Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Spectrobes (DS)

Skrevet af CAPTAIN N - 11-05-2007 21:16

Universet er i fare igen
I Spectrobes spiller du helten Rallen, som arbejder for den Galaktiske Fredsorden. Under en rutinetur gennem rummet, modtager Rallen og hans partner Jeena et nødsignal fra en nærliggende planet. De flyver selvsagt mod planeten, men bliver på vejen ramt af nogle mystiske tornadoer, som er på samme kurs som dem selv.


Det er ikke til at sige, hvad du kan finde i jorden, men husk at lede grundigt


Det lykkes Rallen og Jeena at komme forbi de mystiske tornadoer og videre til planeten, hvor de finder et nedstyrtet rumskib. I skibet finder Rallen en mystisk genstand, som sætter sig fast på hans arm. Lidt efter finder han en overlevende fra det nedstyrtede rumskib i en flugtkapsel, men inden Rallen kan nå at gøre noget, bliver han angrebet af en af de mystiske tornadoer.
Inde i tornadoen bliver Rallen angrebet af nogle fjendtlige væsener, men godt timet bliver den genstand, han fandt på rumskibet, aktiveret, og ud af den springer 2 nye monstre. Disse monstre hjælper Rallen med at besejre de fjendtlige rumvæsener.
Efter kampen får Jeena og Rallen den mystiske mand ud af sin kapsel og tilbage til rumskibet. Den overlevende mand, Aldous, fortæller, at han kommer fra et andet sted i universet, hvor en ond race kaldet krawl har angrebet hans planet og at den eneste chance for at besejre disse væsener er de mægtige spectrobes, som Rallen kæmpede imod krawlene med. Og her går kampen for at redde universet så i gang. Plottet virker bekendt men solidt.



Kampene er dynamiske, men dog lidt kiksede i styringen. Så længe du holder Rallen i live er spillet i gang


Grav, træn og kæmp.
Måden, man spiller Spectrobes på, er som sagt langt fra spil som Pokémon. I Spectrobes bruger du det meste af din tid på at gå rundt og grave i jorden efter mineraler, som skal gøre dine spectrobes stærkere i deres forskellige evner.
I kamp er det heller ikke turbaseret, men derimod meget aktivt. Kampene er heller ikke random, hvor du bare render rundt, og så befinder du dig i en kamp. De lilla vortex, som er spredt over alle banerne, er stederne, hvor kampene foregår. Så du kan enten vælge at gå i kamp eller undgå dem, hvis du kan. Når du så er inde i kampen, har du både Rallen og dine to mainspectrobes på skærmen.
Du render rundt i 3D på et lille kort og har typisk 3 modstandere, der skal nedlægges. Når Rallen går rundt, følger hans spectrobes efter ham, og du bruger L- og R-knappen til at få hver spectrobe til at angribe hver for sig eller lave et super angreb, hvis du har ladet energi op til det. Det kan godt virke som et lidt kikset styresystem i starten, men man vender sig til det.
Rallen kan også angribe men er næsten så godt som ubrugelig, da hans angreb ikke har den store effekt på fjenderne. Rallen skal derimod helst undgå selve kampen, for når Rallen dør i spillet, er det ’game over’.

Udover dine to kampspectrobes har du også en babyspectrobe til at rende rundt med dig, når du ikke er i kamp. Hvis du rører ved den på skærmen laver den cirkel omkring dig, og hvis du er heldig, finder du så nogle lysende objekter på jorden. Dette kan enten være mineraler, fossiler eller cubes. Når man så skal have fat på dem, skal du have skrabet dem op af jorden med dine værktøjer og grave dem ud. Fossilerne skal så genoplives i en maskine. Det gør du ved at puste eller tale ind i mikrofonen på et bestemt lydniveau i ca. 3 sekunder, og så har du en ny babyspectrobe. Disse er dog ikke skabt til kamp endnu. For at de skal blive klar til kamp, skal du putte dem ind i et kammer, og der skal de så være noget tid alt efter hvilken spectrobe det er. Det kan vare fra et kvarter til 5 timer. Du kan desværre kun have 2 spectrobes til at kæmpe med af gangen, men har du andre på holdet, kan du booste dine 2 mainspectrobes stats en smule.
Mineraler, som også udgraves, giver du til dine spectrobes i dit kammer. Der er mange forskellige mineraler, som giver forskellige stats. Nogle kan du til og med bruge til at udvikle spectrobesne med. Finder du en cube, kan dens evne variere meget. De fleste er bare mere eller mindre ligegyldig information, mens nogle mere specielle cubes giver dig nye ting til spillet såsom Wi-Fi-funktion, multiplayer eller den unikke Card Transfer, som vi vender tilbage til.
Gameplayet varierer ikke meget i løbet af spillet, og det er lidt surt. Men spillet er ikke særlig langt, så det er begrænset, hvor træt man kan nå at blive af det.



Dialogen fungerer som alle andre spil i genren


Grafikfilm
Spillet benytter sig af 3D-grafik, hvilket fungerer godt og understøtter spillets stil. Miljøerne er tilpas forskellige, og det samme gælder for spectrobesne. Interfacet er flot og futuristisk, så her er der ingen problemer. Når figurerne taler, foregår det med billeder og tekstbokse som i så mange andre spil. Der er også en masse små film i spillet, som du downloader gennem Nintendo Wi-Fi. De er lidt små på skærmen, men det fungerer egentlig fint, og Spectrobes er det første spil i Europa, som benytter sig af et så interaktivt brug af Wi-Fi funktionen. Du kan nemlig både downloade spectrobes, mineraler og mange andre ting også.
Filmene kan i øvrigt også ses på nettet, hvor det selvfølgelig er lidt pænere at se på. Filmene udbygger en del af det tabte plot i spillet, og det er faktisk en flot animeret del for et DS-spil. Men det ville ikke have gjort noget, hvis der var satset mindre på grafikken og mere på alt det andet.

Endnu en dag i rummet og hvad laver man?
Spillet byder ikke på det store at give sig til udover storylinen. Du bevæger dig mellem 7 forskellige planeter, som desværre ikke har de store forskelligheder udover, at der er andre fossiler i jorden og stærkere mineraler. Du kan ikke rigtigt udstyre dig selv særlig meget. Du kan købe lidt bedre gear og våben, men der er desværre ikke meget at købe i spillet, og det vigtigste køber du i starten af spillet. Det kan dog virke lidt spøjst, at langt de fleste ting du køber til udgravning, virker komplet ubrugelige, da du med al sandsynlighed bare vil bruge din boremaskine eller laser. Så det bedste du kan gøre er bare at holde dig til historien, hvis du vil have mest sjov ud af spillet. Undgå helst at bruge for meget tid på alt andet. Der er nemlig ikke nogen missioner eller sidequests i spillet. Det er virkelig en skam for den her slags spil og er virkelig et stort minus.



Meget af tiden bruger du på at rende rundt og samle ting for at gøre dine spectrobes stærkere


Fuldt hus
En ting, som med garanti nok har lokket mange, er de unikke spillekort, som spillet benytter. Der medfølger fire Spectrobes-kort, når du køber spillet. Andre kort kan fås ved blandt andet at købe ting såsom guidebogen til spillet eller blade.
Men hvis du ikke kender andre med spillet, er der i bund og grund ikke rigtig mulighed for at få fat på flere. Så enten må du snyde lidt med hjælp fra nettet eller se, om nogen vil udveksle til N-club Live 5 *host*, men selve idéen med kortene er ret god. Der er lidt over 40 af dem, men du skal lige unlocke muligheden for at bruge kortene. Det gør du ved at finde en af de specielle cubes i spillet. Kortene kan både indeholde stærke mineraler, cubes, custom parts og selvfølgelig spectrobes. Det meste er ting, du ikke kan finde på andre måder, hvilket gør det lidt surt, hvis man ikke kan få fingre i flere kort. End ikke på Disneys egen side bliver de solgt.

