Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Pokémon GO

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

7th Dragon III: Code: VFD (3DS)

Skrevet af KJ85 - 07-05-2017 22:30

Det japanske spilfirma Imagepooch eksisterer desværre ikke længere, eftersom de gik konkurs tilbage i maj, 2015, men før det kom så vidt, nåede de i samarbejde med SEGA at udvikle et afsluttende spil i 7th Dragon-serien, som de startede tilbage i 2009 på Nintendo DS. Siden seriens fødsel er der blevet fulgt op med et spin-off i to dele til PSP, men det var altså først med 7th Dragon III: Code: VFD til 3DS, at et spil i serien blev udgivet uden for Japan. Længe så det ud til, at spillet ikke ville blive udgivet på vore breddegrader, men et par måneder efter den amerikanske lancering i sommeren, 2016, kunne SEGA berette, at de i samarbejde med Deep Silver også ville udgive spillet i Europa. Her blev det sat til salg som et af to større 3DS-eventyr fra udgiveren i starten af december, og jeg har endelig fået taget et godt kig på spillet.

7th Dragon III: Code: VFD er et RPG-spil med lidt japansk stemmeskuespil og engelske tekster, og det udgør som sagt afslutningen på en serie, der startede for snart otte år siden. Det er dog på ingen måde afgørende, at du kender til de tidligere spil i serien, for gennem historien vil du få de nødvendige detaljer, som primært går på, at Jorden to gange tidligere, i henholdsvis år 2020 og 2021, har været udsat for angreb fra drager, og begge gange har en heroisk gruppe reddet planeten. Vi skriver nu år 2100, og et nyt angreb lurer i horisonten, men firmaet, Nodens Enterprise, er i færd med at forberede sig, så de kan forhindre den ultimative katastrofe. Under dække af et spiludviklingsfirma har de slået sig ned i Tokyo, hvor de gennem et Virtual Reality-spil foregående under kalamiteten 80 år tilbage søger talentfulde dragejægere. Alt det ved du naturligvis ikke, da du begiver dig ind i den virtuelle verden, men du informeres om det inden længe.


Direktøren hos Nodens Enterprise informerer dig om situationen.

Ved spillets indledning skal du i første omgang bygge dig en karakter ud fra nogle fast definerede karaktermodeller, der findes i alternative varianter og med tre farveskemaer hver. Her er både mandlige og kvindelige figurer at vælge mellem, og foruden udseende skal du vælge en af fire roller (Samurai, Agent, God Hand og Duelist), en stemme og ikke mindst et navn til din karakter. Har du spillet demoen, så kan du også blot overføre dit hold derfra, og med demodata vil du under alle omstændigheder modtage en fin lille startbonus. Med figuren skabt bevæger du dig mod indgangen til spillehallen, hvor du vil møde pigen, Mio, som under dele af spillet vil fungere som din navigatør, og før turen går ind i den virtuelle verden, vil du blive bedt skabe ekstra figurer, så du har et hold med tre figurer klar til at kæmpe.

Du vil hurtigt lære, at fjendemøder indledes med en fast frekvens bestemt af antallet af skridt, som du bevæger dig, og denne tæller repræsenteret ved en farveindikator øverst på topskærmen nulstilles kun, når du bevæger dig fra et område til det næste. Ligeledes skal du ikke spille længe, før du opfatter, at dine figurers egenskaber er dikteret af et erfaringsdrevet system, hvor livspoint, mana, fart samt fysisk og magisk angreb og forsvar øges, for hver gang de stiger til næste niveau. Meget klassisk for genren kan dit hold maksimalt møde tre monstre på en gang, og til at bekæmpe dem har du forskellige handlinger at udføre. Du kan udføre almindelige angreb, gå i forsvarsposition for at mindske skaden fra modstandernes angreb, anvende figurernes særlige evner (disse bruger mana og afhænger af rollen), bruge items af forskellig karakter og ikke mindst forsøge at flygte, hvis du kommer i problemer. Den virtuelle verden, der fungerer som enhver anden dungeon i spillet, vil imidlertid kun give dig et beskedent indblik i, hvad der er i vente.



