Mario Kart 8 Deluxe (Switch)

Skrevet af KJ85 - 02-05-2017 22:17

Nintendo formåede ikke med Wii U at bygge videre på den succes, som de opnåede med Wii, og det er der formentlig mange årsager til, men konsollen fik trods alt nogle ret gode spil fra Nintendo selv i løbet af dens levetid. Et af dem var Mario Kart 8, der med 8,31 millioner eksemplarer solgt opnåede status som det bedst sælgende spil til maskinen, og dermed har mere end 60 % af alle Wii U-ejere købt spillet. Havde konsollen solgt bedre, så kunne spillet uden tvivl have solgt langt flere eksemplarer, og det giver derfor ganske god mening, at Nintendo i den forgangne uge udgav en deluxe-udgave af det til Switch, som er kommet salgsmæssigt godt fra start. Undertegnet fik fingrene i spillet på udgivelsesdagen i fredags, og jeg har nok engang taget mine omgange på racerbanerne for at levere denne anmeldelse til jer.

Mario Kart 8 Deluxe er som navnet antyder det en forbedret udgave af den ottende hovedudgivelse i Nintendos kart racer-serie, og det betyder blandt andet, at alt DLC fra Wii U-versionen er inkluderet fra start. Det er dog ikke de eneste ændringer til spillet, så der er også tilføjet ekstra figurer i form af King Boo, Dry Bones, Bowser Jr., Inkling Girl og Inkling Boy, som bringer totalen op på 42 valgbare karakterer foruden alternative farveskemaer til flere af dem, og der er kommet tre nye fartøjer samt en ny og forbedret battle mode, ligesom enkelte dele af spillet er blevet tilpasset. Alt i alt er der altså tale om den mest indholdsrige udgivelse i serien til dato, og de næste afsnit gennemgår jeg de forskellige spiltilstande.

Spillets Single Player-del er først og fremmest opdelt i de fire kategorier; Grand Prix, Time Trials, VS Race og Battle, der hver især har sit at byde på, og mange vil som jeg formentlig starte med at kaste sig over de 12 turneringer i Grand Prix på en af spillets fire kubikopdelte sværhedsgrader (50cc, 100cc, 150cc og 200cc). Alle hastigheder er tilgængelige fra start, og det samme er de spejlvendte baner i Mirror på 150cc, så man kan altså starte, lige hvor man har lyst til. Uanset valget af hastighed er målet dog det samme; at få den samlede sejr på tværs af fire baner i en turnering, og er man god nok, så belønnes man også med 1-3 stjerner – sidstnævnte kræver, at hvert løb afsluttes med en 1.-plads, og en enkelt tredjeplads er nok til, at man i stedet kun får 1 stjerne.

Hver turnering i spillet indeholder som sagt fire baner, og de otte originale af slagsen (dem længst til venstre) er inddelt i de klassiske kategorier med nye baner i Mushroom-, Flower-, Star- og Special Cup samt retrobaner i Shell-, Banana-, Leaf- og Lightning Cup. Dette mønster fulgte Nintendo dog ikke ved udgivelsen af DLC til Wii U-versionen, så de sidste fire turneringer; Egg-, Triforce-, Crossing- og Bell Cup byder alle på et miks af nye og gamle baner, og af de i alt 48 baner er 23 af dem retrobaner tilpasset til den nyeste iteration af Mario Kart, hvor der vendes op og ned på det hele med indførslen af antigravitations-segmenter. I alt 12 figurer tager del i hver turnering, og dine modstandere gør brug af biler, såvel som motorcykler og terrængående køretøjer.


Efter valg af den figur, som du vil køre med, så vælger du et køretøj samt hjul og faldskærm, som tilsammen definerer køreegenskaberne for dit fartøj i kategorierne; fart acceleration, vægt, styreevne og vejgreb. Egenskaberne kan dog påvirkes en smule under hvert ræs, da indsamling af mønter øger topfarten, og dermed kan det godt betale sig at få fat på 10 af dem forholdsvist hurtigt, så man kan få sig en lille fordel. Foruden køreevner og mønter er man som spiller dog også afhængig af items, som på mange måder definerer genren, og her finder vi en væsentlig ændring i Mario Kart 8 Deluxe. Det er nemlig nu muligt at have to items på samme tid som i Mario Kart: Double Dash!!, og dermed er der også steder i hver bane, hvor to items kan samles op på en gang.

Af andre gameplay-mæssige ændringer kan det nævnes, at Nintendo har implementeret muligheden for at slå auto-acceleration og smart-styring til, og disse aktiveres ligesom bevægelsesstyringen med et tryk på en knap under valget af køretøj. Det er altså muligt at lade spillet spille af sig selv, men du skal nok ikke forvente dig de bedste resultater på denne måde, og det er formentlig tiltænkt som hjælpemidler til de yngste. For at sikre dig sejr efter sejr i hvert løb bør du i stedet nok fokusere på at mestre vigtige teknikker som drifting, og i den nye version af spillet er en ekstra grad af Mini-Turbo blevet tilføjet. Ser du lilla gnister fra hjulene, så kan du altså aktivere den såkaldte Ultra Mini-Turbo, men til gengæld er den kontroversielle ”Fire Hopping” ikke længere muligt at udføre.


Går vi videre til Time Trials, så finder vi naturligvis muligheden for at køre spillets baner igennem alene mod uret, og her er eneste items tilgængelige de tre turboudløsende svampe, som man er udstyret med fra start. Der kan også her samles mønter ind for at øge topfarten, og ens bedste tid for hver bane kan gemmes som ghost data, som man kan køre mod. Ghost data kan ligeledes hentes ned fra spillere verden over, og formår man at slå tider sat af medarbejderstaben hos Nintendo på hver bane, så venter en lille belønning, ligesom der gør det for at opnå minimum en stjerne i alle turneringer til og med Mirror. Også i Time Trials er der blevet tilføjet indhold i den nye version af spillet, for det er nu muligt at køre mod uret også i 200cc, og der gemmes naturligvis separate tider for denne del, da den adskiller sig markant fra 150cc.

I spiltilstanden VS Race får man mulighed for at sammensætte sit helt eget Grand Prix i en af de fem kategorier, og dette inkluderer muligheden for at tilpasse reglerne på forskellige parametre. Skal det være en holddyst frem for alle mod alle? Hvilke items skal være med? Hvor konkurrencedygtige skal computermodstanderne være (let, normal eller svær), og hvilke typer køretøjer skal de bruge? Hvordan skal udvælgelsen af baner ske (tilfældigt, i rækkefølge, eller mellem hvert ræs), og hvor mange ræs skal der køres (4-48)? Det mest interessante af disse er formentlig valget af items, hvor man kan vælge udelukkende at køre med skildpaddeskjold, bananer, svampe eller bomber, ligesom det er muligt at slå items og eventuelt også mønter helt fra, og dertil kommer selvfølgelig muligheden for at vælge den helt normale indstilling og en mere hektisk variant, hvor de mest kraftfulde items fremkommer oftere.


Den mest markante ændring i Mario Kart 8 Deluxe er tilføjelsen af en ordentlig Battle mode, der erstatter den vitterligt kedelige en af slagsen, hvor man blot kørte rundt på spillets almindelige racerbaner og eliminerede sine modstandere ved at poppe deres balloner. Nu har vi i stedet fået den mest indholdsrige Battle-del i seriens historie med otte dedikerede Battle-baner (heraf tre retrobaner) og hele fem forskellige spilvarianter at dyste i. De fleste af disse vender tilbage fra tidligere udgivelser, for Balloon Battle, Bom-omb Blast, Coin Runners og Shine Thief har vi alle set før i den ene eller den anden form, men en hel ny spilvariant er der også blevet plads til med Renegade Roundup. Alle spilvarianter har naturligvis plads til 12 spillere.

Balloon Battle er den helt klassiske spilvariant, der som den eneste har været med i samtlige spil i serien, men reglerne har varieret gennem årene, og denne gang handler det om at opnå flest point frem for at være den sidste tilbage på banen. Du starter spillet med fem balloner og har tre minutter til at få ram på modstanderne så mange gange som muligt med dine items, men mister du alle balloner, så mister du samtidig halvdelen af dine point (der rundes ned), før du dukker op i banen på ny med tre balloner i stedet. Som vi har set det før, så er det også muligt at stjæle balloner fra sine modstandere ved at køre ind i dem med en svamp, og det samme kan man med stjernen og den til lejligheden genindførte fjer, som ikke har været med siden seriens første udgivelse i 1992/1993. Fjeren, som aktiverer et højt hop med spin, er det ene af to items tilføjet her i Deluxe-versionen på Switch, og i modsætning til spøgelset, hvormed man kan stjæle items, så er fjeren kun med i Battle mode.


Bom-omb Blast er en spiltilstand, der vender tilbage fra Game Cube-udgivelsen, men reglerne er denne gang blevet tilpasset, så det minder mere om Balloon Battle. Således er udgangspunktet også her, at du starter med fem balloner, får point hver gang du rammer modstanderne og mister halvdelen af dem samt genoplives med tre nye balloner, når du mister dem alle. Forskellen på de to ligger således i, at du her på de tre minutter kun kan bruge bomber som våben, men til gengæld kan have ti af dem opmagasineret på en gang. Når det sidste minut påbegyndes vil mange af den pågældende banes item-kasser blive forvandlet til den dobbelte af slagsen, og dermed bliver det pludseligt meget intenst med bomber kastet både for og bag ved adskillige brændpunkter.

I Mario Kart Wii var Coin Runners en nyhed, og efter ligeledes at have været en del af Mario Kart 7 på 3DS, så er den altså vendt tilbage her. Oprindeligt foregik kampene i denne disciplin i hold, men nu er standarden alle mod alle, og det går selvfølgelig ud på at samle så mange mønter som muligt på tre minutter. En tæller på skærmen viser, hvor mange du selv kører rundt med, men over hver deltagers hoved vises stakken med mønter også, så man kan se, hvem det er en taktisk fordel at gå efter med sine items, for når en kører rammes med et våben, så taber vedkommende en del af sine mønter – hvor mange det er, det afhænger af, hvor mange vedkommende kører rundt med. Den førende spiller kører desuden rundt med en kongekrone på hovedet, som afslører spilleren overfor de andre, og denne indikator finder man også i både Balloon Battle og Bob-omb Blast. Anvendes svampen eller fjeren til at ramme en modstander, så stjæler man i øvrigt mønter direkte og slipper for at samle dem op i nærheden.


Shine Thief er også som Bom-omb Blast en tilbagevendende spilvariant fra Mario Kart: Double Dash!!, og her går det ud på at få fat på den såkaldte Shine Sprite, der oprindeligt var et element i Super Mario Sunshine. Det sollignende objekt placeres tilfældigt et sted på banen, og når en spiller samler det op, så begynder en tæller at tælle ned. Målet er ganske simpelt at holde på objektet i sammenlagt 20 sekunder, men bliver man ramt af et item, så ryger stjernesolen ud på banen, hvor en anden spiller kan samle den op. Kører man først med den i fem sekunder og får senere fat på den igen, så fortsætter tælleren fra 15 sekunder, og deltagerne rangeres i sidste ende efter, hvem der formåede at holde på Shine Sprite i længst tid. Det er den eneste spilvariant i Battle Mode, som der ikke er fastsat en bestemt tid til at færdiggøre.

Nyheden i selskabet, Renegade Roundup, er en form for ”politiet mod røverne”, hvor spillerne inddeles i to hold kaldet autoriteten og desertørerne. Som desertør skal man naturligvis undgå at blive fanget af autoriteten og forsvare sig med items, men autoriteten kører til gengæld fast rundt med piranha-potteplanter, som opsnapper desertører, der kommer for tæt på. Når en desertør fanges, så bliver vedkommende indespærret i en celle i banen, men spillet slutter ikke nødvendigvis her, da vedkommendes holdmedlemmer kan lukke ham/hende ud derfra ved at køre over en kontakt under buret. Autoriteten vinder, hvis alle desertører bliver fanget, og omvendt vinder desertørerne, hvis bare en af dem er fri, når de tre minutter er gået. På kortet kan man selvfølgelig se placeringen og antallet af fanger i de respektive celler, men autoriteten kan ikke se desertørerne på kortet med mindre de er tæt på en fra holdet.


Renegade Roundup er som standard den eneste spilvariant, der spilles i hold, men når man spiller Battle mode alene, så kan man sagtens lave om på det og spille de øvrige varianter i hold også. Præcis som i VS Race kan reglerne nemlig tilpasses, og her et er det foruden holdindstillingen med muligheden for at indstille, hvilke items der benyttes, hvor længe en runde skal vare (1-5 minutter), hvor gode de computerstyrede spillere skal være, og hvilke køretøjer de skal benytte, og ikke mindst hvilke baner der skal spilles på, samt hvor mange runder der skal dystes i (4-24). Vil man ikke blot køre den samme af de fem spilvarianter i hver runde, så er det muligt at lade spillet udvælge en tilfældig disciplin hver gang i stedet.

Mulighederne i spillets Single Player-del er altså mange, men højdepunktet i Mario Kart har altid været multiplayer, og det er heldigvis lige så indholdsrigt der. Time Trials kan naturligvis ikke spilles i denne den af spillet, men de præcise valgmuligheder afhænger af, om der spilles lokal multiplayer på en Switch (Multiplayer), lokal multiplayer med flere enheder trådløst forbundet til hinanden (Wireless Play), eller multiplayer via internetservere (Online Play). Ja, der er tilmed mulighed for at forbinde op til 12 enheder til hinanden på en kablet forbindelse gennem en router, hvis en LAN Adapter er tilsluttet hver Switch-enhed gennem en USB-port på docken. For at skifte mellem Wireless Play og LAN Play i menuen skal L og R holdes inde, mens den venstre analog trykkes på.


Den almindelige lokale Multiplayer-del for 2-4 spillere byder på flest valgmuligheder, da man her kan vælge både Grand Prix, VS Race og Battle, og selvfølgelig kan man i de to sidste kategorier tilpasse spillet præcis som i Single Player. Med to spillere opdeles skærmen vertikalt, så man kan fokusere sit blik på hver sin side af den, og spillet bevarer her sin stabile framerate på 60 billeder i sekundet. Med 3-4 spillere halveres dette imidlertid til 30 billeder i sekundet, og skærmen opdeles selvfølgelig yderligere, så hver spiller har en fjerdedel af den i den øvre eller nedre halvdel.

Bevæger man sig i stedet ud i Wireless Play, så kan op til otte spillere tage del i løjerne med 1-2 spillere på hver konsol med deres eget eksemplar af spillet. Det er det eneste sted i spillet, hvor controller-udvalget bliver begrænset, for med to spillere kørende på den samme maskine forsvinder muligheden for at bruge et Joy-Con-sæt, og separate Joy-Cons eller Pro Controllere er dermed de eneste muligheder i denne opsætning. Denne begrænsning finder vi ikke i LAN Play, der ligeledes kan spilles med 1-2 spillere pr. konsol, da det kører på en kablet forbindelse mellem maskinerne i stedet. Hvad enten der spilles Wireless- eller LAN Play, så skal en spiller oprette rummet, som de andre forbinder til, og når alle er inde, så kan vedkommende sætte spillet op til et specifikt antal runder med ræs i en af de fem kategorier eller kampe i en af de tilgængelige battle-varianter. Er der tomme pladser kan de udfyldes af computerstyrede deltagere, men de specifikke baner vælges tilfældigt med udgangspunkt i det, som de forskellige deltagere stemmer på.


I Online Play kan 1-2 spillere bevæge sig online, hvor de repræsenteres af hver deres Mii som i Wireless- og LAN Play, og gennem menupunktet Friends and Rivals kan man rent faktisk oprette et rum til dyst mod sine venner og dermed opnå de samme muligheder som i LAN Play uden at bekymre sig om nogen besværlig opsætning med alle spillere på samme sted. Gennem dette menupunkt kan man også forbinde til venner og andre, man har spillet med, hvis de har gang i spillet selv, men for det meste vil man formentlig bare kaste sig ud i tilfældige ræs eller kampe gennem punkterne Global og Regional, der vælger om modstanderne må stamme fra hele verden eller bare vores region i form af Europa. Muligheden for at oprette og deltage i turneringer online er også til stede.

Når du kører mod tilfældige spillere online, så er det ikke blot sejren, der køres om – det gælder også henholdsvis Race Points og Battle Points, som tæller til din rating. Man starter med 1000 point i hver kategori, kan både få og miste point alt efter sin placering i ræs eller kamp, og i sidste ende får pointene betydning for, hvilke spillere du pares med, når mange spillere er online. Hvad enten man kører ræs eller deltager i arenabaseret kamp, så gives man mellem hver runde muligheden for at stemme på tre af spillets baner eller en tilfældig en af slagsen, og herefter vælger spillet tilfældigt mellem spillernes præferencer og udvælger en kategori (100cc / 150cc i ræs eller en af de fem spilvarianter i Battle).


Der er ingen mulighed for stemmechat i spillet, så alt kommunikation foregår mellem runderne i lobbyen, hvor man kan give forskellige små beskeder. Man vælger beskederne fra en liste fremkaldt med X, og det kan være hilsner såvel som reaktioner på seneste runde og meldinger om, at det bliver sidste omgang for ens eget vedkommende. Dette er altså som det var på Wii U, men nu har man også fået mulighed for at skifte figur og/eller køretøj mellem hver runde, hvilket gøres med et tryk på Y. Statistiker af forskellig art gemmes i øvrigt for både Online- og Wireless Play, så man kan tage et kig på dem fra startmenuen, og dette indbefatter antallet af første-, anden- og tredjepladser i spillets forskellige discipliner, såvel som favoritfigur, -køretøj og -bane.

Som det var tilfældet med originalversionen, så understøttes amiibo-figurer også, og her er ikke sket de vilde ændringer. Figurerne bruges stadig til at åbne op for forskellige køredragter til din Mii, og i stedet for 19 af dem er der nu 20, da man med tilføjelsen af Inkling-figurerne har indført en køredragt baseret på Splatoon-universet. Hvor man har udvidet amiibo-funktionaliteten minimalt, så har man til gengæld skåret muligheden for at dele klip fra spillet direkte på YouTube gennem Mario Kart TV væk. Du kan stadig se højdepunkter fra de seneste 12 ræs/kampe og gemme op til seks klip yderligere permanent, men du kan altså ikke dele dem længere, som spillet er nu. Det kan ikke udelukkes, at muligheden for at gøre det tilføjes, når Switch med tiden får flere funktioner, men for nu må du nøjes med at gense klippene selv og redigere i dem på forskellig vis.


Vi har med det været rundt om spillets indhold og funktioner, og eneste punkt tilbage er hjælpemenuen, hvor du kan lære om køreteknikker, spillets udvalg af items og de forskellige battle modes. Her kan du under køreteknikker blandt andet lære, hvordan en turbostart opnås, hvordan man drifter, udløser en Mini-Turbo, får et boost ved hop fra eleverede overflader, udnytter spin-boosts i antigravitations-zoner osv. Ja, der er sågar tip til, hvordan du hurtigt kan vende rundt i et ræs, hvis du kommer til at holde med snuden den forkerte vej, og i battle mode kan man som noget særligt foretage U-vendinger ved at bremse og dreje, mens man kører – en ting, som vi ikke har set før.

Det gode:
Som indikeret i indledningen var Mario Kart 8 allerede et ganske godt spil, da det blev udgivet til Wii U for snart tre år siden, og det er bestemt ikke blevet dårligere i Mario Kart 8 Deluxe til Switch, hvor Nintendo endelig gør op for det mest slående kritikpunkt for originalen. Til trods for at være blevet udgivet på en maskine med lidt flere hestekræfter nu, så er det dog ikke på det grafiske, at vi ser de store forskelle. I TV mode kører spillet 1080p naturligt i stedet for 720p, som på Wii U og i de andre spilkonfigurationer, og kvaliteten af skygger med mere er blevet forbedret, men det er ikke noget, som man bliver slået omkuld af. Det skyldes selvfølgelig, at spillet i forvejen med sin farverige og tegneserieagtige grafikstil så blændende godt ud på Nintendos forrige konsol, og man skal nok have de to versioner lige ved siden af hinanden for at bemærke forbedringerne. Med det sagt fejler præsentationen intet grafisk, og man kan kun blive glad af at lytte til den fantastiske musik i spillets baner.


Spillet er som sagt det mest indholdsrige i serien til dato, og jeg har svært ved at se, hvordan man skal kunne andet end at elske muligheden for at ræse sig til sejren i hele 12 turneringer i spillets Single Player-del, ræse mod tiden eller andre spillere på de samme 48 baner og kæmpe på kryds og tværs i den forbedrede Battle Mode med otte baner og hele fem spilvarianter. Her burde simpelthen være noget for enhver, og med hastigheder fra 50cc til 200cc kan både nye og garvede spillere finde udfordring alene, før de begiver sig ud i kampen mod andre online. Nintendo har tilmed gjort det dejligt bekvemt for os ved at lade køretøjsdele og et enkelt figur-skin være de eneste ting, som vi skal låse op for, og så kræver det endda færre mønter at gøre det, end det var tilfældet på Wii U. Samtidig behøver vi erfarne også denne gang kun at koncentrere os om 150cc og opefter i spillets turneringer, da trofæer og stjerner opnået på 150cc automatisk overføres til de lavere hastigheder. Det er ting, som spillere, der tidligere har været gennem Mario Kart 8, bestemt vil sætte pris på.

Højdepunktet for mig er uden tvivl, at der endelig er en ordentlig Battle Mode i spillet, for nok er det sjovt at køre ræs, og som udgangspunkt har alle en chance for at vinde dem i Mario Kart, hvor de rigtige items og en god portion held kan tage en langt, men en erfaren spiller vil alligevel i de fleste tilfælde vinde over nye spillere, hvilket kan tage lidt af morskaben i en forsamling. De forskellige spilvarianter i Battle er derimod lige hektiske for alle, og der skal ikke meget til før spilleren i front pludselig ryger langt ned i feltet, hvorfor det egner sig bedre til at blive spillet med forskellige grupper af deltagere. Tilføjelsen af den alene vil altså med garanti få mig til at bruge langt flere timer i spillet nu, end jeg nogensinde kom i nærheden af på Wii U, og hvor jeg ikke har spillet Online Battles en eneste gang i originalen, så kommer jeg formentlig til at bruge den meste tid netop der i den nye version.


En af årsagerne til, at jeg skriver, som jeg gør det, i det forrige afsnit er, at Battle Mode for mig altid har været en lige så vigtig del af Mario Kart som alt andet. Minderne går tilbage til Nintendo 64-dagene, hvor vi med fire spillere samlet altid havde det fantastisk sjovt med at jagte hinanden i den del af spillet, og det havde endda kun fire baner og en enkelt spilvariant. Denne gang bliver vi altså vitterligt forkælet, og der er kvalitet at spore i alle fem spilvarianter. Jeg kan især godt lide, hvordan man aldrig bliver fuldstændig taget ud af spillet i nogen af dem, og det gør spillet ekstra underholdende for alle parter, ligesom det også bliver en smule taktisk. Har man med kun en ballon tilbage også en fornuftig mængde point i Balloon Battle eller Bom-omb Blast, så kan det eksempelvis godt betale sig at gemme sig og lade de andre spillere jagte den førende part imens.

En sidste ting, som gør den nye version af spillet fantastisk er desuden muligheden for at spille lokal multiplayer med otte spillere i Wireless Play, for nok er det sjovt at spille online, men intet slår at kunne både se og høre sine modstanderes reaktioner, når man rammer dem i nakken med et skold kort før målstregen eller eliminerer deres sidste ballon, lige før tiden løber ud. Det er øjeblikke som dem, der definerer spillet, og summer man det hele sammen, så har man her et spil, som man kan blive ved med at vende tilbage til i mange år ud i fremtiden.


Det dårlige:
Som det står lige nu, så har Mario Kart 8 Deluxe kun et enkelt større problem, og det er, at spillets online-del ikke fungerer fuldstændigt, som den skal. Forsøger du at forbinde til en ven, der har gang i tilfældige ræs eller kampe, så bliver du nemlig som oftest mødt af en fejlmeddelelse om, at der ikke kan accepteres flere forbindelser til den ønskede enhed. Dette var ikke et problem vi så på Wii U, og det er selvfølgelig meningen, at du skal ryge ind i det ønskede rum som tilskuer, indtil en plads bliver ledig – det sker bare ikke. Andre spillere har ligeledes oplevet slet ikke at kunne spille online, fordi de havde mere end 100 venner tilknyttet, og da grænsen gik der på Wii U, så er der formentlig et levn i koden, som man ikke har fået taget højde for. Tekniske problemer som disse bør naturligvis trække ned, men lige så irriterende en oplevelse som det er lige nu, lige så godt er jeg sikker på, at det nok skal blive inden længe, når den uundgåelige patch udsendes.

Nogle vil måske også mene, at det er til grin, at Nintendo stadig ikke har åbnet op for muligheden for stemmechat, men det kan jeg personligt sagtens undvære i et spil som dette, og det eneste sted, hvor jeg reelt set kan se det komme til gavn er i holdbaserede kampe, som den nye Renegade Roundup. Der er ligesom ikke meget taktik i det, hvis spillerne farer rundt uafhængigt af hinanden, men i stedet for at forholde sig til aftaler, så må man altså nøjes med at kigge på kortet og tage beslutninger ud fra det. Det er måske ikke ideelt, men vi har med et børnevenligt spil at gøre, og det er bestemt acceptabelt.


Konklusion:
Mario Kart 8 Deluxe er uden tvivl det bedste og mest komplette spil i serien til dato, og Nintendo har truffet en god beslutning ved at lade den forbedrede version udgive på Switch allerede nu. Ja, med et indholdsmæssigt festmåltid bestående af 42 valgbare figurer, masser af køretøjer med tilpasningsmuligheder, 48 baner til ræs, otte dedikerede kamparenaer og et bredt udvalg af spilvarianter, så er der bestemt noget at komme efter. Spillet, der nu strækker sig til andre universer end blot Svamperiget, ser virkeligt godt ud på Nintendos nye konsol, og på dén kan lokal multiplayer tages til helt nye højder gennem Wireless Play. Har man ikke spillet det før, så er det et yderst let køb at foretage sig, men selv med Wii U-versionen på hylden, så er der i mit hoved ingen tvivl. Den ordentlige Battle-del med fem spilvarianter gør originalens forsøg til skamme på alle parametre, og med andre små forbedringer hist og her, så er det et spil, der bare skal i hus. Der er lidt tekniske problemer i forhold til at forbinde til sine venner i online-delen lige nu, men dette retter Nintendo forhåbentlig hurtigt, så vi kan nyde spillet til fulde.

Spillet fylder 6,7 GB.

Kommentarer: