Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

LostMagic (DS)

Skrevet af Linda B - 03-03-2013 14:16

Da solen står op over Isaacs hjem, er verdenen ikke, som den plejede at være. En ond troldkvinde ved navn The Diva of Twilight har stjålet 3 af de 7 hellige tryllestave fra deres ejere, Vogterne, der ved hjælp af tryllestavene opretholder balancen i verden. Divaen er selv vogter af den fjerde tryllestav, men er blevet ond og stræber nu efter at udrydde menneskeheden. I et forsøg på at stoppe troldkvinden og få stavene tilbage kaster Isaacs far, Biskoppen af den Hvide Nat, sig ud i en kamp med hende og taber. Da han selv er en af Vogterne, giver han sin tryllestav til Isaac for at beskytte den fra The Diva of Twilight, og det er nu Isaacs opgave at rejse ud i verden for at vinde de stjålne stave tilbage og redde de andre vogtere ud af Divaens onde greb.

Klar til afgang
I rollen som Isaac venter der dig nu en forunderlig rejse. Væbnet med din stylus, der fungerer som din fars tryllestav og nogle basis-runer, er du klar til at drage ud i verden sammen med din trofaste ven: den lille fugl Parakeru.
I starten, hvor man ikke har været nogle steder, skal man stort set kæmpe, hver gang man kommer hen til et nyt område. Senere kan man frit rejse rundt på kortet, hvor man kun engang imellem bliver overrasket af et tilfældigt monsterangreb.
I normale kampe har man 5 minutter til at rydde kortet for alle monstre. For at sørge for, at der ikke kommer flere til, er man nødt til at lukke teleport’erne, der står rundt omkring i de fleste baner. Samtidig skal man undervejs også helst erobre krystaller, der altid er mindst et par stykker af i hver bane, da de kan heale Isaac og hans monstre, hjælpe Isaac med at få mana hurtigere og sørge for, at man får lidt ekstra XP (erfaringspoint), når runden er slut. Når man har klaret sig igennem en bane, får man en statusrapport af kampen. I den er der bl.a. XP (der bliver delt ud imellem Isaac og hans monstre, så deres levels stiger), ens ekspertiseplade, hvor man kan se, hvor meget man er steget i de forskellige elementer, ting man har fundet i banen, monstre man har fanget, hvor mange man har slået ihjel, og de nye runer eller runekombinationer man har lært.
Bosskampe er lidt anderledes end almindelige kampe, da man i dem har hele 10 minutter til at klare bossen. Bosserne er dog langt sværere at slå end en flok monstre, da de ligesom én selv konstant bruger runer. Udover det har de en rimelig stor flok monstre til at beskytte dem og masser af portaler og krystaller til at forsyne dem med mana og nye monstre.


Et eksempel på en typisk boss-kamp. Man er først nødt
til at udrydde alle monstrene, før man kan komme til bossen.

Dejlig stort udvalg
Med 18 forskellige runer og 378 runekombinationer kan man stort set vælge og vrage, som man vil. Til at starte med kan man kun bruge en rune af gangen, men når man kommer længere ind i spillet, lærer man at kombinere 2 og til sidst 3 runer. Et rigtig stort plus ved runerne er, at jo mere man bruger nogle fra et element, jo mere stiger ens ekspertise i det element. Det er en god ting at have høj ekspertise i de forskellige elementer, da runerne bliver langt mere effektive og koster mindre mana, som er vigtigt, da det bruges til at heale sig selv og sine monstre.
Udover det store udvalg af runer har man hele vejen igennem spillet også mulighed for at fange monstre af forskellige elementer. Monstre er en nødvendighed for, at man kan overleve, da de i de fleste kampe er nødt til at tage alle slagene, så man selv uforstyrret kan stå bagved og bruge runer. Isaac har ikke ret meget liv i forhold til monstre, så han dør hurtigt, hvis man sender ham ud i midten af en flok fjender. Når man kæmper mod en boss, har ens monstres element stor betydning, da alle bosserne stort set kun bruger ét slags element og kan skade ens monstre voldsomt, hvis ikke de er af samme element som bossen. Det er bare en af de ting, man skal tænke over, inden man kaster sig ud i en kamp. En anden ting, man skal overveje, er de runer, man bruger, da nogle er mere effektive på visse bosser og monstre end andre.
For at give ens monstre bonusser kan man udruste dem med ting, dog kan hver gruppe kun bære én ting ad gangen. Jo længere ind i spillet man kommer, jo højere level bliver de ting, man finder.


En af de mange forskellige ting man kan finde i spillet.

Middelmådig grafik
På trods af, at der ikke er noget storslået over grafikken, er billederne til historiesekvenserne i storymode herlige. Selvom der ikke er nogen animation i dem anden end når en person forlader samtalen eller slutter sig til, er det sjovt at se, hvordan Isaac og de andre skifter ansigtsudtryk og statur alt efter situationen.
Selve grafikken ligner desværre allermest noget, der kunne have været til Game Boy Advance, og man kunne sagtens have gjort mere ud af den.

Sød musik i mine ører
Musikken i spillet er stort set altid livlig og behagelig at høre på. Den passer rigtig godt sammen med historien og skifter efter situationen. Kampmelodien, der nok er den man hører allermest, er lang og varieret, og det er derfor rimelig svært at blive træt af den ligesom med de andre melodier i spillet. Selve lydeffekten når man bruger en rune, er bestemt af hvilken slags rune det er, man bruger. Der er flere forskellige lydeffekter til runerne, men alligevel ikke så mange, at man kan undgå og høre den samme lyd igen og igen. Især ikke hvis man har en slags runer, man bruger mere end andre. De andre lydeffekter i spillet er heller ikke meget varierede. Det er dog alt sammen noget, man godt kan overleve, når man har kampmelodien i baggrunden.

Rigtig sjov multiplayer
Udover at spillet har en dejlig lang og meget overraskende storyline, er der også multiplayer. Der kan man vælge mellem to forskellige måder at kæmpe på; Duel, der foregår med ens egen karakter og stats og Free Duel, hvor man kan vælge mellem flere forudbestemte karakterer med hver deres element-speciale.
Multiplayer foregår stort set på samme måde som en boss-kamp i storymode, nu er det så bare en levende modspiller, der muligvis har bedre runer end en selv, man er imod. Det går stort set ud på, at man med snilde og gode runekombinationer skal dræbe den anden spiller og hans monstre inden for 10 minutter. Når man spiller mod en anden, bliver det hele meget mere intenst, da man ikke kan forudsige den andens træk, ligesom man til en vis grad kan med en boss. Man ved heller ikke, hvilke monstre den anden gør brug af, så man kan på den måde heller ikke gardere sig mod hans monstre ved at vælge monstre af et bestemt element. I bund og grund er det egentlig kampen mellem de to spillere, der er vigtigst. Man kan nemlig sagtens miste alle sine monstre og alligevel vinde, hvis man bruger sine runer bedre end den anden og ved hvilke elementer, der er stærke overfor hinanden. Man kan sige multiplayer mest af alt handler om evner og til en vis grad held.


Her ser man runemenuen med alle de kendte runer
øverst og runepladen nederst.

Så skal der tegnes
I stedet for kun at gøre brug af touchscreen’en skal man også bruge styrekrydset og den venstre skulderknap. De vigtigste handlinger skal dog udføres med touchscreen’en, som man skal tegne runer og guide sine monstre rundt med. Det virker alt i alt nogenlunde at tegne runer, der er dog nogle gange, især med bestemte runer, at spillet ikke opfatter, hvad det er, man har tegnet. Det kan delvist skyldes dårlige tegneegenskaber fra min side, men det skal vi ikke komme nærmere ind på.
Tit kan det også være svært at få spillet til at vælge det monster, man trykker på, hvis det står tæt på nogle andre. Som man nok kan forestille sig, er det rimelig upraktisk i kamp.

Konklusion
Selvom man ikke er meget for storylines med meget snak, kan det stadig godt være, Lost Magic er noget for en, da det ikke tager så lang tid at skippe forbi snakken og komme til det mere spændende: kampene. Der er mange forskellige baner i spillet og så mange forskellige runer, at det er svært at blive træt af. Udover det er musikken god og varieret, så det er svært ikke at blive grebet af stemningen. Det er efter min mening rigtig sjovt at prøve et strategispil som Lost Magic på DS’en. Man får en helt anden oplevelse end med andre konsoller og PC.
Det er bestemt et spil, der er værd at investere i, også hvis du bare mangler et spil, der kan give dig en god multiplayer oplevelse, for det opnår Lost Magic til fulde.

3
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Hjernegymnastik

Kommentarer:

#1 - BamBamthePyro

Level: 17 (Deku Baba)

21-03-2013 23:17

Det var et godt spil.
0
1ups givet

#2 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

20-05-2013 00:00

Var der ikke en gammel anmeldelse af dette spil? Eller det er måske denne, der er blevet genoplivet?
0
1ups givet

#3 - Linda B

Level: 13 (Baby Dodongo)

20-05-2013 10:56

Det er denne Smiley Den kom ikke automatisk med over fra den gamle version af siden, så jeg var nødt til at oprette den på ny.
0
1ups givet