Sådan så min selvopkaldte Samurai ud i spillet.

Din tur i 7th Encount, som spillet hedder, afbrydes da du har besejret en lille drage, og det er herefter, at du bliver sat ind i situationen. Verden står over for sin undergang, og findes der ikke en løsning på problemet inden længe, så er alt håb ude. Skæbnen vil det selvfølgelig, at dragerne indleder sit angreb allerede, mens du underrettes om din tiltænkte rolle, og du ender med at kæmpe mod og besejre en af dem, som har tvunget Mio op i en krog. Du kan dog intet stille op mod den højtstående drage, der lander lige i nærheden, men heldigvis dukker den internationale forsvarsstyrke, ISDF, op og klarer skærene. Dette bliver indledningen på et uønsket samarbejde mellem Nodens Enterprise og ISDF, som trods samme mål har forskellige planer.

Trods dragernes angreb i Tokyo er der stadig tid at forberede sig i, for den syvende i rækken af ægte drager – disse er endnu vildere end de almindelige og højerestående drager – med kodenavnet, VFD, har endnu ikke gjort sit indtog. Din opgave bliver derfor så hurtigt som muligt at få fat på prøver fra andre ægte drager, og Nodens har allerede en fra 1. ægte drage, mens ISDF har fra den 5. ægte drage. Det efterlader fire ægte drager at opsøge og besejre, men ingen af dem kan findes på Jorden nu, og inden længe vil du blive sendt ud på en rejse mere end 12.000 år tilbage i tiden til det engang så stolte Atlantis, og senere i spillet vil turen også gå til en sen fremtid.


ISDF er ikke helt med på planerne om at samle prøver fra alle de ægte drager.

Før du sendes tilbage i tiden, så fremviser den dukkeagtige kanin, Nagamimi, som i øvrigt skælder dig voldsomt ud, hvis du kalder ham en af de to, lidt flere af faciliteterne hos Nodens Enterprise. Det bliver på dette tidspunkt i spillet muligt at optjene SP, der kan bruges til forbedring og køb af nye evner til dine respektive figurer fra en menu, og ligeså vigtigt introduceres du til de to receptionister, der hver især har essentielle funktioner for spillet. Den ene lader dig købe og sælge våben, armor, accessoires med mere, mens du hos den anden kan påtage dig opgaver for forskellige folk og udvide bygningen med flere afdelinger, som kan komme dig til gavn. Til køb af våben og den slags skal der bruges Az, som er spillets primære valuta, og dem får du blandt andet for at besejre monstre på din vej. Dz, der skal bruges til udvidelser af hovedkvarteret, får du til gengæld kun for at besejre drager, som der findes 256 af, når din rejse for alvor begynder.

Du har nok allerede regnet den ud, men drager har altså en særlig status i spillet, og dermed er det også de eneste fjender, der kan ses i en dungeon – på topskærmen er de repræsenteret som store dragehoveder, der bevæger sig rundt, og på bundskærmen figurerer de som rødlige prikker på kortet. Som oftest bevæger de sig i faste mønstre, og du skal passe på, at de ikke får øje på dig, da det kan give dem en fordel, hvis de angriber dig med et overraskelsesangreb. Omvendt kan du også opnå fordel i form af en fri angrebsrunde, før dragen får mulighed for at gøre noget, hvis du går til angreb på dem bagfra. En anden særhed ved drager er, at de kan blande sig i andre kampe, hvis de er tæt på. Alt efter hvor de befinder sig, så vil der altså gå et vist antal ture, før de tilslutter sig kampe som en ekstra modstander, og er du ikke hurtig nok, så kan det gå vildt for sig. Normalt skal du kun kæmpe mod en drage ad gangen, men gennem dette system kan der lige pludselig stå to af disse særligt stærke fjender overfor dig.



En drage venter forude.

Kommer du sejrrigt ud af en kamp med ganske få livspoint tilbage hos dine figurer, så vil det komme dig til gavn, at det også uden for kampene er muligt at helbrede dem. Det kan du gøre gennem brugen af items som i kamp, men du kan også anvende Field Skills gennem en menu fremkaldt på Y. Her vil nogle få evner med begrænset anvendelsesantal figurere, men også evner fra figurer på dit hold kan benyttes for det sædvanlige manaforbrug. Ligeledes findes stationer, hvor det er muligt at gemme dit spil, og ved de grønne af slagsen genopfyldes livspoint og mana for samtlige figurer, mens du ved de blå blot kan gemme.

På særlige tidspunkter i spillet vil det være nødvendigt for vores helte at undersøge flere områder på samme tid, og derfor vil man blive bedt om at skabe i første omgang et andet hold og senere et tredje hold med hver deres leder. Når det sker vil der blive låst op for nye roller, og således bliver Rune Knight, Fortuner, Mage og Banisher også tilgængelige valg senere i spillet – selv valgte jeg at have en af hver rolle til slut, men med en Samurai på to af holdene, da den rolle kan anvende to typer våben med hver deres evner tilknyttet. Når holdene er adskilt, så kæmper de naturligvis tre og tre for sig, men det gør de ikke længe, og når gruppen er samlet, så kommer der yderligere mekanikker i spil, som vi skal se på i det følgende afsnit.


Jo flere drager du besejrer, jo mere kan du udvide Nodens Enterprise.

Betegnelserne 2. hold og 3. hold kommer i spil, når det primære hold støttes af de ekstra hold i bagkæden, men ulig 1. hold, så kan du ikke give dem besked på at angribe, forsvare og så videre i hver runde. I stedet har de evner, der kan bruges som støtte til det kæmpende hold, når det såkaldte standby-meter for hvert holdmedlem fyldes ud, og hvor mange runder dette tager, det afhænger af det enkelte holdmedlems rolle. Som udgangspunkt opereres der med to typer af støtte kaldt henholdsvis Support- og Buddy Skills, og for at bruge førstnævnte skal et helt hold med minimum én af de tre dele af hvert medlems standby-meter udfyldt markeres. Er det en mulighed, så aktiveres den såkaldte Back-Up-tur, hvor brugen af Support Skills kan øge angreb, forsvar eller lignende for 1. hold i en enkelt runde. En specifik effekt er tilknyttet til hver rolle på det assisterende hold, og tre effekter udløses således samtidigt gennem denne handling.

Fyldes to dele af et holdmedlems standby-meter, så kan dette medlem bidrage med sin Buddy Skill, hvis vedkommende markeres på touchskærmen, og dette kan gøres forud for udvælgelsen af en handling til hver person på 1. hold. En Buddy Skill udløses, lige inden den tilknyttede figur fra frontkæden gør sit udfald, og det sker gennem et angreb, som ofte også tilfører fjenden en dårlig effekt. Buddy Skills har desuden den fordel, at de kan fjerne statusforbedringer hos fjenden med et såkaldt Break, og det kan være altafgørende i situationer, hvor en boss har lagt an til et vildt angreb. Det ultimative træk, som kræver to hold i bagkæden, kan til gengæld kun udføres, når alle holdmedlemmers standby-meter er udfyldt med minimum to dele, og denne handling kaldet Unison tillader dig at vælge handlinger for alle ni holdmedlemmer i en enkelt runde.



Tallene på portrætterne angiver, hvor mange ture mere der går, før en tak på standby-meteret fyldes.

Der findes selvfølgelig en lang række af negative effekter, som ens holdmedlemmer kan blive påvirket af, og derfor kan det være en god ide at udstyre sine figurer med beskyttende ringe og amuletter, som de hver især kan bære to af. I modsætning til det vi ser i mange andre spil, så har de nemlig her stor effekt, og det kan være afgørende ved mødet med de ægte drager. Ligeledes kan det være af stor betydning, om man uddeler fysisk eller magisk skade til sin modstander, og ofte vil de være særligt svage over for enten ild, is eller elektricitet – ja, man har faktisk ret god mulighed for at brænde, fryse eller paralysere selv spillets bosser.

Hvor længe man vil være om at komme igennem spillets (hvis vi tæller underkapitler med) 10 kapitler, det afhænger naturligvis af, hvor forsigtig man er i sin spillestil, og hvor grundigt man går til værks, men selv brugte jeg omkring 48 timer på det. Her formåede jeg til gengæld også at eliminere samtlige drager, hvilket ikke er et krav, og jeg brugte tid på at gå på dates med en masse figurer, som man får mulighed for efter at have tilføjet en bar til hovedkvarteret. Der foruden reddede jeg samtlige beboere og katte i spillets dungeons og klarede alle quests åbnet hos den ene af sekretærerne, så jeg har med andre ord været grundig, og spillet kan helt sikkert gennemspilles hurtigere – især hvis man vælger den lave sværhedsgrad frem for standard-indstillingen. Dermed ikke sagt, at spiloplevelsen ikke kan blive længere, og efter at have gjort det af med alle drager åbnes en dungeon, hvor selv de tilfældige fjendemøder er repræsenteret ved drager, og endnu sværere versioner af spillets bosser findes her, hvis man for alvor vil udfordre sig selv.



I kamp mod en ægte drage med fuldt hold.

Det gode:
Jeg har efterhånden spillet en del RPG-spil på 3DS de senere år, og der er ingen tvivl om, at 7th Dragon III: Code: VFD hører til blandt den bedre halvdel af dem. Dets historie er for det første let at blive opslugt af, da der gøres et godt job med at sætte spilleren ind i universet, og den overskygger på ingen måde det øvrige spil, da den primært udspilles gennem dialogsekvenser i starten og slutningen af hvert kapitel. Der er selvfølgelig også andre samtaler undervejs, men de er sjældent særligt lange, og dermed føler man det ikke som den store afbrydelse af spillet, hvilket er rart. Man kunne som spiller måske være nervøs for, at man ved at springe ind i det fjerde spil i en serie ville sidde uforstående tilbage til tider, men det er heldigvis ikke tilfældet, da der gøres et fint arbejde med at genfortælle vigtige begivenheder fra de forrige spil.

Kigger man på billederne i denne anmeldelse, så kunne man måske være bange for præsentationen af spillet, og grafisk er det da heller ikke ligefrem et mesterværk, men det ser stadig acceptabelt ud for den aldrende håndholdte – selvom den stereoskopiske 3D-effekt ikke er benyttet. 3D-modellerne kunne måske være bedre, men til gengæld har vi fået masser af tilpasningsmuligheder i udformningen af figurerne, og 2D-portrætterne er bestemt godt tegnet med mange fine detaljer. Det bedste ved præsentationen er dog det eminente soundtrack fra Yuzo Koshiro og Sasakure.UK, der i samråd har skabt nogle helt fantastiske melodier. Det er altså et af de spil, hvor du bør slutte høretelefonerne til konsollen og derefter lade dig forføre af den stemningsfyldte musik, som vil opsluge dig i spillets verden.


Det er ikke et grafisk mesterværk, men der er skam fine detaljer.

Spillets overordnede kampsystem føles sådan set ret standard for genren, men lige så snart 2. og 3. hold tilføjes i bagkæden, så bliver det alligevel unikt, og det er en ting, som jeg sætter pris på. Der findes måske andre spil, som gør noget lignende, men jeg har ikke prøvet nogle, og det blev på mange måder dejligt taktisk her. Skal man bruge sin Back-Up-tur så snart chancen byder sig, skal man vente på muligheden for at aktivere Buddy Skills, eller skal man gå all-in på muligheden for at aktivere Unison? Svaret her på vil i sidste ende afhænge af den enkelte kamp, og oftest vil sidstnævnte slet ikke blive en mulighed, da nogle rollers standby-meter er længe op at blive fyldt op.

Foruden et velfungerende kampsystem, så bæres spillet i den grad også hjem af den store forskellighed i spillets roller, og det er formentlig her, det bliver mest spændende. Eksempelvis har vi i Dueslist-rollen en figur afhængig af sine elementkort, der bl.a. kan bruges til at sætte fælder og fremkalde monstre til at kæmpe for sig, mens vi i Agent-rollen har en pistolskydende hacker, som med sine evner kan forvirre modstanderen. Samurai-rollen, der kan spilles med to forskellige typer våben, er den balancerede figur, og i God Hand finder vi en nævenyttig kæmper, som kan påføre mere skade for hvert af sine slag og samtidig bruge healende evner. Dertil kommer så de fire roller, der åbnes senere i spillet, og der skulle være god mulighed for at finde sine personlige favoritter.


Dette er blot et lille udsnit af de evner en Mage kan benytte, og de kan konstant forbedres.

Undervejs i spillet er der en fantastisk følelse af progression til stede, og her tænker jeg ikke bare på, at man kommer videre i historien. Nej, det er i høj grad også gældende for spillets figurer, som hele tiden bliver bedre på den ene eller den anden vis. Egenskaber bliver bedre, når de stiger i niveau, og evner kan konstant forbedres med det indtjente SP. Allerede fra start er der mange evner at forbedre, men endnu flere tilføjes som spillet skrider frem, og man vil i den grad kunne spille sine roller på mange forskellige måder. Dertil kommer så, at man flere gange i løbet af spillet vil kunne købe bedre våben og armor til figurerne, og skulle man ikke være helt tilfreds med måden, hvorpå man har fået bygget en karakter op, så kan man på bekostning af 10 niveauer også skifte rolle og bygge en ny figur op med alt SP bevaret. Dette kræver, at man har nået niveau 30 først, men der er altså en rigtig god karakterudvikling i spillet.

Det dårlige:
Det eneste punkt, hvor 7th Dragon III: Code: VFD reelt set halter en smule, er i den ret svingende sværhedsgrad, hvor almindelige fjender hurtigt reduceres til et ubetydeligt bump på vejen – noget, der af og til kan besejres, før kampen overhovedet er kommet i gang. Selv de almindelige drager bliver forholdsvis lette at have med at gøre, når du har besejret nok af dem, og det er selvom spillet gør et fint job med gradvist at introducere nye og stærkere af slagsen, som spillet skrider frem. Nu anvendte jeg så også en yderst forsigtig tilgang, når jeg var nær mange stærke fjender, og jeg ville ofte opsøge et sted at gemme og genoplade HP samt MP, før jeg farede i flæsket på den næste drage – det kan man naturligvis gøre anderledes, hvis man vil have lidt mere udfordring.


Dette syn vil helt sikkert møde dig flere gange mod spillets stærkeste fjender.

Selvfølgelig er de ægte drager meget udfordrende, og det bør de også være, men jeg synes måske heller ikke, at det er gjort på en særlig elegant måde. Som oftest drejer det sig om, at de har et voldsomt angreb, der nærmest kan udslette alle på holdet på én gang, med mindre du har udstyr med den rette modstandsdygtighed, og jeg tabte derfor en del af disse kampe i første forsøg. Herefter kunne jeg så udstyre mine helte med noget til situationen mere passende, og kombineret med lidt held og taktisk snilde ville det som regel gå en del bedre i andet forsøg. Det er ikke sådan, at det bare bliver en formssag at klare dem, og det er stadig nogle gode kampe, men opskriften føles måske lidt billig.

Konklusion:
3DS’en har efterhånden en del spændende RPG-spil, og 7th Dragon III: Code: VFD hører bestemt til i det gode selskab. Med en fin historie, der er let at komme ind i, og et stærkt soundtrack formår spillet således på bedste vis at suge spilleren ind i dets univers og kampen mod dragerne. Ved første øjekast er kampsystemet ikke noget særligt, men det bliver alligevel unikt, når man først kommer rigtigt i gang, og der er rigtig god diversitet i spillets otte karakterroller. Bedst af alt føler man konstant en fremdrift med figurer, der udvikler sig gennem forbedringer i de basale egenskaber såvel som gennem en opnåelse og forbedring af evner, men de konstante forbedringer får også hurtigt de almindelige kampe til at føles ligegyldige. Udfordring skal man nok få mod spillets bosser, og vilde kampe venter også efter gennemspilningen af historien, men det kunne være bedre balanceret.

Spillet fylder 12.747 Blocks.

3
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

07-05-2017 22:57

Af uransagelige årsager var denne anmeldelse ikke blevet lagt op, så det er der hermed rettet op på. Håber selvfølgelig, at den kan bruges Smiley
0
1ups givet