Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mario & Luigi Dream Team Bros. (3DS)

Skrevet af Shajita - 11-07-2013 23:23

Mario slår sig atter sammen med hans lillebror til et storslået turbaseret eventyr. Mange har holdt skarpt øje med spillet, efter at det ikke lykkedes søsterserien, Paper Mario, at tilfredsstille fans med sin 3DS debut. Så forventningerne er høje, ikke mindst efter DSen's brilliante Bowsers Inside Story. Dream Team Bros. kommer som altid fra Alphadream, som har stået bag serien sidens dens start på Game Boy Advance, og som en ekstra bonus er det i forbindelse med Year of Luigi. Men er det som en drøm, der går i opfyldelse?

Mario, Luigi, Peach, Toadsworth og masser af Toads tager en ferie på turistøen Pi'illo Island. Det varer dog ikke længe før at gruppen løber ind i en række hændelser, der resulterer i en bortført prinsesse (naturligvis), og en alliance med prinsen af den forstenede Pi'illo race, Prins Dreambert. Sammen bevæger brødrene sig ud for at redde Peach, befri alle Dreamberts venner, og bringe fred tilbage til øen.
Historien er ikke specielt dyb, men som altid er den underholdene det meste af vejen takket være skarp skreven tekst, der oser af en særlig humor og charme, du ikke finder andre steder. Meget få figurer har en interessant baggrundshistorie, men de fleste har en unik talemåde og personlighed, der gør dem uimodståelige i længden.

Spillet er delt op i den virkelige verden, og en drømmeverden. I den virkelige verden har du et stort areal at bevæge dig rundt på, med mange ting at udforske, mange folk at snakke med, butikker at købe ind hos, og enkelte minispil at tage del i. Drømmeverdenen minder mere om en Zelda dungeon, hvor du bevæger dig fra rum til rum og skal løse forskellige gåder ved at pille ved den sovende Luigi for at komme videre. Spillet er heldigvis super godt balanceret mellem de to dimensioner. Du bliver regelmæssigt smidt fra den ene til den anden, med sektioner, der er lange nok til at få en god bid af kagen, men ikke for lange til at blive træt af dem.



Som altid er konflikt løst med turbaseret kamp. Hvad der skiller Mario RPG'erne ud fra resten, er evnen til at forstærke dine angreb med god timing og et ekstra klik på angrebsknappen. Den virkelige verdens kamp er bekendt til alle der har prøvet et spil i serien. Du styrer Mario og Luigi samtidig ( Mario på A, Luigi på B ) og du skal så angribe, modangribe og undvige fjender til kun ét team bliver stående. Du kan hoppe på fjenden, slå dem med en hammer, give dig selv health points med items, eller gøre brug af et specielt angreb hvori brødrene slår sig sammen.

Drømmeverdens kamp fungerer lidt anderledes. Du styrer kun Mario, men drømmeversionen af Luigi fusionerer med ham. Det forstærker dine angreb, så hoppeangrebet rammer flere fjender, mens hammeren skaber en bølge af ren råstyrke, der rammer alle fjender. For at balancere dette, vil du ofte kæmpe imod en mindre hær af fjender samtidig. Det giver begge kampstile hver sin unikke følelse, på trods af at bruge den samme kontrol.
Den sidste del til kamp er særlige bosskampe, hvor du skal bekæmpe fjender mange gange større end normalt. Maskinen bliver drejet en kvart omgang, så du holder den som en bog, og så skal du gøre alle handlinger ved at lave streger på touch screen. Det virker utroligt godt, og selvom jeg hader at bruge det ord kan bosskampene virkelig beskrives som "epic", til dels takket være fantastisk animationsarbejde på figurerne.



Det gode
Historien er simpel og nem at følge med i, men igen er det alle figurerne du møder, der virkelig sælger eventyret. Enkelte figurerer skal nok få dig til at skraldgrine af deres fantastiske personligheder. Og for fans af serien er der nogle enkelte gamle ansigter, der dukker op.

Grafisk er spillet et absolut vidunder. Det gør brug af flotte 3D modeller og stærke farver, der bringer verden til live. Samtidig er alle spillets figurere lavet med pixelart. Super Brødrene har specielt tonsvis af animationer, der tydeligt viser deres velkendte personligheder frem. Når Luigi er glad, er der ingen tvivl om, at han er glad. De førnævnte "kæmpe" boss kampe bruger dog 3D modeller, og de er animeret fantastisk, med en tung følelse, der virkelig giver en idé om deres styrke.



Musikken er endnu bedre, med tonsvis af fantastiske melodier, der alle passer ind med Mario-seriens generelle tone. Specielt boss temaet er en personlig favorit for mig.

Gameplayet er sjovt, simpelt, nemt at gå til... Men-

Det dårlige
-Det er for nemt. Det lykkedes ikke spillet at give mig en udfordring før jeg var godt over 20 timer inde i det. Modstanderne er designet til at give et hint om hvem og hvordan, de vil angribe, men i de fleste tilfælde er det ekstremt tydeligt, hvad de planlægger, og derfor endnu nemmere at undvige. Spillet bader dig også i guldmønter, så du næsten altid kan fylde op på healing items og forbedret udstyr. For de yngre spillere er sværhedsgraden meget passende, men veteraner kan godt komme til at... Sove igennem det. :lol: Beklager... Det skal så siges at når spillet er gennemført åbnes der for en Hard Mode, så hvis du har blod på tanden til en tur til, så har du muligheden.

Spillet er en tand for langt. Ja, det lyder dumt at der er "for meget" at lave, men når spillet nærmer sig sin finale finder du ud af at du skal samle 5 specielle objekter for at komme videre. Den del tager alt for lang tid, og der er ikke nær nok bosser, nye specielle angreb eller nye fjender til at gøre det specielt underholdene. Det er først når du når omkring den tredje akt at spillet begynder at tage fart igen.

Til sidst (er ganske vist en mindre detalje, en som mange os voksne spillere tager for givet) er der ikke nogen mulighed for dansk tekst. For et spil, der er meget børnevenligt, ville et dansk sprog være en god beslutning. Men som med de fleste andre Nintendo titler, må ungerne lære engelsk... Eller tysk, hvis de foretrækker det.

Den ideelle spiller
Hvem egner det her spil sig til? Først og fremmest, Mario & Luigi fans vil æde det råt. Ud over det vil det mere actionprægede kampelement og den skarpe humor måske finde en plads hos dem, der ikke er så meget til den typiske JRPG stil. Det er desuden det perfekte begynder RPG, både for børn og for voksne. Hvis du vil have en ven eller søn ind i den del af gaming, så stik vedkommende en kopi af Mario & Luigi.
Det skal så siges, at hvis du kommer fra Final Fantasy lejren (der spiller spil for historiens drama og de dybe spil systemer), så er det her nok ikke noget for dig.

Konklusion.
Mario & Luigi Dream Team Bros. er et godt spil. Det er ikke perfekt. Den ringe sværhedsgrad og langtrukne sidste halvdel kan kede en i søvn... Der var den igen.
Men når spillet rammer sine højdepunkter, hvilket det gør tit, så rammer det virkelig. Det er endnu et fantastisk og mindeværdigt eventyr. Når det varierede gameplay, de elskværdige figurere og utrolige præsentation bare smelter sammen til en fantastisk spiloplevelse, er det let at blive opslugt af det.

2
1ups givet

4/5


For de yngste

Forbeholdt niche gamere

Fremragende lyd

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

11-07-2013 23:37

Ladies und gents, min første anmeldelse med N-clubs format. Smid noget ris/ros så jeg kan forbedre mig.
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

12-07-2013 12:04

Synes umiddelbart du gør det ok, men vær lidt mere opmærksom på dine nutids-r'er...

Der er måske nogle elementer jeg kunne tænke mig at høre mere om. Hvilke typer items er der? Er der ingen badges eller lignende i denne udgivelse? Og er der stadig plads til masser af exploration?

Sidst men ikke mindst, så find lige nogle billeder uden stamps fra IGN - det ser jo herrens ud Smiley
0
1ups givet

#3 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

12-07-2013 12:12

1 Yeah, har altid været et problem for mig. Skal nok kigge mere efter det fremover.

2 Kan se din pointe. Ville bare ikke have at den blev alt for lang, så jeg sprang over visse detalger for at gøre den mere behagelig at læse. Men ja, badges er med, og der er de sædvanlige healing items som svampe, nødder og syrup.

3 Kender du eventuelt en god hjemmeside der samler billeder? Ville ikke have nogen der var i alt for mange forskellige størrelser, så jeg snuppede dem bare fra IGN.
0
1ups givet

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

12-07-2013 12:29

Jeg siger heller ikke at du behøver at pensle systemet helt ud, men beskriv det lidt overordnet og kom ind på hvilke muligheder det giver spilleren. Som regel kan det jo beskrives som bestemte typer af badges så vel som items.

Mht. billeder må jeg indrømme at jeg også er lidt på bar bund engang imellem. Jeg kan se IGN forstørrer billederne, hvorfor kvaliteten heller ikke er så god. NintendoEverything offentliggør som regel screenshots, men du kan ikke hotlinke til dem og nogle gange har de også stamps der.
0
1ups givet

#5 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

12-07-2013 15:05

Det her spil tager godt nok lang tid at downloade Smiley
0
1ups givet

#6 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

31-07-2013 00:25

Interessant med din vinkel omkring den manglende oversættelse til dansk. Jeg tror, der er mange spil, der kunne få gavn af det, men det gør selvfølgelig ikke din pointe mindre relevant. Jeg lærte det på den hårde måde som barn med Pokémon, og selvom sådanne spil i høj grad var skyld i mit forspring i engelsktimerne, så havde det nu også været fint med en dansk oversættelse - specielt fordi det ville hænge bedre sammen med den oversatte anime - og det ville stadig styrke læsekundskaber, bare i dansk, hvilket sidst jeg læste er et område hvor flere og flere danskere halter bagud.

Jeg havde faktisk svært ved at forestille mig, M&L:BISs sprite work kunne blive bedre, men denne, hvad der ligner 2D sprites designet som var det 3D polygoner, er virkelig pæn at se på. Modsat rigtigt computergenerede polygoner med celshade, så vil sådan en tegnet udgave altid se frisk ud; omend der vist på nogle af de store figurer er brugt rigtige 3D tools.

Mario & Luigi-serien er én af de mest intuitive eksempler på JRPGs, jeg har set. Pokémon har godt nok solgt bedre, men det tror jeg handler om fokuset på det at samle end selve kampmekanikken, som er meget taktil i M&L.
Mit eneste "problem" med serien er, at der er meget få referencer til det Mushroom Kingdom, vi kender, og serien kunne lige så godt handle om andre end Mario & Luigi, men de er selvfølgelig smækket på for at det skal sælge. En duo, der bruger hammere... Jeg kan ikke lade være med at forestille mig et Ice Climbers RPG.

Ærgerligt at Hard Mode er noget man unlocker. Er træt af det ikke bare kan være tilgængeligt fra start af. Så giv spilleren en ordentlig belønning i stedet (som fx En del af sselve spillets indhold der gør, at man gider tage det frem igen i stedet for at sælge det, når det er gennemført.
0
1ups givet

#7 - Eagle

Level: 21 (Paragoomba)

26-08-2013 21:46

Nu kom jeg endelig igennem spillet.

Jeg forstår ikke kritikken af sværhedsgraden. Det er muligvis det sværeste spil i serien, og fjender har betydeligt sværere og mere komplicerede mønstre end tidligere spil. De gør også mere skade. Jeg var glædeligt overrasket over, hvor udfordrende det egentlig var. Og så er der hard mode at gå i gang med!

Mit største problem med spillet er også at det er for langt. Nogle sektioner bliver trukket rigtig meget i langdrag, og det kunne virkelig godt bruge nogle flere bosskampe her og der, især fordi de fleste af dem er så vanvittigt gode.

Historien er virkelig tosset og virker rushet, men det er skideligemeget. Jeg savner dog lidt mere af Bowser.

Det når ikke helt samme højde som BIS for mit vedkommende, især pga. pacingen, men kampsystemet er en tydelig forbedring, og det er bestemt en værdig efterfølger.
0
1ups givet