OlliOlli (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 08-03-2015 14:22

Går vi omkring 15 år tilbage i tiden, så var der en periode, hvor skateboard-spil var meget populære – selvfølgelig mest udslagsgivende med Tony Hawk-seriens debut i 1999 – og i adskillige år kom den ene udgivelse efter den anden. Da Tony Hawk-serien begyndte at falde af på den tog Skate-serien over i 2007, men i de seneste år har det altså været ret stille på den front – lige indtil det lille udviklingshold, Roll7, fra London sidste år udgav OlliOlli på PS Vita, og siden hen bragte det til PC, PS3 og PS4 på grund af den gode modtagelse. I samarbejde med Curve Digital har de netop udgivet spillet på Wii U og 3DS, men skal vi så være tilfredse med det, når de netop har udgivet en efterfølger på PS4 og PS Vita?

Til forskel fra Tony Hawk-spillene, der med få undtagelser var i 3D, så er OlliOlli i 2D, men det er baseret på mange af de samme arkade-værdier, og således kan du forvente et spil, hvor udførslen af tricks er i højsædet, når du går efter at sætte de bedste scorer på spillets baner. Dette står klart lige fra start, når du giver dig i kast med spillets Career mode, og det er en ret god ide, at starte spillets tutorial en gang. Den lærer dig godt nok ikke alt, men den giver et godt udgangspunkt for at komme ordentligt i gang. Det gælder nemlig om at have godt styr på sine hop og sine grinds, som udgør spillets hovedelementer.

Spillet består af to gange 25 baner fordelt på 5 lokationer, og når en bane sættes i gang, så er vores skater allerede i fuld fart og klar til at skate sig til målet, hvor en større gruppe tilskuere venter. Der er selvfølgelig forhindringer på vejen dertil, og vælter han, så må han starte forfra, men gennemførsel er altså den eneste måde at åbne op for den næste bane og samtidig åbne en bane i Spot mode, som er spillets anden game mode. Man lægger ud med amatør-banerne, men ved at opfylde fem udfordringer i en bane, så kan man åbne op for den tilsvarende pro-bane – deraf de to gange 25 baner. Udfordringerne kan eksempelvis bestå i at opnå et minimum antal point, at grinde sig igennem hele banen i et stræk, at samle nogle bestemte ting, inden man når målet, eller at udføre bestemte tricks. Der er rigtig mange forskellige mål, og de skal ikke alle klares i samme omgang.

Til hver bane er der i øvrigt knyttet et online leaderboard, så man kan dyste mod vennerne eller andre spillere verden over. For at være konkurrencedygtig gælder det således om at have godt styr på styringen. Med to tryk på A kan vores skater bringes til topfart på et fast underlag, men de vigtigste funktioner tilføres gennem Circle Pad’et. Skal man udføre et hop, så forberedes det ved at holde Circle Pad’et i en retning (op, ned, højre eller venstre), og så snart man giver slip, bliver det udført. Skal man lande på fast grund, så trykker man A i nedslagsøjeblikket, men skal man derimod grinde på gelænder, tagflade, køretøjer, skilte eller noget andet, så skal Circle Pad’et aktiveres i stedet. For at udføre nogle mere avancerede tricks kan man tilføre cirkelbevægelser på kvarte, halve, eller trekvarte omgange, inden man slipper Circle Pad’et, og vil man tilføre spin (180, 360, 540 osv.) til et trick, så kan man få det ved at holde L eller R inde – man skal bare huske at slippe i god tid inden landingen, for ellers er det et sikkert styrt. Jo mere avancerede tricks man udfører, og jo mere præcision man har i sine tastetryk i nedslagsøjeblikkene, hvad enten det er til grinds eller til fast grund, jo flere point får man, og multiplieren stiger for hver handling, så længe man ikke rammer jorden. Du kan dog have opbygget dig nok så høj en combo-score, hvis du ikke formår at time dit tryk på A, når du til sidst skal lande – går det galt, får du nemlig ganske få point.


Det er stort set altid vigtigt at have masser af fart, men den kan du miste, hvis du ikke har styr på timingen. Dårlige landinger resulterer nemlig i, at vores skater fumler en del, og så må man bringe ham i fart med A. Dette kan man selvfølgelig ikke når der grindes, men timingen er stadig kritisk der, for kun perfekte grinds er med til at bevare farten og kan tilmed øge den, hvis du har mistet noget fart på et tidligere grind. I de første baner er det måske ikke det vigtigste, men senere er der masser af hop, som kun kan udføres i fuld fart.

Spillets primære del er Career mode, men man kan som sagt også kaste sig over Spot mode for de baner, man har gennemført. Her er indholdet i banerne anderledes, og man skal opnå flest mulige point på en sammenhængende pointhøst – dvs. det er ovre første gang du atter lander på jorden. På samme måde foregår den daglige udfordring, som man kan tilgå fra hovedmenuen. Her kan man øve sig lige så mange gange man lyster, men man får kun én chance til at sætte en score til leaderboardet, og de forrige dages vinder fremhæves i spillet. Skulle man formå at klare alle 250 udfordringer i spillets Career mode, så venter endnu sværere versioner af banerne i RAD mode, men efter 11 timer i spillet måtte undertegnede erkende, at det ikke var noget, der blev aktuelt til denne anmeldelse. Det er ikke mange stjerner jeg mangler, men da jeg ikke har godt nok styr på at koordinere spins, så er der nogle udfordringer, som synes umulige at gennemføre uden megen træning.


Det gode:
Jeg kan lige så godt sige med det samme, at min kritik af OlliOlli bliver overvejende positiv, for spillet har virkelig mange gode elementer, og jeg har allerede fået 14 timer til at gå med at hoppe og grinde på livet løs i jagten på highscores. Spillets udviklere har i den grad ramt rigtigt, og aldrig tror jeg et skateboard-spil i 2D har været så underholdende. Det er måske ikke det letteste spil at komme i gang med, men som spiller belønnes man for sin indsats og kan kun blive bedre til det med tiden. Jeg vil faktisk gå så vidt at sige, at det er svært at lære, men sværere at mestre, hvilket man nok skal finde ud af efterhånden som spillet skrider frem. Det svære består selvfølgelig i at lære at mestre spillets kontrolskema, for udviklingen i sværhedsgrad henover banerne er fin. Man kan sagtens mærke, at spillet bliver sværere, og personligt måtte jeg til tider bruge 15-30 minutter på at overkomme enkelte baners forhindringer, hvorefter jeg staks følte mig som en bedre spiller.

Noget af det, der gør spillet godt, er, at spillets baner er skruet rigtig godt sammen. Der er for det meste masser af ting at grinde på, men man kan kun holde sine comboer kørende, hvis man hopper på de rigtige tidspunkter og beholder sin fart. Til tider er der endda også ting at grinde på både højt og lavt, så spilleren må finde frem til bedste eller mest fremkommelige rute selv. Når man går efter at klare specifikke udfordringer i en bane, så skal der måske køres på en måde, men når man så går efter de bedste scorer, så skal der tages højde for noget helt andet. Det er banedesigns som disse, der virkelig er med til at løfte spillet, og den konkurrencemindede spiller kan konstant optimere sit spil. Kan man lige føre et ekstra trick ind og løfte comboen, så kan det ses på resultatet, og nogle gange kan de bedste få flere hundredetusinde point mere end sine nærmeste konkurrenter på spillets leaderboards. Og nå ja, så hjælper det da også, at omgivelserne ikke er de samme gennem hele spillet – betonbyen, lossepladsen, havnen, militærbasen og neonområdet er alle unikke.


OlliOlli kører flydende på den lille 3DS, og grafikken er ganske fin. Den er ikke imponerende eller noget, men udseendet er ikke det vigtigste her. Rent faktisk så gøres der ikke engang brug af stereoskopisk 3D til at adskille baggrunden fra spilleren og de farbare objekter, men hvad spillet ikke har i grafik, det gøres der så sandelig op for med spillets lydside. Det elektroniske soundtrack bestående af 11 numre fra forskellige kunstnere er eminent, hvis I spørger mig, og så afbrydes det aldrig af pauser i gameplayet. Musikken starter simpelthen sammen med spillet, og så får man ellers nummer på nummer, alt imens man skater og fejler gang på gang. Musikken er fuldstændig ligeglad om du opholder dig i menuen eller restarter en bane, hvilket i øvrigt også er dejligt hurtigt at gøre fra den trykfølsomme skærm, og er der numre du ikke kan lide, så kan de hurtigt skippes. Tony Hawk-spillene var også kendt for sine gode soundtracks, så her lever spillet virkelig op til sin genre.

En sidste ting værd at nævne er, at man virkelig får noget for pengene i dette spil. At åbne det hele kræver ganske vist en indsats og nogle gode færdigheder, men tager man i betragtning, at banerne aldrig er mere end nogle få minutter lange, så er det imponerende, hvor længe de holder. Bare det at komme igennem alle amatør-banerne kan tage sin tid, og vil man åbne alle pro-baner og siden hen gå efter også at klare alle udfordringer der og sætte rekorder i Spots mode, så kommer man hurtigt op på mange timer. De online leaderboards forlænger blot spillets værdi, og så må vi heller ikke glemme, at et køb af 3DS-versionen samtidig giver dig spillet på en Wii U med samme NNID.


Det dårlige:
Vi kommer selvfølgelig ikke uden om spillets mindre heldige sider, og her er det første der springer i øjnene spillets menuer – eller rettere den måde du navigerer i menuerne. Det er en underlig blanding af touch-input og normal brug af konsollens directional pads og knapper. Det er ikke sikkert, man gennemskuer det lige fra start, men ting på topskærmen kontrolleres altså med Circle- eller D-Pad samt knapper, mens der på den nederste skærm bruges touch. I mit hoved skaber det noget unødvendig forvirring, og jeg havde nok foretrukket, at det hele kunne styres på førstnævnte måde. Touch-input’et kommer dog fint til sin ret i banerne, hvor man ikke skal til at kalde menuer frem for at genstarte, skifte nummer eller finde frem til vejledningerne til specifikke tricks.

Vi kommer heller ikke uden om, at det hele virker en anelse gnidret på 3DS’en, fordi vores skater fylder en meget lille del af skærmen. Det er selvfølgelig lavet på denne måde for at give spilleren god tid til at forberede sig på forhindringer længere fremme, men det bliver altså også noget sværere at time, når det hele er så småt. Skærmformatet er med andre ord ikke det mest ideelle til OlliOlli, der kun kan gavne af en større skærm. Det er egentlig ikke spillets skyld, men nærmere konsollens, og når vi er ved faktorer i den boldgade, så bør det også nævnes, at Circle Pad’et ikke føles som et naturligt fit til spillet, da det kan være meget svært at udføre sine cirkelbevægelser til avancerede tricks. Jeg kan kun forestille mig, at dette er bedre med en reel analog styrepind.


Den sidste ting vi skal ind på er leaderboards. Det er selvfølgelig kun en god ting, at de er der, men det hele kunne sagtens have været bedre. For banerne i Career og Spot mode skal man først og fremmest tilgå de forskellige leaderboards individuelt. Der er ingen mulighed for at kalde den næste banes liste frem, så du skal hele tiden navigere i menuerne, hvilket hurtigt føles som et tidsspilde. Hvorfor er de ikke bare samlet på et sted, så jeg hurtigt kan se min position på de forskellige baner og beslutte, hvor jeg vil forbedre mig? Den mulighed har man i den daglige udfordring, hvor man let og smertefrit kan kalde de forrige dages leaderboards frem, så det er altså lidt et underligt valg. At man så ovenikøbet nogle gange skal vente op til et minut på at få en liste frem, det øger blot frustrationerne, men andre gange kan man så være heldig, at de er der med det samme.

Konklusion:
Det er svært ikke at være imponeret over, hvor meget kvalitet der ligger gemt i OlliOlli. Spillet er skruet rigtig godt sammen med eminent banedesign og et godt kontrolskema som fundament, og kan man sætte sig ud over den i starten stejle læringskurve, så vil man helt sikkert blive grebet. Der er masser af indhold at komme efter, og har man ikke udfordring nok i blot at klare banerne, så skal man bestemt få det via visse challenges. Den konkurrencemindede spiller vil især få noget for pengene, og 75 kr. føles som et snuptag i lommen, når man overvejer, hvor mange timer der kan gå med at jagte highscores i dette spil – det skulle bare have været nemmere at tjekke dem. Spillet er ikke helt uden problemer, men hovedparten synes at være konsolspecifikke. Måske lidt stereoskopisk 3D-effekt kunne have gjort op for den meget lille skater og gjort timingen lettere ved nedslag, men det tilhører småtingsafdelingen.

Spillet fylder 530 Blocks.

Kommentarer: