LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Guitar Hero: On Tour - Modern Hits (DS)

Skrevet af Lukas Skywalker - 07-03-2010 22:35

Man skulle tro, at en Guitar Hero-serie på den håndholdte Nintendo DS var helt umulig, men Activision har med deres to tidligere Guitar Hero: On Tour-spil bevist, at det bestemt er muligt, ved hjælp af en anderledes controller. Det første man undrer sig over ved Guitar Hero: On Tour Modern Hits er, at Activision ikke har fundet en løsning på problemet med Nintendo DSi, der som bekendt ikke har nogen GBA-port, og derved kan man ikke indsætte det normale Guitar Grip. Så har du en Nintendo DSi, kan du desværre ikke være med i festlighederne.



Grippet passer fint til mine hænder, men det kan måske være for småt hvis man er en kæmpe


Jeg behøver næppe at fortælle, hvordan Guitar Hero fungerer, men da vi ikke har anmeldt nogen "On Tour"-spil her på N-club før, bør controlleren nok lige beskrives. Den ses ovenover, og man stikker den ind i GBA-porten. Når man så har sat Guitar Grippet i, tager man sin hånd rundt omkring den. Der er en rem rundt om controlleren (dog ikke vist på billedet), så man ikke taber sin Nintendo DS, og det fungerer helt perfekt. "Strengene" på guitaren sidder i form af et stykke grafik på den trykfølsomme skærm, og bare rolig, man kan indstille det efter om man er højre- eller venstrehåndet.



Selv med kun fire knapper kan der være masser af udfordring at hente


Man starter ud med at kunne vælge mellem tre sange, altså efter at man har lavet sit band og valgt sin sværhedsgrad. Problemet med de tre første sange er, at de er kedelige. I sær den første, "When You're Gone" med Avril Lavigne, er helt ekstremt monoton. For at gøre det lidt krydret har de valgt, at man også skal spille introen, der foregår på klaver/keyboard, på guitar. Hvorfor? Okay, det betyder at sangen straks bliver lidt mere kompliceret, men det er direkte dumt at man skal spille på de tidspunkter, hvor det kun er klaveret/keyboardet der spiller. Dette har man set før, ja, men det er ikke nogen undskyldning. Det er dumt, og det burde ikke være lavet.
Generelt er sangkataloget ret kedeligt, dog er de ekstra sange man låser op for, når man har klaret spillet, ganske interessante og spændende at spille. Af interessante sange i spillet kan der nævnes "The Metal" af Tenacious D, "Where Are We Runnin'?" af Lenny Kravitz, The Strokes' "Reptilla", "Scream Aim Fire" af Bullet For My Valentine, samt flere. Det er tydeligt at budgettet ikke har været stort nok til at få større hits med, eller også skyldes det at de har taget en masse hits med som stort set kun har været populære i USA, for der er ikke særligt mange sange jeg kan nikke genkendende til.



Tja, intet overraskende her, det ligner jo sig selv


Som man spiller sig igennem spillet, låser man op for nye spillesteder, og dermed også nye sange. Når man har gennemført en sang, vil man få muligheden for at gennemføre "fan requests", hvor man skal opfylde en fans ønske. Det er typisk noget i stil med at man skal ramme 100 notes uden at misse, vinde en duel mod en anden guitarist, osv. Disse fan requests er ofte ret nemme, selv på de sværere sværhedsgrader. Nogle af dem er dog nødvendige at gennemføre, da de giver ekstra fans, som man skal bruge for at avancere til næste spillested.
Præcis som i de to tidligere spil, får man penge for hver sang man spiller. Disse penge tjener dog reelt set intet formål. Man kan købe lidt forskelligt tøj til ens karakter, og når jeg siger lidt, så mener jeg virkelig lidt. Der er knap 10 forskellige sæt tøj til hver person, og da det er sæt, kan man ikke selv bestemme håret, trøjen, bukserne eller skoene. I stedet bliver det tilpasset de forskellige stile. Det betyder at det overhovedet ikke er motiverende at skaffe penge, da man ikke rigtig kan få noget for dem.
Man kan også låse op for nye guitarer, og disse låser man op for ved at klare sange på forskellige måder, altså fuldstændig ligesom når man skal gennemføre en fan request. Nogen af guitarerne er ret fede, blandt andet en 8 bit-guitar, og en guitar der ligner en Nintendo DS Lite.



Blot én af de mange fede guitarer


Grafikken er slet ikke værd at nævne. Den er kedelig, kantet, og grumset. Man lægger ikke mærke til den, da man har for travlt med at holde øje på de mange farvede cirkler der kommer fræsende ned mod bunden af skærmen, og dermed er den ikke særlig vigtig for spillet. Slet ingen grafik overhovedet, ville faktisk være bedre. Et eller andet form for uforstyrrende mønster i forskellige farver eller noget lignende, i baggrunden, ville nok være det mest optimale.
Lydsiden er noget af det allermest dominerende i et Guitar Hero-spil, og dette er ingen undtagelse. Desværre er Nintendo DS’ens højtalere så dårlige, at det anbefales kraftigt at man selv tilslutter et headset. Dette opfordrer spillet, ligesom de to tidligere i serien, også til når man starter det op. Jeg har allerede nævnt sangene, så dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her.



Fans'ne kommer godt nok i første række, men det bliver lidt kedeligt i længden at opfylde deres ønsker


Konklusion
Er det her Guitar Hero-spillet, der virkelig appellerer til de unge, med dets moderne hits? Umiddelbart, nej. Mange af sangene er ikke særligt interessante, så en erfaren Guitar Hero-spiller ville sikkert falde søvndyssende hen, efter kort tids spillen. Guitar Hero: On Tour Modern Hits beviser en stormalkning af en serie, for der er vitterligt ingen forskel på det sidste spil i serien, og så dette. Det er faktisk stort set kun sangene, der er forskellige, selv layoutet, i form af menuer mm., ligner det også. Det er skuffende, og dermed virker Guitar Hero: On Tour Modern Hits egentlig bare som en bunke sange, man lige så godt kunne have downloadet. Det betyder dog også, at spillet egentlig er ok, men så heller ikke mere end det.

0
1ups givet

3/5


Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

08-03-2010 17:14

Den der "det mangler innovation, det ligner de andre for meget" holder jo ikke rigtig Smiley
0
1ups givet

#2 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

08-03-2010 17:17

^ Det vil jeg sige den gør - for modsat spillene til de stationære konsoller, så er der her tale om stortset ingen udvikling overhovedet. Selv det kedelige tøj er præcist det samme, bortset fra to sæt til hver person.
0
1ups givet

#3 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

08-03-2010 19:03

Nå okay, men ellers kan der da ikke være meget andet at forbedre? Tøjet er i forvejen skide ligegyldigt Smiley
0
1ups givet