Witches & Vampires: Secrets of Ashburry (DS)

Skrevet af Kristian Mols - 05-07-2010 21:56

Witches & Vampires (W&V) er et klassisk RPG, forstået på den måde at du rejser rundt i byen Ashbury og klasker monstre hist og her. Gameplay formularen er dog meget simpel og lineær, men det er set før hvor det virkelig er lykkedes, så hvorfor ikke genbruge den klassiske RPG opskrift?
Hvis man spørger mig, er der fire kriterier at måle et godt RPG spil på. Historie, karaktereropbygning, univers og kampsystem. Disse ting skal mere eller mindre være fuldbyrdige før spillet kan skrives ind i genrens historie bog som en succes.

Historien i W&V omhandler en familie af vampyrer og hekse hvor du styrer tre børn, der består af to piger og en dreng. Spillet foregår primært i byen Ashbury, som pludselig bliver angrebet af dæmoner og andet skidt og snask fra underverdenen. Du skal så forsøge at finde ud af hvad der sker, og i sidste ende besejre mørkets magter. Det er sådan set en fin idé at spillet foregår nogenlunde i nutiden, men historien er så klichéfuld at du hvis du bare har lidt erfaring kan gætte handlingen, ingen overraskelser der! Dialogen i spillet er dræbende kedelig og karaktererne er så livløse og stereotype at det halve kunne være nok til at falde i søvn.
Karakterernes personlighed er som sagt ikke noget at prale af, og det bliver ikke bedre i level-up systemet. Der er meget få muligheder for at præge de tre ynglinge, og de er tæt på at være ens, rent statsmæssigt.

Ja kønne er de børn ikke, hvem mon er faderen?

Universet i W&V: The Secrets of Ashbury... Er bare det, Ashbury. Da hele spillet stort set foregår i samme setting er der ikke meget spændende at kigge på. Modstanderne og magi-idéerne er også set før. Der er de sædvanlige imps og gobliner, ild- og is-magi osv. osv. Det er bare set før, alt for mange gange.
Men alle disse elendigheder falmer dog i forhold til den elendighed der er kampsystemet. Det er uden tvivl den kedeligste affære jeg har mødt i min tid som RPG-loverboy. For det første går animationerne og det hele horribelt langsomt, en ligegyldig kamp tager ganske enkelt alt for lang tid. Det fungerer som et klassisk turnbased RPG i stil med Final Fantasy, hvor modstanderen skal ned med nakken, men selvom det er en genre du måske elsker, så træd varsomt; W&V vil give dig ar på sjælen. Hver kommando kræver også at du tegner dine magier og angreb på et stykke pergament, det er upræcist, kedeligt, frustrerende og fuldstændigt unødvendigt!

Grafisk ligger W&V sig også flot til en lav karakter, jo jo, baggrundene er ganske pæne, men karakteranimationerne er så grimme at man har svært ved at fatte at udviklerne ikke bare har benyttet gode gammeldags 2D sprites.
Lyden er heller ikke lutter Mozart, soundtracket er kedeligt og flyder bare over i baggrundsstøj, det er ikke specielt prisværdigt.
Holdbarheden i spillet er udmærket men du har bare ikke lyst til at spille det igennem medmindre du har en hval i Vejle Fjords tålmodighed.

Byen har dog de "spændende" kirkegårde... i overflod

Konklusion
Alt i alt er W&V: The Secrets of Ashbury et spil du bør holde dig fra. Det er dræbende kedsommeligt, og det er svært at finde noget godt at sige. Historien, karaktererne, universet og i særdeleshed kampsystemet ligger alle under middel. Så selvom du er hungrende RPG-fan er dette altså bestemt ikke noget du behøver i samlingen, især ikke når fremtiden ser så lys ud (Golden Sun: Dark Dawn!). Det skal dog siges at målgruppen måske er en lidt yngre kerne, men det gør bare ikke spillet sjovere, og børn gider altså heller ikke spille dårlige spil.

Kommentarer: