Legend of Zelda: Link’s Awakening (Switch)

Skrevet af JOEP - 19-09-2019 14:00

I 1993 var Legend of Zelda-serien endnu ikke blevet så stor, som den er i dag. På det tidspunkt talte vi blot tre spil fordelt over to platforme, NES og SNES, men da Game Boy’en udkom, kom det fjerde spil også: Legend of Zelda: Link’s Awakening. Spillet fulgte efter det ikoniske A Link to the Past, både tidsmæssigt og stilmæssigt, og mange regner det for at være blandt de bedste spil i serien. Da Game Boy Color udkom i 1998, var det da også dette spil, som blev udgivet på maskinen, denne gang med farver og lidt ekstra indhold. Spoler vi så tiden frem til 2019 blev en helt ny udgave af spillet så annonceret under Nintendo Direct i februar med en ny grafikstil og endnu mere indhold, og det vil ganske givet være mange spilleres første møde med et klassisk Legend of Zelda-spil - men holder det i vore dage?

Inden vi for alvor dykker ned i spillet, må jeg gøre opmærksom på, at dette er mit første reelle møde med det, hvilket det nok også vil være for mange andre, og jeg betragter det derfor som et nyt spil frem for en genudgivelse.



Historien i Legend of Zelda: Link’s Awakening er meget simpel - under et uvejr kæntrer Link i sin båd og skyller op på stranden på en ø, Koholint Island, hvor han bliver fundet af pigen Marin - der til forveksling ligner en udgave af prinsesse Zelda - og det er nu Links opgave at forsøge at slippe væk fra øen igen. Men det viser sig hurtigt, at øen blot er en illusion skabt af Wind Fish, en flyvende hval, der sover, og Links mission om at forlade øen bliver derfor kædet sammen med missionen om at indsamle ni forskellige musikinstrumenter, der tilsammen kan vække Wind FIsh fra sin søvn.

Otte af de ni instrumenter får du som belønning for at klare nogle dungeons, der byder på klassiske Zelda-gåder, hvor blokke skal skubbes, fakler skal tændes, nøgler skal indsamles og kontakter skal tændes, samt minibosser og afsluttende bosser. Undervejs får du forskellige genstande, som kan hjælpe dig videre i netop den dungeon - det kan være en hookshot, et armbånd der gør dig stærkere eller Roc’s fjer, som tillader dig at hoppe - men overraskende nok er mange af de øvrige og ellers essentielle genstande at finde udenfor dungeons i denne omgang - bomber og buen er eksempler på dette.



Du bruger genstandene du finder ved at allokere dem til en knap via pause-menuen - du har X og Y til rådighed til dette, mens du svinger dit sværd med B-knappen og aktiverer døre og samtaler med A-knappen. Du kan også forsvare dig mod fjendernes angreb ved at hæve dit skjold på R-knappen, og senere i spillet får du muligheden for at lave et ‘dash’, hvor du løber hurtigt ind i ting med dit sværd forrest. Heri ligger nok en af de største forskelle fra det oprindelige spil - med fire knapper i stedet for to er spillet langt mere behageligt at spille.

Øen Koholint Island byder på masser af steder at udforske, og belønninger for at gøre det. Spillets verden sprudler af liv, dog især fjendernes liv, men der er masser af små, varierende områder at udforske. Du starter dit eventyr i byen Mabe, og kommer hurtigt forbi en mystisk skov, en strand, et slot, en ørken og en sø. Hemmeligheder er der masser af - de klassiske Piece of Heart er strøget gavmildt ud over landet, og det lader til, at der er tilført nogen siden sidst, for du kan i hvert fald få 20 hjerter mod 16 før. Dertil kommer specielle genstande og opgraderinger af dine våben, og så er der Secret Seashells, som der nu findes 50 af. Disse gemmer sig mange steder i spillet og giver adgang til belønninger for hver 10. du finder. Spillet er også nogenlunde gavmild med warp points, som du kan teleportere dig mellem, så du ikke behøver at vandre tværs over øen hele tiden.



På indholdssiden adskiller Legend of Zelda: Link’s Awakening sig ikke fra DX-udgaven til Game Boy Color. Kigger du på et kort fra begge versioner vil du se, at alt faktisk er ved det gamle - med undtagelse af én ting, og det er ændringen af Camera Shop-huset nordpå, der er blevet overtaget af graveren Dampé, der er en kendt figur i Zelda-universet. Jeg vender tilbage til ham senere. Det betyder også, at spillet er inddelt i skærmbilleder, og kommer du til at sidde fast i spillet, kan du uden videre læse en guide til det oprindelige spil. Mange vil anse dette som en styrke og er en af de ting, de glæder sig mest til - at genopleve et af deres barndomsspil - men det kan desværre også vendes mod spillet.

Holdt op mod moderne standarder og den historiske udvikling i Legend of Zelda-serien kan jeg desværre ikke rigtig forliges med mange af de designvalg, man enten har været nødt til at træffe eller blot truffet, da spillet blev udgivet. En lille ting som en flydende verden, der ikke var inddelt i skærme havde været fedt, men der er også mere frustrerende elementer i spillet, som jeg ikke oplever i nyere spil så tit. Flere gange undervejs vandrede jeg nemlig hvileløst omkring i jagten på det næste skridt i min opgave, og spillets indbyggede hjælp var ikke så hjælpsom. Det viste sig, at jeg skulle klare nogle ting, som slet ikke var oplagt var en nødvendig del af spillet, eller jeg skulle finde en genstand eller musikstykke uden nogen form for indikation af, at jeg havde brug for det. Jeg kan godt lide, at spil er åbne og ikke holder dig i hånden, men det bliver også nødt til at give lidt hints til, hvad du egentlig skal, og det føler jeg ikke, at Legend of Zelda: Link’s Awakening gør.



Dette er også et element, der er til stede i nogle af spillets dungeons. Mens de første tre-fire-fem stykker er super hurtige at klare og giver en god fornemmelse, bliver de hurtigt længere og mere komplekse, men de føles på ingen måde intuitive, og min tid i dem gik som regel bare på at finde det rigtige rum at komme ind i eller finde det rigtige hul at falde ned i, og det føltes frustrerende, fordi der ikke rigtig er nogen logik bag disse veje og sammenhænge. Mange af rummene er nemlig forbundet via 2D-passager, som ikke er med på kortet, så efter lidt tid kan det være svært at finde ud af, hvordan du kom fra A til B. Nogle af dem er endda inddelt i lag, så selvom du kommer ind i et rum, du troede du kunne komme videre i, så var det alligevel en forkert måde at komme ind i rummet på. Der er desuden væsentligt færre af de små opgaver, som Zelda-spillene normalt er fyldt med, og i stedet handler det om at bombe den rigtige del af en væg eller komme ind i et rum fra det rette sted.

Spillet fungerer lidt bedre, når du blot undersøger Koholint Island, men også her oplevede jeg nogle elementer, som i mine øjne blot er dovenskab fra udviklerens side. Når du bevæger dig mellem skærmbillederne, nulstiller du stort set dine handlinger i de forrige billeder, så hvis du traver tilbage gennem et område, du lige har fjernet alle fjender i, vil de være vendt tilbage. Det samme gælder sten og andre forhindringer, som blokerer din vej. For mig fjernede det bare lysten til at udforske lidt - det var for besværligt at fare vild. Dette valg er helt sikkert truffet i tidernes morgen, fordi Game Boy’en ikke havde hukommelse nok til at huske den slags, men den undskyldning kan ikke bruges på Switch. Her kunne det have været afhjulpet med en form for indstilling, der kunne skifte mellem “Modern” og “Classic”, så nye og gamle spillere begge kan nyde spillet på dét punkt.

Det sidste jeg vil anfægte omkring designet er genstandene, hvor nogle føles overflødige (buen og det sidste våben især, men også to af de tre melodier, du lærer) og som blot skal bruges et enkelt sted eller to, mens andre er enormt vigtige på et tidspunkt, hvor det ikke er gået op for dig, at de findes. Det giver igen en masse vandren rundt for at finde ud af, hvordan du kommer videre, men intet i spillet indikerer, hvad du skal.



Disse problemer mudrer desværre mit billede af spillet, mens andre vil mene, at det slet ikke er problemer med spillet, men blot er en indikator for den tid, spillet kommer fra. Det er en rigtig pointe, men for mange kunne Legend of Zelda: Link’s Awakening være deres første møde med serien efter Legend of Zelda: Breath of the Wild, og det er et meget stort spring, og her vil jeg mene, at Link’s Awakening er blandt de mindst repræsentative spil i serien. Efter at have spillet det, ærgrer det mig, at det ikke var Legend of Zelda: A Link to the Past, som fik denne tur, for det spil holder sig meget sat bedre op mod moderne standarder.

På den grafiske side er spillet enormt tilfredsstillende at se på. Designet af verdenen og figurerne sidder lige i skabet med en rigtig flot stil, der ligner legetøjsfigurer, som bevæger sig omkring i flotte og farverige miljøer. Lydsiden er rigtig fin, hvor den klassiske Zelda-march ligger i baggrunden i oververdenen, og mere subtile og dunkle toner er at finde i dungeons. Lyden bliver en kende repetitiv og anonym i længden, men det er ikke så slemt. Det er dog ærgerligt, at der ikke helt er styr på spillets framerate, som dykker mærkbart, når du kommer ind i “travle” områder. Det er dog kun et enkelt sekund eller to, men det kan trods alt mærkes. Spillet er også præget af en sløret kant, og det slørede område er lige en anelse for stort for min smag. Det er dog petitesser og ikke noget, der forstyrrer i det store hele.



Som jeg kort nævnte tidligere er der en enkelt, større afvigelse fra DX-udgaven af spillet, og det er i form af Dampés hytte. Graveren har nemlig en opgave til dig, og her kan kreative sjæle nok bruge mange timer. Undervejs i spillet får du nemlig nogle sten, som Dampé kan omforme til rum i en dungeon, du selv kan skabe og sidenhen gennemføre. Reglerne er simple. Der skal være en indgang og en boss, og så skal du ellers bare sætte rum sammen, så du forbinder de to på en kløgtig måde. Rummene er gentagelser af rum, som du har set i spillets øvrige dungeons (dog rum, der kan stå alene), men der er også nye rum gemt rundt omkring i spillet. Via en (ganske vist lidt kluntet) menu vælger du hvilke rum du vil indsætte - her skal du lægge mærke til, hvor mange indgange rummet har, og hvilken vej de vender, og så klarer spillet egentlig resten. Når du har lavet din dungeon, kan du dele den med andre via en amiibo, eller du kan forsøge at klare den selv, hvilket du kan få rupees (spillets valuta) ud af. Det fungerer ganske fint, men da mange af rummene er gentagelser af spillets egne dungeons, kan det godt blive lidt kedeligt at gennemgå sine egne rum, og det er ikke muligt at dele dine kreationer med andre online - det skal gå gennem en amiibo. Der er dog potentiale i idéen, hvis Nintendo udbygger den med noget DLC og muligheden for at indsætte ens egne rum.

Konklusion:
Mange spillere venter spændt på genudgivelsen af Legend of Zelda: Link’s Awakening, som for dem står stærkt blandt de bedste Zelda-oplevelser. Switch-udgaven af spillet byder på en helt ny indpakning i form af en flot og farverig grafikstil, sammen med en god overhaling af måden, man håndterer genstandene i spillet på. Grafikstilen kan ikke roses nok, mens lydsiden er lidt mere anonym, uden at være dårlig. Hvis du holder af Link’s Awakening og har spillet det før, vil du med garanti finde denne nye udgave af spillet mindst lige så god som den originale. Er spillet derimod nyt for dig, vil du formentlig løbe ind i nogle frustrationer omkring spillets design - du vil tit se dig selv løbe forvirret rundt for at finde ud af, hvad du dog skal gøre for at komme videre med en opgave, og spillets dungeons er blandt de svageste i serien, fordi de ikke virker logiske og sammenhængende. Der er masser at tage sig til i oververdenen, men det kan godt virke besværligt at bevæge sig rundt i den, fordi alle fjender og forhindringer genopstår meget hurtigt. Når alt kommer til alt, er dette dog et Zelda-spil, og selvom det nok er blandt de mindst repræsentative for serien, så oser det alligevel af charme og især første halvdel af spillet er rigtig godt.

Spillet fylder 6,3 GB.

3/5

Nemt at gå til

Klassiker

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - KHFan

Level: 4 (Stalkid)

19-09-2019 14:23

Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige du tager fejl, for jeg har ikke selv spillet det endnu Men det virker til at være i den lave ende af hvad jeg havde forventet og hvad andre anmeldere siger. Snit på metacritic ligenu er 86

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

19-09-2019 14:28

^Jeg glæder mig til at få at vide, at jeg tager fejl - jeg kan godt se, at jeg er i den lavere ende af, hvad andre mener. Så må vi se, om mine argumenter kan stå til diskussion.

#3 - Zone

Level: 30 (Blooper)

19-09-2019 14:29

En fair anmeldelse, taget dine argumenter in mente! Det er super fedt at få et friskt syn på spillet, når jeg har spillet det igen og igen, siden jeg var helt lille, og nok er lidt biased af den grund. Jeg synes du laver nogle gode observationer, men ligesom KHFan synes jeg også det er overraskende lavt sat. Men som du siger, så vurderer du det som et nyt spil efter 2019-standarder og i det tilfælde kan jeg godt se at man kunne have gjort mere ud af at give hints til spilleren eller at redesigne nogle dungeons eller sekvenser.
Jeg glæder mig stadig til at spille spillet, som for mig er et af de bedste 2D Zelda-spil og nok det Gameboy-spil jeg har spillet mest.

#4 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

19-09-2019 14:50

Hvor lang tid tog det at gennemføre?

#7 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

20-09-2019 07:43

#6: Det tror jeg er en god beslutning. Breath of The Wild er et spil af en helt anden kaliber end det her, som er et remake af et gammelt Gameboy spil. .

#13 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

22-09-2019 21:10

Anmeldelsen gav mig en smule deja-vu. Jeg husker nemlig tydeligt dengang, at N-club udkårede Skyward Sword til årets værste spil! Det fik mange til tasterne, inklusiv mig selv!
https://n-club.dk/nyheder/n-club-awards-2011-afgoerelsen/

Gad vide hvad der skete med provokatøren, Brock?

#14 - AND

Level: 35 (Lakitu)

23-09-2019 17:34

Wow! Det er da helt vildt, så stor den sløring i kanten er på billederne i anmeldelsen. AND'en bli'r helt søsyg!

Lægger man meget mærke til det, når man spiller?

#21 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

01-10-2019 08:02

#20: Jeg hoppede også for alvor på Zelda vognen med OOT og jeg har aldrig spillet Link's Awakening før, men jeg elsker spillet indtil videre og jeg vil tro jeg er ca halvvejs, hvis jeg tæller de instrumenter man skal samle. .

Jeg er spændt på om det ændrer sig når jeg kommer længere. Men jeg er meget positivt overrasket, da jeg altid har foretrukket 3D Zelda og haft meget svært ved at finde interesse i 2D spillene. Jeg er gået igang med ALTTP mange gange, men aldrig nået meget længere end til slottet i starten.

Jeg må simpelthen tage mig sammen til at komme ordentligt igang med ALTTP.

Jeg har sagt til mig selv at jeg ikke vil læse tips online, hvis jeg går i stå. Har kun læst mig frem til en løsning én gang indtil videre og det var da Marin pludseligt var væk og man skulle bruges hendes sang til at vække hvalrossen, jeg ledte i blinde efter nogle hints over alt i spillet.