MicroCON Wireless Controller (NGC)

Skrevet af Kaptajn Knudsen - 05-04-2006 17:14

Første indtryk [Dag 1]
På turen hjem skal den nye controller undersøges, og på pakken står der at den er 15 % mindre. Jeg synes umiddelbart det virker som en underdrivelse, da controlleren virker mikroskopisk ved første øjekast. Sågar knapperne og de analoge sticks er mindre (C-sticken ser så lille ud at jeg næsten er bange for at knække den). Der er gummi på siderne af håndtagene, som skal gøre den mere behagelig at holde ved, og plastikken er gennemsigtig, så man kan se alt teknologien inde i controlleren. Personligt ville jeg have foretrukket at controlleren ikke var gennemsigtig men jeg skal trods alt kun se på controlleren med mine fingre så vægtede jeg ikke så højt ved mit køb.

Hands on [Dag 1]
Stadig på vej hjem bliver det for meget og jeg pakker controlleren ud. - min store frygt bliver til virkelighed, da jeg erkender at den er for lille til mine hænder! Lidt skuffet fortsætter jeg undersøgelserne, og finder faktisk gelehåndtagene ret behagelige. De små knapper gør det nemmere at komme fra A til X - faktisk meget rart. Der hvor Start-knappen plejer at sidde, er der en kanalvælger (med fire kanaler at vælge imellem – hvis man har fire controllerE i umiddelbar nærhed) og Start-knappen er flyttet ned mellem de to analoge sticks – ret upraktisk og ulogisk placering, for man må da antage at kanalvælgeren bruges noget kun sjældnere end Start-knappen gør. Den primære analoge stick er belagt med ru gummi og føles noget uvant at røre ved. Den er mindre, ikke ligeså høj som den gamle og den skal heller ikke bevæges ligeså meget for at ramme kanterne.
Men man skal jo ikke skue hunden på hårene, og jeg når i mellemtid hjem til min Cube, da jeg opdager jeg har glemt at pakke modtageren til controlleren op. Den er noget større end først forventet, og også udført i gennemsigtig plast. Der er en del luft inde i kassen, så den kunne sagtens have været mindre. Jeg lader billedet tale for sig selv.



Lille kan man unægtelig kalde den, men igen er det noget jeg ser gennem fingre med, så længe den virker. Efter at have sat boksen i og startet Cuben, begynder boksens lille røde lampe at blinke. Jeg undrer mig lidt og opdager at Cuben ikke svarer på mine tryk på controlleren. Efter en mindre undersøgelse fandt jeg ud af at der ikke var batterier i controlleren (der fulgte heller ingen med) og at controlleren stod på off … Andet forsøg er dog mere vellykket og der er liv i controlleren, Yay!

Honeymoon [Dag 2]
Efter at have brugt controlleren i et stykke tid får man et andet indtryk af den. Jeg synes knapperne er behagelige (ud over Z-knappen fordi der knap er plads til to fingre på controllerens bagside) omend den primære analoge stadig føles en smule ’forkert’. Gelehåndtagene er stadig rare, selvom de kan blive lidt klamme hvis man sveder lidt i håndfladerne, hvorved de pludselig forvandles til en klistret og glat oplevelse. Så længe man holder hænderne i ro på controlleren er det dog ikke noget der generer. En anden ting jeg først lagde mærke til nu, er at controlleren føles meget let, hvilket giver den lidt et billigt feel. En af grundene til at den er lettere end den originale, er selvfølgelig fordi den ikke har ledningens vægt, men også fordi at den ingen rumble-funktion har! Det havde jeg slet ikke lagt mærke til, før jeg sad som sejrsherre efter en gang SMBM og afventede min controllers rysten. Endnu en mindre skuffelse, men på den anden side havde jeg ikke lagt mærke til det før nu, så betyder det så meget?, spurgte jeg mig selv ... Når man først er vant til rumble, lægger man jo knapt mærke til det, og ligeså er jeg kommet frem til at man ligeså nemt kan leve uden det.
Jeg synes stadig, det er meget uvant at spille trådløst med min Cube (da jeg skulle række en af mine venner controlleren, lavede jeg fx finten med at løfte den højt for at undgå at vælte alt på bordet …) Jeg har trods alt spillet konsolspil i 16 år med ledninger, så det føles som om man sidder med en fjernbetjening – nærmest lidt falsk. Det er dog så småt begyndt at fortage sig, og mine hænder er også begyndt at deforme til at passe til den lille form. Hvordan mon det ender?

Det trådløse liv [Dag 7]
Først og fremmest har jeg vænnet mig til tanken og følelsen ved at være trådløs. Jeg tænker ikke rigtigt mere over det længere, og det er egentlig meget rart at spille med kroppen i alle mulige underlige stillinger, eller sidde med en dyne over knæerne uden at ledningen kommer i vejen. Min deformation af hænderne er næsten ved være komplet og controllerens størrelse generer mig overhovedet ikke længere. Faktisk prøvede jeg lige at sammenligne controlleren med en almindelig controller størrelsesmæssigt:



Visuelt er størrelsesforskellen ret tydelig, men den træder først rigtig frem når man prøver at holde den originale controller i hånden igen. Den føles nu som et abnormt stort monster, med alt for stor afstand mellem knapperne. Dette kommer også til udtryk i spil, hvor jeg nu har meget nemmere ved at reagere på knap-combo-sekvenserne i RE4. Da jeg spillede med den gamle controller sad jeg med fingrene fordelt ud over hele controlleren for at kunne nå at reagere hurtigt nok. Mad Catz’ controller har kortere afstand mellem A og B samt at L og R skal trykkes mindre ned for at reagere. Det er egentlig ret imponerende hvor meget de milimeter og halve centimeter hist og her kan gøre.

Min pt. største hurdle med controlleren er at jeg er blevet for vant til den. I starten var brugen af controlleren ret uvant, men nu føles det som nævnt tidligere ret naturligt, hvorfor jeg bare lægger den fra mig efter endt spil. Dette betyder ofte, at jeg glemmer at slukke controlleren, og siden den ingen dvale funktion har, antager jeg at dette dræner batteriet betydeligt. I starten var jeg meget opmærksom på at slukke controlleren, men det sker oftere og oftere at jeg glemmer det nu. Gad vist hvor længe de to AAA-batterier holder?

Præcisionstest [Dag 9]
Da det her ikke skal ende som en saga, vil jeg afslutningsvis afprøve controlleren i F-Zero GX, som umiddelbart er det spil der kræver de fineste bevægelser jeg lige kan komme på. I andre spil har jeg ikke døjet med hverken lag eller mangel på præcision, så mon ikke controlleren også består her.

*En halv times spil senere*

Jeg kan nu konkludere to ting:
1. Controlleren virker fint til finmanøvrering af F-Zero-racere.
2. Jeg har ikke spillet F-Zero i alt for lang tid, og spillet er lige så frustrerende som altid.

På det sidste har jeg endvidere lagt mærke til, at den ru gummi på den analoge controller efterhånden er blevet slidt en smule og dermed er blevet meget mere behagelig i brug.

Imponerende batteri [Dag 21]
Selvom jeg er blevet ret glemsom mht. at få slukket controlleren og brormand spillede 20 timer her i weekenden, hvor han glemte at slukke controlleren om natten, kører den stadig på de to batterier jeg puttede i den fra start. Jeg er ret imponeret og havde faktisk forventet at de skulle skiftes meget tidligere.

Konklusion
Har man prøvet at spille fire i en sofa ved man hvor irriterende ledninger kan være. At møde op med sin fikse lille sag af en trådløs controller til alles beundring er rigtig lækkert. Næsten ligeså lækkert, som når man krøller sig sammen i sengen af skræk og ikke river GameCuben ned på gulvet i samme bevægelse. Den er alt i alt den nye kæreste som ens gamle controller bare hader. Mindre, mere mobil og mere praktisk. Men som alle andre forhold skal der arbejdes med det før det bliver rigtigt godt. Fik jeg nævnt at den koster 300 kroner kontra Wavebirden som oftest er set til 500?

Karakterer:
Udseende: 7
Funktionalitet: 9
Praktisk værdi: 9
OVERALL: 9

Kommentarer: