Broken Sword 5: The Serpent’s Curse (Switch)

Skrevet af KJ85 - 23-03-2019 18:04

Tilbage i 90’erne var point-and-click-genren yderst populær, og foruden de velkendte LucasArts var britiske Revolution Software blandt firmaerne, der satsede stort på genren. Efter deres to første udgivelser lancerede de i 1996 det første spil i Broken Sword-serien til PC og PlayStation, og dette skulle vise sig at blive et stort hit med mere end 1 million solgte eksemplarer. Med succesen fulgte naturligvis efterfølgere til spillet, men med førstepersons-skydespillenes hærgen på markedet i det nye årtusinde, så nød tredje og fjerde spil i serien, udgivet i henholdsvis 2003 og 2006, ikke den samme popularitet, og springet til 3D havde ændret spilopfattelsen hos fans af serien. I 2012 kunne man dog annoncere, at et femte spil i serien ville vende tilbage til rødderne, og via Kickstarter blev spillet finansieret. Det blev oprindeligt udgivet digitalt på adskillige platforme i to dele i 2013 og 2014, men siden da er det også udgivet fysisk, og d. 21. september 2018 fandt spillet vej til Switch.

I Broken Sword 5: The Serpent’s Curse følger vi atter amerikanske George Stobbart og franske Nicole (Nico) Collard, mens de involveres i nye mysterier, og denne gang trækker sporene bl.a. tråde tilbage i tiden til den spanske borgerkrig. Således ser vi i spillets intro, hvordan bevæbnede styrker trænger ind i et hus i Catalonien i 1937, hvor de dræber familiens overhoved og stjæler et maleri. Dette maleri kommer essentielt til at danne ramme for hele spillets handling, for kort efter ser vi selvsamme billede på en kunstudstilling i Paris, og under en privat fremvisning dukker en bevæbnet røver op, stjæler maleriet, dræber indehaveren af galleriet og stikker af.

Skæbnen vil det, at både George, der nu arbejder som forsikringsagent, og Nico, der stadig er journalist, er til stede under røveriet, og mens Nico sætter efter røveren, så prøver George at finde spor i galleriet, før politiet dukker op. Her overtager vi for første gang styringen, og som forsikringsansvarlig for udstillingen kan George jo lige så godt dykke ned i sagerne før som siden. Hvorfor blev netop dét maleri stjålet, og kan overvågningsbillederne på kontoret i galleriet mon afsløre noget? Disse ting forsøger du som spiller at finde ud af gennem brug af de traditionelle point-and-click-værktøjer, men døren til kontoret er låst med en kode, så det kommer til at kræve lidt arbejde at finde frem til svarene.

Handlingerne kan i håndholdt tilstand udføres via touchskærmen, men ellers vil du benytte venstre analog til at styre en markør rundt på skærmen, og vil du udføre handlinger som at gå, snakke med en person, samle et objekt op eller lignende, så trykker du A. Et tryk på Y kan ligeledes få vores karakter til at fortælle hvad, der kigges på, og med et tryk på X kan ens inventory kaldes frem, så objekter kan forsøges kombineret eller anvendt på ting i det pågældende rum. Der er med andre ord intet hokuspokus i interaktionsmulighederne, men i stedet for at præsentere samtaleemner som tekst, så bliver de i dette spil vist som billeder.


Tilstede i galleriet under røveriet var også en præst, der beskriver det stjålne maleri som værende forbundet med ondskab, og en kunstkritiker, som har samarbejdet med galleriets ejer omkring udstillingen. Det er sikkert indlysende, hvilken af disse figurer, der vil kunne give dig koden, men før det kommer til at ske, så må du vække vedkommende og tage ham i en løgn, og du får brug for al den information, som du kan finde. Fundne objekter såvel som oplysninger fra samtaler kan åbne op for nye samtaleemner, og karakteristisk for genren, så skal nogle ting måske ikke findes på den aktuelle skærm. Den afgørende detalje i forhold til at få koden udleveret finder du eksempelvis på en nærliggende café uden for galleriet.

Som spillet skrider frem, vil det komme til at stå klart, at der er religiøse temaer og stor mystik forbundet med det stjålne maleri, og opklaringsarbejdet vil bringe George og Nico både til London og Spanien såvel som til flere adresser i Paris. Som spiller vil du komme til at tage kontrollen over begge figurer, men aldrig med muligheden for at skifte frem og tilbage mellem dem, og af og til vil du kunne bevæge dig mellem flere lokationer i Paris via et kort. Oftest vil du dog være begrænset til at bevæge dig rundt på den aktuelle lokation, hvor en opgave skal løses, før du kan komme videre.


Langt de fleste opgaver i spillet løses ved at anvende de rette objekter på de rigtige ting og ellers undersøge alt, hvad man kan finde, men til tider får man også nogle anderledes problemer at løse. Første gang, det sker, skal man bytte rundt på bogstaverne på et skilt for at finde et godt navn til en persons butik, og opgaver som disse introduceres altid med en forklarende tekst. Der findes omkring en håndfuld af sådanne alternative opgaver, og det er altid forskelligt, hvad de går ud på. På et tidspunkt skal du eksempelvis samle et makuleret papir som et puslespil, mens du ved anden lejlighed skal afkode et brev, og sent i spillet skal oldgamle symbolers betydning bestemmes.

Skulle du på et tidspunkt i spillet komme til at sidde fast, så er der indbygget et hintsystem i spillet, og det finder du i den bjælke, der kommer frem ved et tryk på ”+”. Et tryk på spørgsmålstegnet kan give dig en idé om, hvad du skal gøre, og du kan afhængigt af det aktuelle problem modtage flere hints og slutteligt få løsningen givet, hvis du slet ikke kan gennemskue situationen. Via bjælken kaldt frem med ”+” kan du også tilgå karakterprofiler for de figurer, som du har mødt på din vej gennem spillet, og du kan naturligvis gemme dit spil, hvis du ikke stoler på autosave-funktionen.


Det gode:
Personligt har jeg ikke tidligere prøvet kræfter med serien, til trods for at et remake af første spil da fandt vej til Wii og DS i 2009, men det er heldigvis ingen hindring for at se kvaliteterne i Broken Sword 5: The Serpent’s Curse. Man mærker tydeligt udviklernes passion for genren, og det er bestemt et point-and-click-eventyr, der kan leve op til kvaliteten i 90’ernes udødelige klassikere. Det skyldes ikke mindst, at spillets historie omkring det stjålne maleri og dets mystiske oprindelse er særdeles spændende, og vores hovedpersoner havner adskillige gange i dramatiske situationer under det (for mit vedkommende) 15-16 timer lange eventyr.

Med fuldt stemmeskuespil, der supplerer spillets karakterer godt, er det let at leve sig ind i spillet og mærke stemningen, og det er bestemt også en ting, der er med til at give en god spiloplevelse. Skuespillerne taler alle med troværdige accenter, der passer til figurerne, og generelt er spillets lydside helt som den skal være med både stille og dramatiske melodier såvel som et par gode sange leveret af en jamaicansk jazzmusiker. Også den grafiske side af spillet imponerer med flotte håndtegnede omgivelser i et tegneserieagtigt look, og her ser vi, hvad 2D kan frembringe, som 3D ikke kan. Det er virkeligt betagende at se på flere steder i spillet, og så gør det ikke så meget, at figurernes animationer først er renderet i 3D og derefter overført til sprites i 2D.


En ting, som jeg personligt sætter stor pris på i spillet er, at det aldrig bliver ugennemskueligt i forhold til, hvad du skal foretage dig. I andre spil i genren kan du ofte komme ud for at vandre forvirret rundt fra den ene lokation til den anden, fordi du ikke lige har fundet den ting, der skal bringe dig videre på fantasifuld manér, men det problem får man ganske enkelt ikke her. Kun ganske få gange er det overhovedet muligt at bevæge sig mellem flere lokationer, og i disse tilfælde vil spillet tilmed give dig en grund til, at du ikke kan undersøge dem alle i dybden, hvilket gør det noget lettere at finde frem til løsningerne. På denne vis skrider historien frem i et passende tempo, og det gør det lettere at fastholde spillerens interesse.

Uden at have spillet tidligere spil i serien fornemmer jeg også, at det servicerer fans af serien på bedste vis med adskillige tilbagevendende figurer og referencer. Et tilbagevendende humoristisk indslag i serien er eksempelvis centreret omkring Georges frygt for geder, og denne frygt vil han skulle overvinde hele to gange i det nyeste eventyr. For en som mig betyder referencerne naturligvis ikke det store, men de gør på ingen måde heller spillet uforståeligt, så det er kun fint, at de er der, og jeg er sikker på, at fans vil sætte pris på dem.


Det dårlige:
I det store hele har jeg ikke meget dårligt at sige om Broken Sword 5: The Serpent’s Curse, men jeg kunne måske godt savne lidt mere humor. Det er ikke fordi, at spillet er humorforladt, men som i situationerne med gederne, så bliver den bare lidt indspist ved flere lejligheder, og det er synd. Andre spil i genren har succesfuldt brudt den fjerde væg ved at referere til virkeligheden og dens populærkultur på humoristisk vis, men den slags gør man ikke her, og det ville formentlig også gøre historien mindre troværdig, hvis man gjorde det. Vi må således nøjes med lidt skæve indslag fra spillets figurgalleri og nogle sjove kommentarer fra George og Nico omkring nogle af de ting, som man kan undersøge nærmere.

Generelt er spillets puzzles rigtig gode, og nogle af dem er da også ret finurlige i forhold til sammensætningen af objekter, der skal bruges, hvilket er lækkert, da det tvinger spilleren til at tænke lidt kreativt. Det er dog ikke alt, der er lige godt, for to af spillets opgaver kræver, at du har en meget specifik viden underfor spillets verden, og det er ikke helt fair. Dialog et sted i spillet skal således lede dine tanker hen på en sang fra en specifik Disney-klassiker, mens en anden opgave kræver, at du kan læse noder, og det kan man vel ikke forvente at alle kan. Den værste ting i spillet er dog den alternative opgave med symboltolkning, for det er ikke alt omkring opgaven, der er lige logisk – selv med hints kunne jeg ikke løse den, og man skal nok være i stand til at tænke ret abstrakt for at gøre det på egen hånd.


Konklusion:
Er du i humør til et storslået point-and-click-eventyr i stil med klassikerne, der blev udgivet, før skydespillene for alvor ændrede spilmarkedet, og har du ikke allerede spillet det på en anden platform, så bør du bestemt overveje at samle Broken Sword 5: The Serpent’s Curse op til Switch. Fra spillets start suges du ind i en spændende historie centreret omkring et gammelt maleri med religiøse symboler, og på klassisk vis for genren skal du løse adskillige problemer ved brug af ting, som du finder på din vej. Løsningerne kan til tider være ganske kreative, og de fleste af spillets puzzles er da også gode, men man rammer lidt ved siden af et par gange, hvor ret specifik viden fra den virkelige verden skal bruges. Problemerne er dog i småtingsafdelingen, og med godt stemmeskuespil og fabelagtige håndtegnede lokationer rammer spillet den helt rette stemning, så det er bestemt anbefalelsesværdigt.

Spillet fylder 5,2 GB.

Kommentarer: