Mario Sports Superstars (3DS)

Skrevet af KJ85 - 10-03-2017 23:54

I disse dage er de flestes øjne rettet mod Nintendo Switch, men vi skal ikke glemme, at andre konsoller stadig eksisterer, og i dag har Nintendo faktisk udgivet et helt nyt spil til 3DS. Der er tale om Mario Sports Superstars, udviklet i et samarbejde mellem Camelot og Bandai Namco, og i det skal Mario og vennerne dyste i de fem sportsgrene; fodbold, baseball, tennis, golf og hestevæddeløb. Tennis og golf har Camelot tidligere givet deres egne fulde spil på 3DS i henholdsvis Mario Tennis Open fra 2012 og Mario Golf: World Tour fra 2014, og Mario har da også på tidligere konsoller taget del i både fodbold og baseball, men det er første gang, at hestevæddeløb står på programmet, hvis vi ser bort fra et minispil i et af Mario og Sonics olympiadespil, og første gang, at det der betegnes som fem fuldblods-genskabninger af normale sportsgrene samles i et Mario-sportsspil.

Mario Sports Superstars indledes med en åbningssekvens, som viser lidt klip fra hver af de fem sportsgrene, der alle er repræsenteret med en stjerne i spillets logo. Den kan naturligvis skippes, så man ikke skal se den hver gang, og når man har klikket sig til hovedmenuen, så er der frit slag til at begive sig ud i, hvilken som helst af de inkluderede discipliner. Man finder ikke nogen historie eller kampagne af nogen art i spillet, men hver sportsgren indeholder naturligvis en single player- og en multiplayer-del, så man kan tage kampen op mod computerstyrede modstandere såvel som venner og andre spillere online.

Før du begiver dig ud i multiplayer-delen, så vil det formentlig være en fordel at lære de forskellige discipliner at kende gennem single player-delen, og strukturen er nogenlunde den samme for alle fem sportsgrene. Man kan deltage i turneringer, starte en enkeltstående dyst med selvvalgte indstillinger samt deltage i træningsøvelser, og så kan man få undervisning i, hvordan den pågældende sport spilles. Undervisningen får man naturligvis automatisk, den første gang en sport prøves, men man kan også modtage denne undervisning igen og få tips til de mere avancerede teknikker, som er værd at udnytte.

Turneringsstrukturen i hver sport er meget simpel. Tre på hinanden følgende modstandere skal slås i den pågældende disciplin, før man kan blive hædret som vinder af turneringen og hæve sit trofæ på sejrsskamlen. Skulle man tabe en dyst, så er det imidlertid ingen katastrofe, for man får lov til at forsøge sig mod samme modstander igen, indtil det lykkes. Hestevæddeløb er dog anderledes på det punkt, at man blot skal ende som den med flest point efter tre løb, så der er det en kamp mod flere modstandere på samme tid. For alle sportsgrene gælder det, at der er fire pokaler at vinde, startende i Mushroom Cup og sluttende med Champion’s Cup – jo længere man kommer, desto mere udfordring får man, og ofte bliver dysterne også af længere varighed i de afsluttende match-ups.


Fra spillets start er der 16 forskellige figurer, inkluderende bl.a. Mario, Luigi, Peach, Daisy, Wario, Rosalina, Yoshi og Donkey Kong, at vælge mellem, men i hver sportsgren er det muligt at åbne op for to yderligere af slagsen, og den ene får man for at vinde de tre første trofæer i turneringsdelen – dette åbner samtidig op for en fjerde kamplokation at vælge i de enkeltstående dyster. Den anden figur derimod får man adgang til via træningsdelen i spillet, og helt specifikt foregår det ved at slå en highscore i den pågældende disciplins Ring Challenge. I disse udfordringer skal bolden, eller i hestevæddeløbs tilfælde hest/rytter, sendes igennem pointgivende ringe, mens sportsspecifikke handlinger udføres, og man åbner op for sværere udfordringer løbende. Når man har klaret udfordringen på Easy, så åbnes der altså for Normal, dernæst Hard og til sidst Pro, men ligesom med turneringerne skal blot de tre første klares for at låse op for den nye figur.

Foruden Ring Challenge, så byder hver sportsgren også på andre træningsøvelser at få tiden til at gå med. I fodbold har vi en fri træning, hvor man kan øve sit sammenspil og dødboldssituationer som hjørnespark med kun en målmand tilstede på modstanderholdet. I baseball kan man både øve sig i at slå mod en kastemaskine og øve sig i at kaste med de forskellige figurer. I tennis finder vi så en øvelse, hvor man under en duel skal undgå at spille bolden hen på de fjerdedele af banen med Bowser-felter. I golf har vi tre øvelser, hvor man henholdsvis skal øve sine slag, sine indspil green og sin putter-teknik – alle med det formål at få bolden til at lande i pointgivende cirkler på banen. Slutteligt er der så i hestevæddeløb en fri træning, hvor man kan øve sig på hvilken som helst af de 12 tilgængelige væddeløbsbaner og på den måde træne avancerede dele af banerne igennem i fred og ro.


Gameplay-mæssigt er der ikke de store overraskelser, hvis man har fulgt med i promoveringen af spillet. Vi har altså ikke med overdrevne udgaver af sportsgrenene at gøre, og der er ikke stort fokus på de helt vilde fantasi-træk som i sådan noget som Mario Strikers-spillene. Nej, der er mere realisme her til trods for, at der stadig er lidt power moves med, og i en ting som fodbold er der således tale om 11-mandskampe med to halvlege og helt almindelige regler, inkl. offside. I baseball gennemspiller man et forudbestemt antal innings, hvor de to hold skiftes til at henholdsvis slå og kaste. I tennis skal der så spilles kampe med et eller flere sæt, hvor et forudbestemt antal partier skal vindes for at tage et sæt hjem. I golf skal man efter et bestemt antal huller stå som den med flest vundne huller på en af spillets baner, og i hestevæddeløb skal man som sagt deltage i løb på forhindringsfyldte baner sammen med fem andre deltagere. Det er simpelt, enkelt og ligetil.

Skal vi lidt ind på styringen, så er den selvfølgelig vidt forskellig fra sport til sport, og i nogle af dem kan den tilmed indstilles, så man som spiller får større indflydelse. Derfor er det formentlig mest hensigtsmæssigt at gå lidt mere i dybden med de forskellige sportsgrene, og lad os starte med fodbold. Her kan man først og fremmest vælge mellem tre forskellige kontrolskemaer, men for letheds skyld forklarer jeg kun standardindstillingen. Sine spillere bevæger man selvfølgelig rundt med analogen eller D-pad, og man løber på L – jo mere man løber, jo mere udmattede bliver ens spillere – men derudover er det forskelligt hvad de andre knapper gør, alt efter om man har bolden eller ej.


Er man på bolden, så kan man skyde, lave korte afleveringer, lange afleveringer og gennemspilninger, mens man ved at holde R inde kan udføre tekniske detaljer som finter og andre varianter af de forskellige handlinger. Når man derimod forsvarer, så bruges A til glidende taklinger og B til at snuppe bolden fra modstanderen, mens X anvendes til at få sin målmand til at gøre udfald i feltet, Y til at lægge et pres på modstanderen over hele linjen og R til at skifte spiller. Efterhånden som bolden bliver spillet rundt på banen, så lades den i øvrigt op, og når den glimter kan holdet med bolden udføre særlige kraftfulde manøvrer. Disse kan kun udføres af anfører og viceanfører, som vælges blandt figurerne nævnt tidligere, og med to tryk på Y udføres der en ustoppelig aflevering fra den ene til den anden efterfulgt af en afslutning, mens to tryk på A resulterer i et kraftfuldt skud/hovedstød direkte mod målet.

I baseball afhænger styringen naturligvis af, om du skal slå eller kaste, og når du skal slå, så gælder det om at time dine slag og prøve at centrere en firkant omkring den kastede bold med analogen. Der er to forskellige typer slag, som udføres på henholdsvis A og B, mens man med L og R kan ændre sin positur for at være i stand til at ramme bolde kastet i yderområderne af slagfeltet. Dertil er det så muligt blot at sætte battet på, så bolden bare hopper et lille stykke frem, og man kan også kontrollere spillerne på baserne en smule. Med et tryk på A vil den forreste spiller således blive sendt i løb mod næste base, mens et tryk på B kalder vedkommende tilbage til den seneste base passeret – bruger man i stedet L og R, så løber samtlige spillere. Når en spiller ikke basen, før modstanderne kaster den dertil og træder på puden, så dømmes spilleren ude, og det samme sker for vedkommende med battet, hvis man efter to fejl modtager en strike, eller hvis modstanderen griber bolden rent. Dømmes tre spillere ude, så bytter holdene plads.


Når dit hold er i marken og du skal kaste, så er der mulighed for at vælge, hvor involveret du vil være. Spillerne i marken kan nemlig styres automatisk, men de kan også styres semiautomatisk og manuelt, så du selv skal styre dem i retning mod bolden og kaste den til dem ved de forskellige baser. Det vil jeg ikke gå nærmere i detaljer omkring, men alt efter, hvilken figur der skal kaste, så har vedkommende forskellige kast at gøre brug af, og for at udføre dem ordentligt skal en markør på en cirkel stoppes på det rette tidspunkt med et tastetryk. Typen af kast ændres med tryk på L/R-knapperne eller D-pad, mens man med analogen angiver, hvor der skal kastes hen. Et kast forbi slagfeltet kan føre til en dom for fejlkastet bold, hvis modstanderen ikke slår efter den, og modtager man sådan en fire gange mod samme slåer, så får alle modstanderne på banen lov til at rykke en base frem. Man kan også kaste bolden direkte til en base og forsøge at få dømt en spiller ude i en tyvstart, og hvad enten man kaster eller slår, så er der også mulighed for at udføre sin handling med ekstra kraft, hvis et meter for neden er ladet nok op. Opladningen sker gennem veltimede kast og udførelsen af homeruns, men kasterne kan også blive trætte, hvilket gør det sværere at time sine kast ordentligt.

Tennis fungerer i praksis fuldstændig som i Mario Tennis Open. Man bevæger sin figur rundt på banen med analogen og kan med knapperne slå til bolden på forskellige måder. Et tryk på A giver topspin, der slices på B, der spilles fladt med Y, trykker man A efterfulgt af B, så laver man et lob, og B efterfulgt af A resulterer omvendt i en stopbold. Af og til vil der dukke farvede cirkler op på banen med en farve svarende til en af de forskellige skudtyper, og trykker man på den/de rette knap/knapper, så udføres en mere kraftfuld version af det pågældende slag. En af de farvede cirkler indikerer også, at det er muligt at smashe, og det gør man med to hurtige tryk på Y, men er man ny spiller, så kan samtlige former for slag også udføres med et simpelt tryk på X – det giver bare mindre kraftfulde slag. Det er også muligt at udføre sine slag med tryk på touchskærmen, og hvor avanceret det skal være kan ændres med L/R-knapperne.


Golf virker også umiddelbart præcis som i Mario Golf: World Tour, og også her kan man selv vælge, hvor avanceret det skal være. På den letteste indstilling skal man blot vælge kølle/jern og sende bolden afsted med et par tryk på A, og forud for hvert slag kan man se, hvor bolden ville lande uden påvirkninger fra vind og terræn, hvis der ellers skydes med maksimal styrke – denne kan justeres ned med L/R-knapperne. Med et tryk på X ændres kameraet til det forventede nedslagsområde, og man kan justere retningen for slaget med D-pad, men underlaget påvirker selvfølgelig også, hvor langt man kan slå. Vælger man et manuelt slag, så bliver man i stand til at påvirke sit slag noget mere. Her skal man nemlig trykke en gang ekstra i selve svinget, og det kan få bolden til at afvige til en af siderne, hvis man slår for tidligt eller for sent. Forskellige trykkombinationer af A og B afgør, om der skal tilføjes topspin eller backspin, og man kan tilmed via touchskærmen angive, hvor bolden skal rammes, for at påvirke boldens bane og skyde rundt om forhindringer.

I hestevæddeløb vælger man som i en anden omgang Mario Kart både rytter og hest forud for et løb, og foretagendet er forholdsvis simpelt. Man styrer sin hest til højre og venstre med analogen, mens B bruges til at løbe hurtigere og A til at hoppe over forhindringer, men man skal ikke blot hele tiden sætte i galop, da det hurtigt vil dræne hesten for energi. Under et løb vil energien altså drænes lidt, hver gang der trykkes B, men der er også måder at forny denne energi på – det sker, når hesten befinder sig i en flok nær andre heste, og når man indsamler gulerødder. Foruden de energigendannende gulerødder, så er der også nogle stjerner at samle op, og nogle gange er det nødvendigt at udføre et dobbelthop for at nå dem, så rytteren også foretager et hop. Med fem af disse stjerner indsamlet, så kan man kortvarigt løbe i fuld fart, uden at blive sløvet ned af sådan noget som højt græs – dette sker med et tryk på X. Rundt omkring på banerne vil man også finde boost-zoner, som sætter farten på hesten op, og dem bør man selvfølgelig forsøge at løbe gennem.


Netop hestevæddeløb har udviklerne gjort en smule mere ud af end de øvrige sportsgrene, så herunder er der også adgang til en stald, hvor man kan oprette sine egne heste – i første omgang maksimalt 8 og senere 16 styks. Hestene tilhører hver især en af fire typer, og de kan være enten hankøn eller hunkøn, men vigtigst af alt, så kan man forbedre deres egenskaber ved at tage sig godt af dem. Dette sker blandt andet ved at kæle for dem, børste dem fri for snavs og fodre dem via touchskærmen. Man kan også tage sig en ridetur på dem og gå frit rundt på et græsareal, og herigennem kan man finde mad samt andre ting til dem. Dette inkluderer hovedudsmykning samt sadler og remtøj, som man så kan vælge at give sine heste på, og jo mere man spiller denne del, jo flere områder at ride rundt på får man. Det helt særlige ved denne del af spillet er, at det foregår i et perspektiv set fra rytteren i stedet for bag hesten som i væddeløbene.

Ligegyldigt hvilken sport man kaster sig ud i, så bærer figurerne man vælger betegnelser som Balance, Technique, Speed eller Power, og dette angiver, hvordan deres egenskaber er fordelt. I fodbold kan det eksempelvis have betydning for skudkvalitet og udholdenhed, men hver karakters egenskaber kan også forbedres. Hvis man formår at vinde Champion’s Cup med Mario i fodbold, så kan man nemlig derefter vælge at spille med en Star-udgave af Mario i denne sport, og tilsvarende kan man så gøre det i andre discipliner, hvis man også vinder Champion’s Cup med figuren der. Star-versionen af en figur er dog ikke bare bedre på alle parametre, så mens man måske kan skyde længere i golf, så kræver det også større præcision i slagene. Den bedste version af hver figur er dog låst bag brugen af de nye amiibo-kort, som er blevet sendt i handlen sammen med spillet, og vinder man en form for minispil med et amiibo-kort, hvor Luigi eksempelvis spiller tennis, så får man adgang til Superstar-versionen af Luigi i netop tennis. At få Superstar-figurer over hele linjen kan dermed blive en kostelig affære, da der er 90 forskellige kort at samle gennem blinde pakker med fem i hver.


Nu var vi inde på amiibo-kort i det forrige afsnit, men spillet indeholder faktisk også digitale kort, som man kan samle sammen, og her er der hele 324 kort i alt – et specielt guldkort med hver karakter, et sjældent sølvkort og et almindeligt kort med hver figur for hver sport, 18 kort med figurer som fylder holdene ud i fodbold og baseball, 18 kort med heste og 90 kort med sportsudstyr. Kortene købes for mønter, som man belønnes med i forskellige dele af spillet, og sportsudstyret har den særlige funktion, at det kan anvendes under spillet – hver spilbar figur har således sit eget udstyr, som kun kan bruges, hvis man har det på et kort i sin samling. Kortene fås i blinde pakker med tre eller ti kort, og tre gange om dagen kan man få en gratis pakke med tre kort ved at indlæse en tilfældig amiibo (alt duer her) – den samme figur kan dog kun bruges én gang pr. dag.

Multiplayer i spillet foregår enten lokalt med op til seks personer med hver deres kopi af spillet eller online. Hvor mange spillere der kan deltage afhænger dog af den valgte sportsgren, så i fodbold, tennis (double-kampe) og golf er det maksimalt fire spillere, mens det er to i baseball og seks i hestevæddeløb. Ligegyldigt hvad man vælger lokalt, så skal en person blot oprette et rum og indstille reglerne, og så kan de andre tilslutte sig det. Tager man i stedet kampen online, så kan der kun deltage to i tennis, med mindre man spiller med venner, og gør man det, så skal der igen oprettes et rum, som de andre kan tilslutte sig. Vælger man at spille med tilfældige spillere verden over, så spilles der også på tilfældigt udvalgte kamplokationer, og alle spillere starter en sport ud med 2000 point. Alt efter om man vinder eller taber, så vil man tjene eller vinde point til ranglisterne, og derigennem kan spillet bedre udvælge modstandere med nogenlunde samme niveau som en selv. Jeg har desværre ikke kunnet teste hverken multiplayer eller funktionerne låst bag de nye amiibo-kort, men selv uden det, så bør jeg kunne komme med en fornuftig bedømmelse i det følgende.


Det gode:
Starter vi med det positive, så kan jeg faktisk godt lide de simple menuer i Mario Sports Superstars, hvor artwork af forskellig art repræsenterer de forskellige sportsgrene. Det giver måske ikke helt den samme charme som man ser i mange andre Mario-udgivelser, men det virker, og vigtigst af alt, så er det hurtigt at navigere rundt fra den ene sport til den anden. Under de forskellige discipliner er det umiddelbart, som man kan forvente sig på 3DS, så det er hverken prangende eller på nogen måde dårligt, og gennem den stereoskopiske 3D-effekt får man en smule dybde med i billedet, hvilket virker ret fint i nogle dele af spillet. Med musikken er det lidt på samme måde. Det lyder ganske fint, men der er ikke ligefrem nogle mindeværdige melodier, og det er ikke et af de spil, hvor det er en synd ikke at tilslutte hovedtelefoner til sin konsol, mens man spiller det.

Gameplay-mæssigt vil jeg mene, at det meste er som det skal være, og man bliver godt introduceret til de forskellige sportsgrene. Det gør det let for de fleste at komme ordentligt i gang med spillet, og ved at lade de avancerede teknikker være noget, som man selv skal læse op på senere, så sørger man for at det ikke bliver for overvældende. Det virker på mig som den helt rigtige måde at gøre det på, da det tillader spilleren at lære spillet i sit helt eget tempo, og her hjælper det også, at der er tilpas mange små træningsøvelser at kaste sig ud i, for det er et godt afbræk fra de dyster, der ellers er på programmet. Udviklerne fortjener især ros for den ekstra indsats med hestevæddeløb, og man skulle måske ikke tro det på forhånd, men denne disciplin er formentlig den mest veludførte i spillet. Det giver ligesom bare lidt ekstra, at man også kan bruge tid på at oprette sine egne heste og passe dem, og til forskel fra sådan noget som fodbold, baseball og tennis, så føler man jo også en forskel fra bane til bane, da løbebanerne er vidt forskellige.


Det er naturligvis også rart at se online multiplayer implementeret i spillet, og det er sådan en funktion, som forhåbentlig kan være med til at give det noget ekstra levetid. I det lange løb kan det nemlig godt blive en smule udmagrende konstant at spille mod computeren for at forsøge at gøre figurerne til stjernespillere i samtlige discipliner, og med en god brugerbase for spillet, så vil der bestemt være grobund for at opleve en masse underholdende kampe. Med point til ranglisterne på spil, så er der også en form for incitament for at vende tilbage gang på gang, og det er bestemt ikke en dårlig idé, da det vil føre til udfordrende kampe med spillere på ens eget niveau.

En sidste ting, som jeg godt kan lide i spillet, er den digitale kortsamling. Det er ikke fordi, at det er specielt vigtigt for spillet, men det giver det bare en lille smule ekstra charme, og så kan sådan en som jeg jo slet ikke lade være med gang på gang kaste mig ud i træningsøvelserne, slå mine rekorder og derigennem indsamle masser af mønter. Jo, der er bestemt noget at se til, selv uden at spille multiplayer, og jeg har allerede rundet en spiltid på mere end 25 timer.


Det dårlige:
Nu er Mario Sports Superstars så heller ikke nogen perfekt udgivelse, og det kan som sagt godt gå hen og blive en smule kedeligt i længden, hvis man blot udfordrer computeren i de forskellige sportsgrene gang efter gang. Dette skyldes ikke mangler i gameplay’et, men vi har altså i alt 18 figurer, som alle skal vinde Champion’s Cup i fem forskellige discipliner, hvis man vil spille med de forbedrede egenskaber overalt, og det bliver nu engang lidt for meget. I fodbold og baseball har man heldigvis to figurer på holdet, som begge kan opnå stjernestatus på engang, men det ændrer ikke så meget.

Et andet punkt, som man med rette kan kritisere, er, at der ikke lader til at være gjort lige meget ud af hver sportsgren. Som sagt er der ikke nogen af dem, der decideret fejler noget, men det er kun hestevæddeløb, som har det der ekstra element af charme, og det har det selvfølgelig fordi, at man gennem stalden kan passe sine heste. Det ville klæde spillet utroligt meget, hvis der var noget tilsvarende i de andre sportsgrene, hvor man måske kunne få sportsudstyr til sine spillere og derigennem også skabe nogle tilpasningsmuligheder, men man har altså valgt at holde det ret simpelt.


Indholdsmæssigt havde det nok heller ikke gjort noget, at der var en smule mere at komme efter. Det er svært at gøre meget anderledes i discipliner som fodbold, baseball og tennis, hvor udseendet af stadion ikke rigtig har betydning for kampen, men golfdelen kunne man godt have udvidet, så der var mulighed for at spille 18 huller i stedet for de 9 huller, som hver bane består af her. Det er et stort skridt tilbage fra Mario Golf: World Tour på det punkt må man sige, men der kunne man selvfølgelig også koncentrere sig om en sportsgren frem for fem. Når det hele er så simpelt som det er, så forstår man heller ikke, at sådan en ting som Download Play ikke er aktuelt i spillet, for det ville gøre spillet langt mere interessant, hvis det kunne spilles i multiplayer med blot en enkelt kopi af spillet.

Min største kritik af spillet er imidlertid hverken ensformighed, manglende charme, eller manglende indhold. Nej, det er simpelthen måden, hvorpå amiibo-funktionalitet er implementeret. Jeg synes, at det er decideret elendigt, at amiibo-kort er påkrævet for at komme til at spille med de bedste udgaver af hver figur, for det skaber en form for grøft mellem spillere, der konkurrerer online. Det kan godt være, at man stadig skal have evnerne i orden, men nogle spillere vil have en fordel, og det er ikke helt i orden, at låse den bag kort, som skaber en meromkostning.


Konklusion:
Mario Sports Superstars er med sine fem sportsgrene; fodbold, baseball, tennis, golf og hestevæddeløb, en solid sportspakke, der fungerer ganske fint på de fleste parametre. Man kan sagtens få en masse timer til at gå med at spille alene mod computeren i de forskellige turneringer, og der er tilpas mange træningsøvelser til, at man kan søge afveksling, når der er brug for det, men vigtigst af alt, så fungerer de enkelte sportsgrene ganske godt, og der er mulighed for at spille online. Desværre er der så ikke implementeret Download Play i spillet, og det kan godt gå hen og blive ret ensformigt at spille turneringerne igen og igen. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er voldsomt meget indhold i hver disciplin, og det er sådan set kun hestevæddeløb, der har den helt rette charme. Værst af alt, så er de bedste versioner af spillets 18 figurer låst bag brugen af amiibo-kort, og det er slet ikke i orden, når det vil give nogle spillere en fordel online. Alt i alt er det et velfungerende sportsspil, men der er ikke meget stjernestøv over nogen af disciplinerne. Kun en solid brugerbase kan hæve spillets niveau, og det er selvfølgelig for tidligt at sige, hvorvidt spillet får.

Spillet fylder 6.592 blocks.

Kommentarer: