CSI: Deadly Intent - The Hidden Cases (DS)

Skrevet af Lukas Skywalker - 22-04-2010 21:17

Phoenix Wright-serien har nydt stor succes på Nintendo DS, og det har skaberne bag CSI tilsyneladende opdaget. Det er som sagt ikke første gang at vi ser CSI på DS'en, men da jeg læste anmeldelser rundt omkring af det første i serien, skar jeg tænder. Det tegnede bestemt ikke godt, så det var med stor skepsis at jeg startede spillet.

Dette spil er ligesom Phoenix Wright-spillene missionsbaseret, her fungerer de forskellige sager altså som niveauer der er uafhængige af hinanden. Der er ingen historie overhovedet uden for sagerne, hvilket kan være ret irriterende. Jeg siger ikke, at der nødvendigvis skal være en historie uden for sagerne, men det får det til at virke meget koldt, uden nogen form for motivationsfaktor. Hvem er den person man styrer? Har han et mål? Har han overhovedet nogle venner eller familie? Sådanne spørgsmål ville være rare at få besvaret.

Husk at læse hvad de forskellige karakterer siger, du kan nemlig ikke bruge det til noget som helst

Man spiller spillet ved, at man får en sag stukket i hånden. Der er f.eks. en mordsag på en parkeringsplads efter en filmoptagelse, som den første mission. Her skal man først undersøge parkeringspladsen, og dette gøres så ved at der kommer et billede på den trykfølsomme skærm der er nok ca. dobbelt så stort som DS'en kan vise. Man skal nu køre rundt i billedet med sin stylus, og når man så finder noget interessant, kan man samle det op. Det gør man så indtil der ikke er mere at hente. Problemet er bare, at mange af tingene man skal finde, virkelig falder godt ind i billedet, og man bliver derfor tvunget til at skulle gennemsøge hver eneste pixel på skærmen. Det er ikke sådanne ting der gør et spil udfordrende, det gør bare at det bliver meget irriterende, meget hurtigt.

Når man har samlet alle pizzaskorper, knivblade, kokainrester, eller hvad pokker der nu var på gerningsstedet, er det på tide at vende næsen hjemad til laboratoriet. Her kan man give sine ting til en person, der så undersøger dem. Det kan være for fingeraftryk eller DNA. Det tager dog lidt tid for ham at gøre, og i mellemtiden kan man derfor tage ud og snakke med vidner. Endnu engang er dette bare et irritationsmoment, da man et par gange i samtalen får valget mellem tre handlinger, hvor én af dem er det rigtige. Vælger man en forkert, får man lov til at prøve igen, og vælger man forkert to gange, skal man starte helt forfra med samtalen. Med andre ord er der altså absolut ingen fordel i at følge med i historien, gå i dybden med sine vidneudsagn og spor man har fundet, for du ender med at vinde lige meget hvad.

Gennemsøg hver eneste pixel!

Du får en score efter hver sag, men da man ikke kan vise den til andre end sig selv eller dem lige omkring en, er der ikke rigtigt noget motiverende ved det. Måden hvorpå man skal indsamle og bearbejde de forskellige spor, er faktisk meget sjov. Man skal selv børste støv væk, hive splinter ud, eller hvad pokker det nu er. Det måtte der gerne være mere af.

Der er faktisk intet i vejen med grafikken, om end den da er en anelse kedelig at se på. Det er simple baggrunde og tegninger i 2D, men det gør egentlig ikke så meget. Lidt forskellige udtryk på karakterernes ansigter og kroppe ville dog hjælpe gevaldigt.
Lyden i spillet er med til at sætte den helt rette stemning. Er der et billede af en storby, kan man høre folks larmen, og der er lydeffekter på stortset alt. Dette er et af de steder hvor spillet virkelig stråler, for der er virkelig gjort noget ud af det. Prikken over i'et ville være stemmer på de forskellige karakterer, men det er vist drømmetænkning.

Så skal der efterforskes DNA

Konklusion
CSI: Deadly Intent – The Hidden Cases er en lige så lille succes som det gennemsnitlige filmspil, hvilket vil sige ikke ret stor. Det lyder nok som om, at jeg ikke er særlig glad for "detektivspil" som disse, men når der er vitterligt tæt på ingen gameplay-værdi, da det er helt umuligt at begå en fejl, og det ender med udelukkende at handle om tid og ikke evner, før man har gennemført spillet, så er jeg ikke særlig interesseret. Dette ser man i mange spil, i sær RPG'er, men forskellen her er, at det er dødkedeligt. Der er kort sagt ikke meget interessant at hente her, medmindre man er hardcore CSI-fan, og da vil spillet måske være ganske sjovt, da man kender karaktererne.

Kommentarer: