Skrevet af KJ85 - 22-08-2017 21:53
Nintendo annoncerede tidligere på dagen, at de d. 13 oktober udgiver en SNES-udgave af New Nintendo 3DS XL, men det er ikke det eneste 3DS-relaterede de udgiver den dag. Der blev nemlig også løftet sløret for tre tilføjelser til Nintendo Selects-serien på konsollen.
Det drejer sig denne gang om Kirby: Triple Deluxe, Luigi’s Mansion 2 og Super Mario 3D Land, hvilket man kan se på billedet herunder.
Prisen forventes selvfølgelig at lande på 159 kr. både fysisk og digitalt, præcis som det har været tilfældet med de øvrige 3DS-titler, der er blevet genudgivet til den lavere pris. Skal du have nogle af dem?