Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mario Strikers: Battle League Football (Switch)

Skrevet af zcream - 15-06-2022 21:15

Mario Strikers Battle League Football er det tredje spil i Strikers-serien, men hvor der kun gik et par år mellem det første spil, der udkom til Gamecube i 2005 til Mario Strikers: Charged, der udkom til Wii i 2007, så er det altså først blevet til en ny omgang Mario Strikers her i 2022. I mellemtiden har udvikleren, Canadiske ‘Next Level Games’, bl.a. givet os Luigi’s Mansion 3, der var en aldeles fremragende oplevelse. Gør de dem selv kunsten efter med denne udgave af Mario Strikers eller bliver det ikke til mere end en bænkevarmer? Lad os tage et kig på det.

Mario Strikers: Battle League Football er et fodboldspil. Men hvor andre titler i samme genre ofte går efter realisme, så er der tale om et lidt andet fokus hér. Opgaven er stadig at score mål, ligesom grundprincipperne med at have to hold, en bane og en bold også er til stede - dog ofte med visse modifikationer. Som det gerne er tilfældet, når Mario dyrker en eller anden sport, så er begivenheden krydret med indtil flere indspark som eksempelvis muligheden for at skabe sig fordele ved at angribe modstanderen med et arsenal af skildpaddeskjold og tikkende bomber.



Når spillet startes op, får du mulighed for at lære styringen og de mange tricks at kende gennem en række træningsbaner. Har du ikke spillet serien før - og måske også selvom du har, kan det være en fordel at give dem et skud. For nok handler det om at føre bolden op på modstanderens banehalvdel, spille hinanden og score mål, men der er desforuden et ikke ubetydelig antal af forskellige andre finter du kan tage i brug, som er en fordel at kende til. Mængden af disse kan virke lidt intimiderende til en start, men jo flere af dem du mestrer desto sjovere bliver spillet også.

Foruden muligheden for at træne - en mulighed du i øvrigt kan trække frem igen senere, kan du vælge Quick Battle, hvor du hurtigt kan starte en kamp op. Dette er muligheden du formentlig vil vælge, når du lige vil spille en enkelt kamp i bussen. Du kan spille lokalt på samme konsol, så det er også en fin mulighed, hvis du vil dyste med en ven - eller flere. Faktisk kan helt op til 8 spillere deltage på samme tid. Du har også mulighed for at spille trådløst flere konsoller mod hinanden og så naturligvis online.



Har du mere lyst til at spille en turnering, så kan du vælge Cup Battles, hvor du vælger et hold, en farve og hvilke spillere der skal være på holdet og derefter forsøger at føre holdet til den samlede sejr. Vinder du den første af slagsen, låser du op for den næste og kan således udfordre dig selv igennem en række forskellige turneringer. Faktisk kan også denne mulighed spilles med venner, hvor i sammen forsøger at gå hele vejen. Der er lidt mere dybde hér, end i Quick Battle, men det hele er stadig holdt relativt simpelt og ligetil.

Den tredje og sidste mulighed er Strikers Club. Her kan du oprette din egen klub, som folk så kan tilslutte sig - eller du kan melde dig under fanerne hos en allerede oprettet klub. Her har du mulighed for at ændre på spillernes spillertrøjer, du kan ombygge klubbens stadion osv. Som ejer af klubben har du mulighed for at skifte disse som du lyster, mens du som menigt medlem har mulighed for at stemme om diverse ændringer. Hver klubmedlem vælger sin egen spiller og kan tilføje forskelligt gear til denne. Gearet styrker en af spillerens kompetencer, som f.eks. fart, men sænker så måske spillerens tekniske evner.



Og disse kompetencer er faktisk ikke ligegyldige. Mangler en spiller eksempelvis råstyrke, er det sværere at takle modstanderen, til gengæld er den pågældende spiller måske så særlig god til at afslutte og score mål. I Cup Battles kan du balancere disse evner ud, ved at vælge spillere til dit hold med forskellige styrker og svagheder, men valget er helt dit, så hvis du helst bare vil have stærkere spillere, så kan du gå efter det.

Har du spillet bare én af de tidligere udgaver i serien, ved du hvad du går ind til, da der ikke er voldsomt meget nyt under solen, men blot mere af den velkendte formel der til gengæld stadig fungerer helt fint. Det er fodboldens gakkede tvillingebror, hvor det naturligvis handler om at vinde og reglerne da også bygger på den klassiske fodbold opskrift, men hvor der ingen dommer er - og altså heller ingen fløjtet for frispark, når du tæver boldholderen ind i banden, hvor vedkommende bliver gjort ukampdygtig for en kort stund. Du har også mulighed for at samle bokse op med de føromtalte våben, der kan bruges til at genere modstanderen på det groveste eller du kan få ekstra fart i støvlerne for en kort bemærkning. Fra tid til anden dukker der også en stærkt glødende boks op på banen og samler du dén op, får du mulighed for at udføre et såkaldt Hyper Strike, der er et særlig vanvittigt skud - der, hvis det går ind, giver to point, i stedet for det normale ene. Dette skud tager dog lidt tid og udføre og giver således modstanderen mulighed for at takle skytten, inden skuddet kan fyres af.



Kampene er en slags fire mod fire, plus en fast målmand. Denne har dog generelt ikke meget at gøre med som spiller, andet end når du med hidsige knaptryk skal forsvare målet fra modstanderens Hyper Strike. De fire markspillere kan du vælge at skifte imellem, men kan også nøjes med at styre en enkelt spiller. Du har en par forskellige muligheder for at aflevere bolden til andre spillere på dit hold, ligesom der også er en håndfuld måder hvorpå du kan skyde på mål. Her kommer den enkelte figurs kompetencer igen i spil og desto bedre en figur er til at skyde, desto større chance for, at du får skruet bolden i mål. Det giver spillet en ekstra finesse, at benytte de forskellige figurers styrke, til at styrke din position i diverse situationer. Mario Strikers er således først og fremmest et humørfyldt fest-inspireret spil, der dog stadig fungerer fint solo. Det kræver dog, at du er til arcade-tungt boldspil, da det, hverken mere eller mindre, er det der er i pakken. Hvilket spillet da på ingen måde heller forsøger at skjule. Det du kan se, er simpelthen også det du får i Battle Ligaen.



Grafisk er vi helt klart i superligaen. Farve- og detaljerigdom i overflod strømmer dig i møde både håndholdt og docked. Og hele balladen kører flydende og er generelt en fryd at se på. Spillernes forskelligheder præsenteres tydeligt, hvilket både gør hele oplevelsen sjovere, men også yderst behageligt at bevæge sig rundt i. Figurerens mimik står knivskarpt og giver den underspillede humor i spillet en ekstra dimension. Lydsiden er klassisk Mario sport, med fin og genkendelig baggrundsmusik, storslåede lydeffekter og en fin palette af udbrud fra de forskellige spillere. Det er måske ikke lyddesign der vil gå over i historien, men det passer smukt ind i helheden.

Konklusion:
Mario Strikers: Battle League Football en god og festlig spiloplevelse både på egen hånd og sammen med andre. Og selvom det er simpelt at komme i gang med, så er der dog lidt forskellige tricks der kan tage lidt tid at mestre. Spillet fungerer rigtig fint hjemme i sofaen, men passer også godt til et enkelt spil på farten eller i frokostpausen. Strikers Club virker måske lidt som en gimmick, men giver dig dog stadig mulighed for at dele oplevelsen med andre online, hvilket bestemt er en helt udmærket tilføjelse. Skal der sættes finger på noget, så er det nok holdbarheden. For nok er det sjovt, men det er trods alt stadig et lidt simpel formel vi er ude i. Du kan spille arcade-fodbold - og det er så ligesom det. Forventer du stor dybde, bliver du derfor muligvis noget skuffet, men kan du gå med på spillets finurlige og morsomme præmis, så er der bestemt god underholdning i vente og spillet synes at passe fornemt ind i den kommende sommerferie.

5
1ups givet

4/5


Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - AND

Level: 35 (Lakitu)

16-06-2022 19:59

Tak for skrivet!

Er spillet værd at investere i, hvis man slet ikke kører online?
0
1ups givet

#2 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

16-06-2022 21:09

AND skrev:
Tak for skrivet!

Er spillet værd at investere i, hvis man slet ikke kører online?



Tak for kommentar og spørgsmål.

Hvis du tænker helt og aldeles solo, så er spillet sjovt (såfremt du er til arkade-bold), men vil formegentlig have en begrænset levetid. Krydrer du med lokalt co-op, så syntes jeg personligt, at spillet stiger betydeligt i kvalitet. Det hele afhænger dog selvsagt af dine personlige præferencer.

Jeg syntes således godt det kan stå distancen uden onlinedelen og når jeg personligt vender tilbage til spillet, så bliver det lokalt co-op og solo jeg vil fokusere på.

2
1ups givet

#3 - AND

Level: 35 (Lakitu)

17-06-2022 19:17

^Det lyder godt! Er der noget single player kampagne eller lignende?
0
1ups givet

#4 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

17-06-2022 20:17

AND skrev:
^Det lyder godt! Er der noget single player kampagne eller lignende?



Nej, desværre ikke. Og det kan godt fremhæves som et problem. Der er de forskellige cups, hvor du låser en ny op hver gang du vinder. Men der er kun 6 og selvom du kan låse op for en ny sværhedsgrad, så er - som nævnt i anmeldelsen, holdbarheden ikke voldsom.

Har du udelukkende tænkt dig at spille det alene, så vil jeg lige overveje om der var en mulighed for at du kunne teste gameplayet inden du køber. Spillet er god underholdning, men det er meget arkade-fokuseret og for at det skal være et køb værd, skal du være glad for dén del.

2
1ups givet

#5 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

19-06-2022 13:44

Fed anmeldelse! Tak for den!

Det er ærgerligt, at de ikke har fokuseret på mere indhold. Der skulle have været en Single Player kampagne som minimum! Det er som om, at de ikke har lyttet til deres fans?

Det er dog rigtig godt at høre, at gameplayet sidder i skabet, hvilket selvfølgelig er det vigtigste Smiley. Jeg går i tænkeboksen...
1
1ups givet

#6 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

19-06-2022 20:10

Tror de har fundet sig en model med Mario-sportsspillene. Synes i hvert fald skabelonen fra Strikers ligner Mario Tennis og Mario Golf til Switch. De spil er kritiseret for de samme ting.
3
1ups givet

#7 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

20-06-2022 14:31

powerfull499 skrev:
Fed anmeldelse! Tak for den!

Det er ærgerligt, at de ikke har fokuseret på mere indhold. Der skulle have været en Single Player kampagne som minimum! Det er som om, at de ikke har lyttet til deres fans?

Det er dog rigtig godt at høre, at gameplayet sidder i skabet, hvilket selvfølgelig er det vigtigste Smiley. Jeg går i tænkeboksen...



Enig i, at en singleplayer kampagne ville gøre underværker. Og et eller andet sted, kan det næppe være en sådan, der vælter tidsplan eller økonomi for sådan et spil.

0
1ups givet

Mario Strikers: Battle League Football

Mario Strikers: Battle League Football
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
10-06-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 321.00 kr
Proshop - 449.00 kr