en god måde at gøre det på. Så slipper man for at skulle skifte disc, når der er et specifikt nummer, man gerne vil danse til. Sjovt at de ikke har tænkt på det noget før.