Ikke meget at lave når bossen er sendt til tælling
Når spillet først er gennemført, er der desværre ikke meget at give sig til. Du kan selvfølgelig gå på jagt efter nogle nye cubes eller spectrobes, hvis du mangler dem, eller købe nye ting til Rallen, hvis du ikke har gjort det endnu. Der er også nogle challenges rundt på planeterne, hvor du kommer ind i en række kampe, som du skal vinde. Hvis du vinder dem alle sammen, får du så en ’special summon spectrobe’, som kan tilkaldes under kamp og give en ordentlig omgang øretæver. Men spillet har ikke den samme dragende effekt, som får en til at ville samle alle ting, som fx Pokémon har, og de fleste vil nok gå død efter lidt tid. Spillet havde umiddelbart et stort potentiale, men det er desværre bare ikke nok til at få folk til at spille, da man på dette tidspunkt med al sandsynlighed har set det, der er at se, og det er en skam.



Den unikke Card Transfer-funktion fungerer godt, men desværre får man kun 4 kort
med, når man køber spillet

0
1ups givet

4/5


Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - ッVideoGamer™

Level: 1 (Goomba)

11-05-2007 22:44

købte det for en måneds tid siden, var ikk lige mig...udemærket men for enformidt....

solgte det til en bekendt som fik meget mere glæde af det end jeg ^^
0
1ups givet

#2 - DR. Wii

Level: 1 (Goomba)

12-05-2007 00:20

Det med de kort. Kan man købe flere af dem i butikker eller hvordan?
0
1ups givet

#3 - ッVideoGamer™

Level: 1 (Goomba)

12-05-2007 13:07

tror jeg nok (lidt ligesom Pokémon Smiley)
0
1ups givet

#4 - Jainay

Level: 2 (Keese)

12-05-2007 14:16

Man kan ikke købe flere kort endnu. Kommer måske senere. Men ellers er det meningen at man skal bytte kortene, sådan så du kan få et andet kort, og din ven dit.
0
1ups givet

#5 - CAPTAIN N

Level: 16 (Space Pirate)

12-05-2007 14:39

for mig at se er det ikke klogt at vente med kortene for om et halvt år er det her spil nok fuldstændig glemt
0
1ups givet

#6 - HypNosE777

Level: 1 (Goomba)

12-05-2007 19:31

Hva jeg har hørt skulled et være meget Wanna be pokemon form ikk i kampne men selve konseptet (:
0
1ups givet

#7 - ZagreP

Level: ()

13-05-2007 15:29

En af mine venner har det og har prøvet at spille det. Og det bliver meget hurtigt kedeligt.
0
1ups givet

#8 - Linda B

Level: 13 (Baby Dodongo)

14-05-2007 19:10

Det ærgrer mig meget, at der er så mange der er enige i dets manglende holdbarhed, da det rent faktisk var et spil jeg havde glædet mig til Smiley
0
1ups givet

#9 - Fornuft

Level: 1 (Goomba)

14-05-2007 21:16

Troede faktisk også denne title var god og havde set frem til den !....
0
1ups givet

#10 - Butju

Level: 1 (Goomba)

18-05-2007 12:17

Jeg synes det ser kedeligt ud Smiley

De prøver bare at få så meget popularitet som pokemon
0
1ups givet

#11 - Hassel

Level: 1 (Goomba)

19-05-2007 13:43

lidt wannabe pokemon agtig
ret mig hvis jeg er forkert
0
1ups givet

#12 - J_J Birdie

Level: 1 (Goomba)

20-05-2007 20:16

har det selv det bliver kedeligt når man har vundet det -.-

0
1ups givet