Bomberman DS (DS)
Skrevet af Zøvnig - 22-10-2005 00:00
Der er vel efterhånden ingen som ikke kender spillet Bomberman. Det har altid være muligt at spille dette spil solo, men der hersker ingen tvivl om at det fungerer bedst hvis man sidder nogle venner sammen. Og Bomberman til Nintendo DS er bestemt ingen undtagelse.
Spillet
Umiddelbart er der kun 2 muligheder lige når man kommer ind i spillet. Normal og Battle Mode. Lad os først tage fat i Normal mode, som er hoveddelen af spillet. Spillet består af forskellige verdener man skal kæmpe sig vej igennem. Hver af dem består af 9 baner og en boss fight. Al aktion i single-player foregår på den øverste af de 2 skærme. Fælles for dem alle er naturligvis at man løber rundt i gangene og sprænger bomber, for på den måde at komme frem til nye område på skærmen. Undervejs når man gør det, skal man samtidig huske at springe sine fjender i luften. Dette er nemlig selve meningen med solospillet. Når man har slået alle modstandere ihjel på banen og fundet vej til udgangen, er banen ovre. Fjenderne er dejlig varierende igennem hele spillet, og følger hver deres mønstre og har hver deres evner.
Der er naturligvis diverse power-ups der kan samles op undervejs i spillet. De faste power-ups er: Rulleskøjter, der gør, du kan løbe hurtigere. Ild, som gør dine bomber kraftigere. Og bomber som gør, du kan ligge mere end 1 bombe af gangen. Disse kan du aktivere enten imellem banerne eller på touch screenen nederst. De forbliver der fra bane til bane i modsætning til andre power-ups. Da hver bane kun tager imellem 1 og 3 minutter, kræver det ikke meget at regne ud at spillet er forholdsvis kort. Er man rimelig hardcore, kan man vel klare hele single player-delen på 2-3 timer. For os andre der ikke er vant til genren, tager det måske et par timer ekstra, Men så skal man også, som mig, have enkelte baner, man simpelhen bare ikke kan komme forbi. Jeg havde sådanne 2 baner hvor jeg sad fast i flere dage, men ellers stormede jeg igennem resten af banerne, uden de store problemer - også selvom det var første gang jeg satte mig ned med et single-player-spil i denne serie. Specielt fordi du gemmer alle de power-ups du finder igennem hele spillet, kan spillet blive lige lovlig let til tider.
Multiplayer-delen er straks meget bedre og mere udfordrende end single-player-delen.. Her kan man tage op til 7 venner ud via single card-delen. Dette er virkelig sjovt, og noget jeg allerede har brugt en hel del. Der er nu engang sjovere at springe min bror i stumper og stykker og håne ham, end at sidde og række tunge ad min DS når jeg moser en bot. Og ja der er skam bots med. Skulle du ikke lige have nogle venner ved din side, kan du have op til 7 bots med. Man har 30 baner at vælge imellem, og du kan også vælge, om nogen af jer skal starte ud med power-ups, allerede fra starten af. Multiplayer-delen foregår i øvrigt over begge skærme, som kommer til at udgøre en stor bane. Dette fungerer faktisk ganske godt, og er en udmærket måde at udnytte maskinen på.
Så selvom single player-delen ikke er forfærdelig stor, er der stadig mange timers underholdning i spillet alligevel.
Game play
Lad os tage et kig på selve game playet. Er der overhovedet noget som helst sjov i at løbe rundt på nogle små firkantede baner med en bombe under armen? - Svaret er ja - det er faktisk ret sjovt. I en tid hvor mange spil til de store konsoller ofte kræver, man har meget tid til sin rådighed, er det rart med et spil med et “light” game play. Man kan tage spillet op og bruge 3-10 minutter på det og lægge det væk igen, uden problemer. De minutter er både sjove og underholdende, og man får da også testet sine reflekser lidt undervejs. Selve styringen foregår med D-pad'et. Det fungerer sådan set rimelig godt, men når man har meget fart på, var jeg nogen gange ude for, at jeg løb ind af en gang til højre, fx når jeg skulle lige ud. Om det er mig der er ualmindelig fumlet, vides ikke, men det fik mig da til at bide hårdt i nakkestøtten foran et par gange, når jeg spillede i bussen. Et andet kritikpunkt er, at man ikke kan save hvor man vil i single-player-delen. Når man har klaret de 5 første baner i en verden får man muligheden for at save, efter at have gennemført en bonusbane. Derefter skal man så klare de næste 4 baner plus en boss, for at få lov at save igen. Det med at man skal spille visse baner om og om igen fordi man ikke kan save hvor man vil, er fuldstændig unødvendigt. Hvornår lærer spilproducenterne at vi ikke nødvendigvis synes et spil bliver federe at vi skal tæske rundt i de samme 3 baner, hvis vi sidder fast på en enkel? Det forlænger helt sikkert den samlede spilletid, men absolut ikke på den positive måde.
Når de problemer er nævnt skal jeg gerne gentage hvad jeg skrev oppe over. Spillet er hamrende sjovt. Serien har virkelig fundet sit rette hjem ved at være landet på Nintendo DS. Som jeg nævnte tidligere er multiplayer-delen virkelig fed. En oplevelse de fleste DS-ejere vil kunne have meget stor glæde af.
Grafikken
Grafikken er der ikke en hel masse at skrive om. Den passer spillet som den skal og minder meget om den vi finder i andre udgaver af serien til andre konsoller. Ganske pæn og stemningsfuld men uden at være banebrydende på nogen måde. Det må være det man kalder funktionel grafik. Til gengæld fandt jeg ingen slow downs overhovedet, selv i multiplayer og med 8 mand på banen samtidig og masser af action på skærmene.
Lyden
Lyden består af high-tempo-melodier hele vejen igennem - den slags der gerne skulle stresse en en smule. Det fungere ganske udmærket på baner hvor man er under tidspres. Lyden af bomberne osv. fungerer også helt som den skal. Jeg kan ikke rigtig sige en masse negativt om lyden da jeg egentlig ikke kan se hvordan de skulle have lavet den anderledes. Den er ikke voldsom god men passer fint til spillet.
DS-funktionerne
DS-funktionerne bliver brugt en smule. Touch screenen bruges i single-player mode til at aktivere sine power-ups med. Dette synes jeg fungerer rigtig godt omend det ikke er den mest fantasifulde brug jeg har oplevet indtil nu. På den anden side så hellere en brug af DS-funktionerne der passer til spillet, og får det til at fungere optimalt, fremfor at opfinde et eller andet underligt som en gimmick.
I multiplayer-delen er det fedt man kan spille op til 8 mod hinanden, og at banen så fylder begge skærme som man frit kan løbe imellem. En helt fornuftig brug der giver noget ekstra til spillet, som ikke ville kunne lade sig gøre på en Game Boy Advance eller PSP.
Konklusion
Bomberman er et ganske sjovt lille spil, jeg klart kan anbefale dig. Men for at få det fulde udbytte af det, bør du have nogen venner at spille med, da det så absolut gør spillet mere værd at eje. Hvis du har spillet serien før vil jeg anbefale, du prøver spillet først, da det ikke har så forfærdelig meget nyt at byde på. Til gengæld er spillet virkelig en gave til dem der elsker et godt, hurtigt multiplayer-spil.
4/5
Essentiel multiplayerdel
Klassiker
