Inazuma Eleven GO: Light/Shadow (3DS)

Skrevet af Chibi - 07-07-2014 21:05

Inazuma Eleven GO er et spil udviklet af Level-5, der formåede at skabe så interessant et univers, at det senere blev lavet til en japansk anime med samme navn. Inazuma Eleven GO er starten på en ny serie og finder sted 10 år efter slutningen af tredje sæson af det oprindelige Inazuma Eleven. Der findes to udgaver af spillet ved navn ”Light” og ”Shadow”. Undertegnede har spillet Light-versionen, men da spillene er identiske i opbygning gælder anmeldelsen altså også den mørke modpart.

Inazuma Eleven GO: Light er et taktisk RPG-spil om fodbold. Det er et spil i manga-stil, og grafikken er rigtig fin og sød, som man ville forvente. Vores hovedperson, Arion Sherwind, er kommet ind på Raimon Jr. High School og vil gerne være med på deres fodboldhold, ”The Inazuma Eleven”, da han har drømt om dette siden han var lille. Men fodbold er ikke som det har været i Japan! Alle kampe bliver nu kontrolleret af Fifth Sector som bruger deres magt til at forudbestemme resultatet! Nu bliver skolerne (og eleverne!) kun bedømt på, hvor mange fodboldkampe de vinder, så jo flere kampe de ”vinder”, jo bedre karakterer får de. Rigtig fodbold, hvor spillernes evner og dygtighed vinder eller taber kampene er altså en saga blot. Vi skal derfor hjælpe Arion og de andre med at få den rigtige fodbold tilbage!

I starten kan man kun styre hovedpersonen, men senere får man kontrol over et helt hold spillere, hvor man styrer dem alle ved at tegne løbebaner på skærmen. Når man er i kamp med andre, der står rundt om i spillet, er det kun de første 5 spillere på sin liste, man har med, men dem kan man kan flytte rundt på som man har lyst til, hvilket er en fordel når man vil sammensætte et godt hold.

Med devisen om, at billeder siger mere end 1000 ord vil jeg i det følgende lade billeder med undertekster introducere grundprincipperne.




Senere i spillet kan man rekruttere andre spillere – enten ved at bytte kort med andre i spillet og opfylde de særlige krav som står på kortene, eller ved at vinde kampe og få dem til at slutte sig til dit hold. Dette kan være en god, hjælp, hvis man møder en spiller, der er særlig god. Ved at få spillerne til at bære sko, handsker eller andet udstyr kan man også forbedre deres evner yderligere, og det er endda muligt at træne helt specifikke egenskaber på særlige tidspunkter (og steder!) i historien.

Fodboldkampene er ret svære i starten, hvor ens spillere ikke er særlig gode, og man skal være hurtig på sin stylus for at nå at aflevere eller skyde på mål, før en modstander tager bolden fra dig! Heldigvis kan man sætte kampen på pause, så man har lidt tid at løbe på. Det kan dog kun gøres et bestemt antal gange i løbet af kampen, og der går lidt tid før man kan gøre det igen. En typisk fodbold-kamp varer 15 ”spil-minutter”, hvilket i virkeligheden ikke er ret lang tid, men oftest skal man enten kun score et mål eller tage bolden fra modstanderne for at vinde. Der findes også kampe, hvor man ikke må miste bolden, og disse varer kun 5 ”spil-minutter”.

For at tage bolden fra en modstander skal man løbe hen til dem, hvorpå der kommer en lille menu op, hvor man kan vælge ”blokér”, ”glid” eller den særlige evne (markeret med et lyn), som spillerne får efterhånden, som de får erfaring. Den særlige evne har altid en lille animation forbundet til sig, så det ikke bliver kedeligt at se på, men den koster også TP (Technical Points) at bruge!


FP, eller Fitness Points, bruges under kampene, når spillerne løber rundt på banen. Når man skal score mål, kan man vælge, hvor hårdt man vil skyde (orange, gul eller rød, hvor rød er hårdest,) og hvor man vil skyde bolden hen ad. Hvis en spiller har forbrugt størtsedelen af sine FP, er der større sandsynlighed for, at han/hun ikke opfanger bolden, når man afleverer til hinanden, eller mister den til en modstander. Ligeledes kan han/hun heller ikke løbe lige så hurtigt længere.

Når man er i kamp styrer man ved at tegne blå streger med sin stylus for at tegne en linje til sine spillere, og man skyder til de andre spillere ved at prikke på dem med sin stylus. Inde i Tactics menuen kan man, hvis man ønsker det, ændre formationer for spillerne, og flytte rundt med dem på banen. Det kan dog kun gøres før kamp og ved pauserne.


Hvis man prikker nær en spiller, men ikke på dem, vil han/hun sprinte over mod bolden og tage den til sig, hvis ikke en modstander kommer først! Kampene foregår på den nederste skærm, og skyder man på mål eller skal forsvare bolden kan man på den øverste se FP og TP for spillerne, der står over for hinanden.


Foruden Fitness Points findes der også andre værdier at holde styr på. Prestige Points får man ved at vinde kampe, og man kan bruge dem til at købe ting eller til at gendanne spillernes Fitness Points og Technical Points. Friendship Points kan bruges til at rekruttere nye spillere - jo flere man har, jo bedre.


Alle spillerne på holdet har også forskellige nationaliteter, og har stemmer derefter, hvilket jeg ikke forventede at se i et spil, som ellers umiddelbart ser ud til at foregå i Japan. Der er kirsebærtræer rundt omkring alle steder, skolen har forskellige klubber, lederen af Fifth Sector omtales som ”The Holy Emperor osv. – tegnene er mange. Karaktererne er ikke nogen man husker specielt, og de bruger alt for mange forskellige udenlandske accenter, så man bliver mere fokuseret på, hvor irriterende stemmerne kan være end rent faktisk at følge med i historien. De kan dog også være underholdende alligevel, når man begynder at gøre grin med dem efterhånden for at kunne holde dem ud.

Når jeg hidtil har snakket om kampe, så har det drejet sig om små træningssektioner med hold bestående af fem mand, men det ville selvfølgelig ikke være rigtig fodbold uden 11-mandskampe. 11-mandskampene er få i forhold til 5-mandskampene og varer selvfølgelig noget længere tid. Det er en del sjovere, da man så har mulighed for at score flere mål, men det er også mere krævende, for modstanderne bliver sværere at spille imod efterhånden som man kommer længere i spillet. Derfor er det også disse kampe, der spilles når, der skal ske progression i spillets handling, og selv efter at spillet er overstået er det muligt at engagere sig i flere kampe, hvis man lyster det.

Et sidste element, jeg vil nævne, er, at der som noget helt nyt i Inazuma Eleven-serien introduceres ”Fighting Spirits”, som er ånder, der kan fremmanes under kamp. Disse ånder kan booste en karakters evner yderligere, men kommer den i kamp med en modstanders ”Fighting Spirit” vil ånderne dræne hinandens energi indtil de ikke har mere. Sker dette kan ånden ikke fremmanes mere resten af kampen. Det er en sjov idé, som giver historien et lille twist, men med så mange andre muligheder i spillet bliver det lidt for meget til tider, når man også har elementerne og de specielle skills.

Det gode:
Det kan godt være historien i Inazuma Eleven GO er lidt tam, men grafikken, som er sød og pæn, får det hele til at blive lidt lettere at sluge. Ja, fans af japanske anime- eller manga-serier vil garanteret elske det! Spillet er udfordrende, og der er rigtig mange ting man skal holde styr på, hvilket selvfølgelig kan være både godt og skidt alt afhængig af, hvem man er. Noget nær det samme kan man sige om styringen, der som udgangspunkt er simpel, men også kan blive lettere kompliceret, når man under kamp kombinerer navigation af spillerne med stylus og bevægelse af det synlige baneudsnit med circe pad eller D-pad.

En anden god ting ved spillet er, at man ikke behøver at kende dets forhistorie for at være med. Det kan sagtens spilles alligevel, og det er bestemt en fordel for nye spillere af Inazuma Eleven-serien. Selvfølgelig vil kendere møde karakterer, som de tidligere har stiftet bekendtskab med, men det betyder ikke så meget. Historien bliver ligeledes fortalt gennem nogle fede cutscenes, hvor man virkelig får fornøjelsen af 3D-effekten, som ellers er nærmest ikke-eksisterende under fodboldkampene – selvfølgelig fordi kampe foregår på den nederste skærm. Derfor er kun, hvis man bruger de specielle skills eller scorer et mål, at man har glæde af det ellers.

En sidste god ting ved spillet er, at man kan sammensætte sit hold som man har lyst, hvilket giver en vis frihed og gør spillet sjovere. Med over 1000 rekruttérbare spillere er der gode muligheder for at sammensætte et unikt og godt hold. Hvis ikke dit hold er stærkt nok til at komme videre i historien, kan det dog blive lidt kedeligt at få spillerne op i niveau. Man er desuden aldrig i tvivl om sin opgave i dette spil. På den øverste skærm (den med kortet) står det nemlig altid angivet, og pile viser tilmed vejen. Hvis man ikke vil hjælpes så meget, kan man bare undlade at kigge på det.

Det dårlige:
Jeg har allerede været lidt inde på det, men vil her berøre det yderligere. Styringen under fodboldkampe er nemlig lidt kringlet, fordi skærmen flytter sig alt efter hvor bolden. Derfor skal man foruden at navigere spillerne altså koncentrere sig om at bruge circle pad’en for at flytte skærmbilledet, og det kan altså godt virke som lidt af en hindring. Mere irriterende er det, at hjælpen man får i enkelte tilfælde ikke er specielt fyldestgørende eller kommer decideret for sent. F.eks. vises tip til brugen af elementerne alt for sent i forhold til, hvor meget lettere det gør alle kampe, når man lige har forstået hvad det går ud på.

Noget af det allermest irriterende ved spillet er dog, at man kun kan have et gemt spil af gangen – især hvis man deler en 3DS med en anden eller, hvis man vil have flere forskellige spil, hvor man afprøver forskellige taktikker for at udforske, om historien ændrer sig ved at foretage forskellige valg. Alle disse muligheder forsvinder altså som konsekvens deraf, og det er en skam.

Konklusion:
Inazuma Eleven GO: Light/Shadow er et sjovt spil med mange timers underholdning, og så skader det jo heller ikke, at det blev udgivet umiddelbart inden sommerens VM. Historien er måske lidt tam, men grafikken får det hele til at blive lidt lettere at sluge. Spillet er udfordrende, og der er rigtig mange ting man skal holde styr på. Hjælpen er desværre nogle gange ikke helt fyldestgørende, så man skal regne en hel del ting ud selv, fordi spillet introducerer tingene for sent. Spillet indeholder nogle gode RPG-elementer, men henvender sig nok primært til fodboldfans, da der selvsagt skal udspilles en masse kampe. Dermed ikke sagt, at man ikke får noget ud af den, hvis ikke man er fodboldfan. Man kan sagtens give sig i kast med det og være med, og med mere end 1000 rekruttérbare spillere er der gode muligheder for at sammensætte et unikt og godt hold – men karakteren ville nok være en tak lavere, hvis man ikke fascineres af sporten.

Kommentarer: