Has-Been Heroes (Switch)

Skrevet af zcream - 20-04-2017 13:32

Navnet, Frozenbyte, vil mange her på siden formentlig nikke genkendende til og forbinde med Trine-serien, hvor et hold bestående af tre helte begiver sig ud på action-prægede puzzle-eventyr. Det er i hvert fald to spil i netop den serie, som fandt vej til Wii U i konsollens levetid, og nu er de finske udviklere klar med et nyt eventyr på Nintendos seneste konsol. Ikke ulig Trine-serien har Has-Been Heroes tre helte i hovedrollen, men vi befinder os denne gang i en helt anden genre, og gennem et samarbejde med GameTrust er spillet blevet udgivet ikke bare digitalt, men også fysisk i GameStop-butikker verden over. I Europa kom det på markedet d. 4. april, men lad os her se på, om det er en investering værd.

Has-Been Heroes er det, vi kan betegne som et turbaseret strategispil med realtids-elementer – lidt a la noget vi har set tidligere i spil som Plants vs. Zombies. I stedet for planter allierer du dig dog her med to nedslidte helte, der sendes ud i noget, der vist bedst kan betegnes som en jobtilskudsordning for veteraner. De får følge af en ung og uerfaren kriger, der – uvist af hvilken årsag – får lov at trænge sig på, da kongen befaler heltene af følge sine to tvillingedøtre i skole. Dybere bliver historien aldrig og selvom udviklerne har forsøgt at krydre spiloplevelsen med små humoristiske indspark, så bliver det aldrig rigtig hverken vedkommende eller specielt sjovt. Omvendt har det nok heller aldrig været hensigten at gøre den næsten ikke eksisterende historie interessant, men den har blot været nødvendig for at få bygget en ramme op omkring universet, hvor man så har kunnet fokusere sine kræfter på vigtigere ting.

Det vigtigste element i spillet er således gameplay’et. Et gameplay bestående af, hvad der reelt set er en række små matematiske ligninger, du som spiller skal have til at gå op, hvis du vil sikre dig maksimalt udbytte af dine angreb – og det vil du, for der skal kun ganske få uperfekte angreb til fra spillerens side, før det ender med et game over. Her er der i øvrigt tale om et helt klassisk bud på et game over, da du simpelthen starter forfra, hver gang du dør. Fjenderne, der for langt størstedelens vedkommende er skeletter med forskellige styrker, bevæger sig i tre baner fra højre mod venstre, hvor dit hold så bevæger sig i modsatte retning. Kommer fjenderne for tæt på dine virtuelle venner, så mister disse enten noget udholdenhed eller nogle af deres livspoint.

Holdet, du tildeles fra start, byder på klassiske roller som krigeren, troldmanden og tyven. Krigeren kan både klare flere slag og har en betydelig større styrke end sine medsammensvorne, men til gengæld kan han som udgangspunkt kun angribe en gang pr. tur. Troldmanden kan derimod angribe to gange pr. tur, men hans styrke er nærmest ubetydelig, og den unge tyv kan angribe hele tre gange og giver samtidig mere skade end troldmanden. Antallet af angreb, som den enkelte helt kan udføre, er vitalt for hele spillet, da du helst skal have den enkelte fjendes udholdenhed ned på nul, inden du uddeler denne skade, og dette skal du, fordi den dermed ender i en rystet tilstand, hvor fjender tager mærkbart mere skade end ellers. Dette opnås ved at flytte rundt på dine helte, så deres angreb kommer til at passe med hver enkelt fjendes forsvar. Samtidig kan det være nødvendigt, at have gang i flere fjender på én gang, hvilket betyder, at der skal en del overlappende hovedregning til, for at få ligningen til at gå op.

Overblikket over kamppladsen, evnerne til rådighed og kortet.

Foruden at kunne angribe med deres respektive håndvåben, så har dit lille hold også nogle magiske evner til rådighed. Dette kan være en ildkugle eller muligheden for at angribe dobbelt så mange gange på en enkelt tur. Hver har dine figurer en enkelt af disse fra start, men de kan erhverve sig flere, efterhånden som du kommer frem i banerne. På kortet, der for hver bane genereres tilfældigt, kan du nemlig rende ind i handlende, der tilbyder dig at købe nye evner, ligesom du kan finde magiske evner i de kister, der er drysset ud over ruten, vinde dem i små lotterier osv. Du vælger selv din vej gennem kortet, men dette til trods, så har du ingen reel mulighed for at vide, hvad der dukker op og hvor. Du kan således ikke planlægge din rute ud fra, hvad der måtte være hensigtsmæssigt ift. din spillestil, eller hvad du har brug for, hvilket kan virke noget generende.

En ting er dog sikkert, og det er, at hvert enkelt kort afsluttes med en kamp mod en boss, der ofte kræver en del forsøg, inden du har lært dens styrker og svagheder at kende. Når du klarer den sidste boss, der i første omgang dukker op allerede efter to baner, så låser du op for en ny helt, samt noget nyt udstyr. Igen er der på ingen måde lagt vægt på historien, og efter der er låst op for helten, så får du blot tilbudt at starte spillet forfra endnu engang. Gennemgangen af spillet de efterfølgende gange ændrer sig en smule, da der kommer nye landskaber, nye bosser og flere kort, hvilket ikke giver meget mere variation, men dog alligevel giver en knivspids mere holdbarhed. Hvor lang tid det enkelte kort holder på dig, det afhænger i sidste ende af ting som den valgte rute, og hvilken boss du møder, men spiltiden kan generelt strække sig fra små 10 minutter til omkring det dobbelte, og variationen kommer i stor grad til udtryk i form af, hvilke items og magier du får på den enkelte gennemspilning.

Den sidste boss i første gennemspilning. Du møder ham senere i andre farver.

Styringen er, om end noget kompleks, egentlig interessant nok. Kampene er i realiteten turbaserede, da du kan sætte hele virakken på pause og dermed bestemme din næste handling i ro og mag, men selv med muligheden for at stoppe op på denne måde, skal tungen dog holdes lige i munden. Det er nemlig kun lige efter et angreb, at du kan skifte de baner, som dine helte befinder sig i, og det at skulle vente til næste tur med at skifte eksempelvis din troldmand ud med din kriger kan sagtens betyde, at du ikke klarer kampen.

Det tager helt klart noget tid, før det hele sidder i fingrene, men besidder du den tålmodighed, der kræves, så kører kampene, til sidst – også ret flydende – og du behøver mindre og mindre den pause-funktion, der i starten syntes at være nødvendig for overhovedet at overleve de almindelige kampe. Potentialet i spilmekanikken er utvivlsomt til stede her, men det bliver bare ikke udnyttet helt optimalt. Hvad der sker og hvornår, det afhænger lidt for ofte af tilfældigheder, og samtidig kræves en betydelig mængde tålmodighed fra spillerens side, hvilket nok vil skræmme nogle væk. Læringskurven er nemlig stejl, og den yderst korte tutorial er på ingen måde dækkende.

Der er til tider en del at holde styr på.

Grafikken og lyden er til gengæld hæderlig, om end noget anonym. Banernes udseende skifter for hvert kort, men ændringerne synes overvejende at være minimale, og egentlig er det nok blot det samme som før i en anden nuance. Når du spiller i håndholdt tilstand, kan det, når kampene bliver mest hektiske, godt virke en tand for gnidret, men ellers gives der et fornuftigt overblik over kamppladsen. Musikken er en noget ensformig omgang middelalder-hygge, der dog lige får et skud dramatik mere, når der kæmpes mod en boss. Et eller andet sted passer det fint til spillet, men det er ikke noget, som står ud som noget prangende.

Konklusion:
Has-Been Heroes er langt hen ad vejen en håndfuld gode idéer, der aldrig helt kommer til deres ret, og til tider er det kun marginalt mere underholdende end at støde lilletåen, mens det andre gange er ganske charmerende og medrivende. Særligt boss-kampene er godt skruet sammen og giver en solid, men alligevel rimelig fair, udfordring. Umiddelbart passer en banes længde ret fint med en tur i bussen, og spillet fungerer således fint på farten, men bliver du fanget af ønsket om lige at nå den næste boss, så kan det dog også godt fungere til længere sessioner hjemme i sofaen. Set i forhold til hvor meget spillet kræver, at du tidsmæssigt investerer, giver det dog for lidt igen, og når (læs; hvis) du på et tidspunkt har fundet dig til rette i forvirringen, så begynder gentagelserne at gøre Has-Been Heroes til en noget monoton fornøjelse. Det er således ikke et spil for alle, men de der nyder at sysle med at gøre angrebsserierne helt perfekte, de vil utvivlsomt kunne hente nogle timers fin underholdning her.

Spillet fylder 1,1 GB inkl. opdateringer.

Kommentarer: