LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Pullblox (3DS eShop)

Skrevet af M60dk - 04-04-2012 01:22

Hvad er Pullblox?
Pullblox er en simpel og intuitiv puzzle-platformer med fokus på puzzle-elementet. Spillet er udviklet af Intelligent System og udgivet af Nintendo. Pullblox er til Nintendo 3DS.

Som den lille buttede fyr Mallo, skal du befrie børn i Pullblox Park. En bølle render nemlig rundt og fanger børnene i Pullbloxene. En Pullblox er en væg bygget op med blokke i forskellige farver og former. Typisk er barnet du skal redde fanget i den øverste blok på toppen af væggen. For at komme op til barnet skal du, som navnet Pullblox antyder, trække blokkene ud så du kan kravle op.

Der er dog den hage, at du kan kun trække en blok tre niveauer ud. Samtidig kræver det plads at trække blokkene ud, så du skal tænke dig godt om for at nå toppen. Mallo styres meget intuitivt med circlepad'en og A og B for at hoppe og trække. Kommer du til at hoppe forkert, kan du spole tiden tilbage ved at holde L nede.

Det gode

Sjove puzzles
De forskellige puzzles er delt op i lektioner, udfordringer og malerier. Lektioner er puzzles som introducerer dig til spillets mekanikker. Både til at starte med og når nye introduceres undervejs. Udfordringer er puzzles som ikke forestiller noget, men er fokuseret på at være, ja du gættede det, en udfordring. Malerier er puzzles som forestiller ting. Det er alt fra jordbær og madretter til dinosaurer og Nintendo-figurer. Der er over 200 Pullblox at gå i krig med.


"Så skal jeg bare kravle fra overskægget over næsen og op på hatten!"

Nye udfordringer
Undervejs dukker din mentor op og introducerer spilmekanikker. Eksempelvis kommer der knapper som kan skubbe alle blokke af en bestemt farve ud. Disse er med til at krydre gameplayet til at holde det interessant et langt stykke af vejen.

Brugergenerede levels
Pullblox kommer også med "Pullblox Studio", hvor du kan lave dine helt egne puzzles. Når du er færdig kan du gemme dem som QR-koder, som du kan dele på internettet.


For at fejre N-club 4, har jeg lavet en bane baseret på det nye logo

God præsentation
Den visuelle side af Pullblox er rigtig flot. Med masser af farver og tegnefilmsagtig animation af Mallo er spillet både rart at se på og charmerende. 3D'en fungerer også rigtig godt i spillet. Du er aldrig i tvivl om hvor langt en blok er trukket ud.
Lydsiden passer godt til de visuelle, med små catchy melodier. Den kan dog blive en smule repetitiv hvis du spiller i længere tid ad gangen eller sidder fast på en bestemt bane.

Det dårlige

Langtrukken tutorial
Dette er spillets største problem. I starten af spillet bliver du bombarderet med 18 tutorialbaner, selvom kun en brøkdel lader til at have været nødvendige. De starter næsten alle med en lidt ligegyldig monolog fra din mentor, som sjældent fortæller dig noget du ikke selv havde regnet ud.
Senere igen kommer en tutorialsektion, som igen er på 18 baner, dog med mindre indblanden fra mentoren end de første. Banerne er ikke særligt udfordrende og man kan ikke springe dem over.

Ingen in-game deling af baner
Spillet kunne have nydt godt af en slags galleri, hvor man kunne se andres baner, uden at skulle starte computeren op og finde nogle på internettet. Dette er desværre ikke en del af spillet.

Den ideelle spiller

Jeg vil anbefale Pullblox til alle, som ikke afskyr puzzlespil. Gameplayet er virkelig veldesignet og det er intuitivt nok til at de fleste vil kunne finde ud af det. Det er faktisk så intuitivt at jeg efter at have spillet det, et par gange har fanget mig selv i at få lyst til at trække blokke ud af opslagstavler og bogreoler for at regne ud hvordan jeg nemmest ville kunne nå toppen.
Spillet er velegnet til korte sessioner, så du kan sagtens spille det i bussen eller toget. Der er samtidig baner nok til at vare mange timer - og skulle du løbe tør, kan du bare skanne nogle nye fra internettet.


Når barnet er reddet synes Mallo at det en god idé at kaste det op i luften, fra en væg der er adskillige meter høj

Konklusion

Pullblox (eller Pushmo som det hedder i Amerika) er en af Nintendos sjældne nye serier. Hvis du er til puzzlespil, er det et must-have. Og med sin pris på sølle 45,-, er der vel ikke megen grund til hvorfor du ikke skal have Pullblox på din 3DS.

10
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

05-04-2012 00:07

Super anmeldelse! Kort og præcis Smiley

Jeg har endnu ikke en Nintendo 3DS, men når jeg får en (og det gør jeg!), så skal jeg helt klart investere i dette spil. Ligner lige noget for mig Smiley
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

05-04-2012 00:21

Hell yeah - alle med en 3DS bør eje dette spil. Det er fantastisk Smiley
0
1ups givet

#3 - Grauling

Level: 23 (Skree)

05-04-2012 00:25

God anmeldelse M60! Smiley Det er virkelig et godt spil og en af de små spil jeg virkelig har nydt at spille på 3DS'en Smiley og 1UP for banen du har lavet til Smiley Det var virkelig godt fundet på Smiley!
1
1ups givet

#4 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

05-04-2012 02:02

Jeg er helt enig i karakteren, da Pullblox er et herligt lille puzzle spil, som er svært ikke at elske Smiley God og velskrevet anmeldelse!
0
1ups givet

#5 - Jaksen

Level: 10 (Bomchu)

05-04-2012 10:53

Fint! Jeg kedede mig dog rimeligt hurtigt. Havde forventet mere. Men et solidt spil er det.
0
1ups givet

#6 - Pieyanthikos

Level: 18 (Twhomp)

05-04-2012 11:18

Det fangede heller ikke helt mig, måske pga. de platformsagtige træk ved styringen. Jeg foretrækker puzzles uden en figur, der som mellemmands skal styres og udføre opgaverne, men hvor der er direkte adgang til gameplayet - altså mere basis og uden for mange elementer uden om selve spillet. Til gengæld skal Nintendo/IS have ros for at prøve noget nyt af og gøre eShop meget attraktivt, der er virkelig ved at være godt gang i den service!
0
1ups givet

#7 - Kanin

Level: 23 (Skree)

05-04-2012 19:14

Jeg 1upede denne fordi du lavede N-club referencen! Smiley
0
1ups givet

#8 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

05-04-2012 23:29

Synes også det var en god anmeldelse! :] Den beskriver spillet meget konkret, og uden alt for mange komplicerede sætninger. Jeg har en smule lyst til at købe Pullblox nu, da det lyder og ser ud til at være meget godt og underholdene. Men sådanne puzzle spil er nok ikke blandt mine foretrukne genrer, desværre. :]
0
1ups givet

#9 - Bota

Level: 20 (Moblin)

06-04-2012 21:26

Helt klart et af de bedste spil på 3DS'ens e-shop. Tutorialsdelen er dog, som du også selv skriver, ufattelig langtrukken og unødvendig. God anmeldelse. Smiley
0
1ups givet

#10 - iampsimon

Level: 7 (Korok)

12-02-2013 15:07

Det ser spændende ud Smiley
0
1ups givet