Crazy Machines 2 (DS)

Skrevet af Lukas Skywalker - 28-08-2010 17:23

Da jeg satte spillet i min Nintendo DS, havde jeg allerede en temmelig god fornemmelse af, hvad jeg ville blive udsat for. Nemlig et spil lig Rabbids Go Home, også til Nintendo DS. Og jeg havde også i høj grad ret.
Så snart man starter spillet, bliver man mødt af en simpel menu, og en ganske i orden baggrundsmelodi. Ikke noget overraskende her, men så snart man får trykket sig lidt vej, kommer man til et sted hvor man skal vælge hvilken game mode man vil spille. Det er der jo ikke noget besynderligt i, men hoved-game moden hedder "Let's Go". Det er på ingen måde åbenlyst hvad den mode egentlig gør, og hvorfor det navn er blevet valgt, er mig en gåde. Men nå, det er der jo ikke noget at gøre ved, og det gør da heller ikke noget, så længe spillet starter.
Spillet er selvfølgelig inddelt i puzzles, altså små baner. I hver af disse har man et mål, hvilket for det meste bare går ud på at få en bold fra punkt A til B, men det hænder også at der er en række vaser man skal smadre, og så bliver vejen pludselig lidt mere besværlig. Måden man får bolden frem på, er ved at benytte det der fantastiske redskab kaldet tyngdekraft, og så ellers de ting man har til rådighed. Bolden starter oftest i toppen af banen, hvor man så ved hjælp af at placere luftpumper, dominobrikker, ramper og meget andet, skal få den i mål og/eller smadre nogle vaser på vejen.

Ja kompliceret ser det ud, men mange af tingene er ofte allerede sat i forvejen

De tre første puzzles er rene tutorials, altså baner der udelukkende fortæller dig, hvordan man spiller spillet. Den viden fortæller den kære professor dig (se boxartet), i form af tekst på engelsk. Heldigvis er tutorialen ikke lang, og dermed hurtig overstået. Havde den været meget længere, havde det være direkte irriterende, for der skal ikke ligefrem en doktorgrad til, for at forstå hvordan man spiller spillet. Når du trykker på en genstand frembringer du nemlig en lille (faktisk for lille, efter min smag) rund menu, hvor du kan vælge hvad du vil gøre med genstanden. Det kan være at spejlvende eller dreje den, eller måske bare flytte den til et andet sted. Der skal som sagt ikke noget geni til at regne det ud, men nuvel da, man kan vel ikke klage over at spillet hjælper selv de allersløveste knive i skuffen.

Basketbolden skal ramme det grønne område – dette en af de nemmere baner

Som sagt er spillet rigtig nemt at gå til, så snart man får lært hvordan de forskellige genstande skal bruges, og der er ikke rigtigt nogen dikkedarer. Det kører lige ud af landevejen, puzzle efter puzzle, og det er nu engang også således at det skal stykkes sammen, efter min mening. Selvom det måske kan lyde monotont i længden, så kunne det nok ikke rigtigt gøres anderledes, men det er dog et spil som skal spilles i små doseringer. Det er nemt at tage en puzzle eller to på farten, men om man får en skrappere hjerne af det, skal jeg ikke kunne sige. En ting man desværre ikke finder, er en online-funktionalitet, således at man kunne sammenligne enten tider på de forskellige puzzles, eller, endda bedre, downloade helt friske puzzles som andre har lavet. Multiplayer er der ligeledes heller ikke noget af, selvom det dog nok også ville blive lidt kedeligt.

Grafikken i spillet er intet andet end hvad man burde forvente. Det er rart at de ikke har prøvet at lave det i 3D, da det uden megen tvivl ville blive grimt og uoverskueligt. Med det sagt skal grafikken dog heller ikke have for meget ros, fra tid til anden ser grafikken lige lovlig "seriøs" ud. F.eks. kan et simpelt objekt som en vippe være helt unødvendigt detaljeret, hvor det ingen skade ville gøre med en mere simpel grafik. Det er dog i småtingsafdelingen, for det er ikke noget der forstyrrer gameplayet.

Lyden virker i første omgang nærmest episk – opstarts- og menu-melodien er virkelig et godt, velproduceret stykke spilmusik, hvilket dog desværre ikke gør sig gældende for resten af spillet. Generelt er musikken lidt tam, og lydeffekterne er ikke noget at råbe hurra for. Alt i alt er der ingen grund til at spille Crazy Machines 2 med lyd på.

Der er ikke meget plads at råde over, men der kan dog laves mange forskellige ting alligevel

Konklusion
Hele konceptet og dermed bærestenen bag Crazy Machines 2, er set før. Adskillige gange, endda. Hvis man ved hvad man går ind til, og dermed ved hvad man får, så er det dog intet problem. Man skal ikke investere i dette spil, hvis man forventer noget sjovt eller noget anderledes end hvad det lyder til at man får her. Med det sagt, savner man dog muligheden for at kunne downloade nye puzzles, eller måske lave sine egne og dele dem med andre over nettet. Det finder man desværre ikke, og det er ærgerligt. Hvis det her lyder som et spil du vil kunne lide, så er det det helt sikkert, men der skal bare ikke forventes noget ekstraordinært.

Kommentarer: