Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Rune Factory 5 (Nintendo Switch)

Skrevet af Spitzann - 17-05-2022 11:28

Næsten 10 år efter den seneste (ikke-genudgivelse) i serien, er Rune Factory 5 tilbage større og flottere end nogensinde før. Serien, som startede som et spin-off af de populære Harvest Moon (senere Story of Seasons) spil, fandt en niche ved at kombinere traditionelt farming gameplay og JRPG elementer som combat, dungeons og crafting. Spørgsmålet er om Hakama Inc. med Rune Factory 5 kan formå at gøre sig gældende på Nintendo Switch og både levere tilfredsstillende farming og interessant combat.

I løbet af mine 28 somre på denne jord har jeg især gjort mig én observation, som jeg nu deler med dig, kære læser. Når man bestiller takeaway gælder følgende doktrin: Jo flere køkkener, der nævnes i navnet på den valgte restauration, jo dårligere vil kvaliteten af maden generelt være. Dog skal jeg da ikke være blu for, at der ikke kan findes et sted, der på en og samme gang formår at servere en killer pizza, en god burger og en spicy thai-ret. Jeg har bare til gode at finde sådan et sted.

På samme måde burde man måske afskrækkes af de store prædikater, Rune Factory-serien pynter sig med. Det er intet mindre end et farming-spil og JRPG med en knivspids dating-sim. Man skulle tro, at Rune Factory 5 slår større brød op, end Hakama Inc. kan bage. Men selvom det hverken leverer den bedste bonde-simulator, eller formår at nå et rigtigt JRPG til sokkeholderne, formår det charmerende spil at blive til mere end summen af dets enkelte dele.

Præmissen er såre simpel (og i øvrigt den samme i alle spil i serien), du har mistet hukommelsen og vandrer nu hvileløst rundt i verden og leder efter en mening med livet. Lige pludselig befinder du dig midt i en tilspidset situation, hvor pigen Hina (udstyret med ræve-ører og ulve-hale) er trængt op i en krog af et farligt fåremonster. Du er heldigvis udstyret med et kampdygtigt blankvåben, der med lethed får monsteret af banen. Efter den hårde kamp er man åbenbart træt og såret, og man halter derfor sammen med Hina til den nærmeste by.



Udhvilet vågner man i den lokale SEED ranger station hvor man bliver tilbudt et job som ranger hos SEED - et job som mestendels går ud på at passe den lille nærliggende mark, til trods for at man bliver lovet et spændende job som eventyrer og bybeskytter.

Da jeg træder ud fra mit nye hjem bliver jeg mødt af den farverige men lettere oversaturerede by Rigbarth. Som efterfølger til det gnidrede Rune Factory 4, som desuden var i top-down-perspektiv, er det et kæmpe hop for serien grafisk. I Rune Factory 5 spiller man i tredjeperson, hvilket bringer spilleren tættere på de grafiske elementer i verden og især tættere på de karakterer, man møder på sin vej. Karaktererne er særligt charmerende, og de har både fået detaljerede 3D-modeller og flotte håndtegnede portrætter, der popper frem, når man snakker med en karakter.

Rigbarth emmer af at være en by i udvikling, og der er masser af charmerende byboere og butikker. En masse huse står tomme, så man fornemmer hurtigt, at nye beboere vil flytte ind, som spillet skrider frem. Man får hurtigt muligheden for at hjælpe byen med at opgradere de forskellige butikker, så de har et større udvalg af varer. Derudover skal man også selv unlocke de (i øvrigt gode) festivaler og town events, man kender fra genren. Dét at udvikle et bysamfund og deltage i dets opbyggelse er bare en utrolig god præmis for et farming spil, og her er Rune Factory blandt nogle af genrens bedste.

Men der skal penge i kassen for at betale eventyrgildet, og der får man sin sag for i Rune Factory. Her er alt som vi kender det. Vend jorden med en hakke, plant frø, vand dem dagligt og sælg med stor profit. Kender man kun til farming-mekanikker fra spil som Stardew Valley eller Harvest Moon, vil man hurtigt støde på dybere systemer. Både grøntsager og marker har levels og skal plejes og passes for at kunne producere både flere og bedre afgrøder. Vil man undgå at lægge marken brak, skal der pøses på af kemikalier og magiske miksturer for at opretholde jordkvaliteten. Systemer, der kan være sjove at dykke ned i, men som også kan ignoreres, hvis man bare gerne vil vande sine planter og høste frugten af sit arbejde.



Spillets dybeste system bliver desværre også dets mest irriterende. For selvom alle elementer tilsyneladende er til stede for at skabe et superbt farming gameplay, så er Rune Factorys basale interaktioner lidt kluntede. Når du skal plante og vande dine planter, er det lettere besværet at ramme de rigtige felter, hvilket gør at du ofte skal bruge et par forsøg for at få ramt rigtigt. De små irritationsmomenter forstærkes, når man skal plante, vande og høste 200 gange om dagen, hvor det bliver essentielt for oplevelsen, at der er så lidt friktion som muligt. Historisk set har farming spil et top-down-perspektiv, som gør det enkelt at overskue sine marker, og oversættelsen til tredjepersonsperspektiv er sjældent helt vellykket. Selvom Rune Factory er nået længere end de fleste andre tredjepersons farming spil, så er der lidt vej igen, før farmingen kommer op på siden af spil i genren med top-down-perspektiv.

Men nok om bondegården. Jeg startede ud med at beskrive Rune Factory som en serie, der kombinerer farming og JRPG-spil. Efter man rekrutteres som ranger i det lokale vagtværn SEED, får man opgaver der tager spilleren uden for bymuren i seriens første forsøg på en (næsten) helt åben verden. Verden er farlig fordi en ond kraft har hidkaldt monstre fra den ellers fredfulde Forest of Beginnings, som nu terroriserer Rigbarth og verden omkring. Monstrene skal bogstavelig talt bankes tilbage til deres skov, hvor de igen kan leve i fred.



Spillet veksler mellem at sende spilleren ud på missioner, hvor man skal finde et bestemt monster, som skal tages til fange og hovedhistorien, hvor man sendes ind i (lidt simple) dungeons og for at besejre en boss. At fange monstrene kræver en bestemt besværgelse, som i ægte Pokémon-stil kun kan kastes, efter monsteret er blevet svækket.

Har man ikke lyst til at banke alle monstrene, kan man med fordel rekruttere monstrene og sende dem hjem til gården, hvor de kan være til gavn for spillerens farming imperium. Nogle monstre ligner til forveksling dyr som får, køer, høns, der giver spilleren uld, mælk eller æg til at sælge eller crafte med. Andre monstre kan sættes til at arbejde på gården, hvor de både kan plante, vande og høste. Man kan også tage sine monstre med ud i verden, hvor de kan hjælpe til i kamp og, som noget nyt, kan man endda ride på nogle af dem.

De fleste monstre skal dog besejres i kamp, og her byder Rune Factory på et arsenal af forskellige typer våben og magier. Det betyder dog ikke det store, da kampsystemet fundamentalt er tungt. Problemet er, at spilleren bliver låst, mens et angreb udføres, så man hverken kan bevæge sig eller ændre retning på sit slag/magi. Mange magier og våben har lange animationer, som skal ses til ende, før man igen har kontrollen over sin karakter. Resultatet er et enormt fastlåst kampsystem. Det er en skam, da der er mange spændende typer af våben og magi som alle begrænses af det rigide kampsystem.

Intet farming spil er helt komplet uden muligheden for at kurtisere byens mange bejlere og her går Rune Factory 5 all-in med et af de mest omstændige datingsystemer, jeg endnu er stødt på i et farming-spil. Når man har udset sig sin udkårne, gælder det om at besnakke dem og uddele gaver efter deres præferencer. Det hjælper også at tage dem med på eventyr i verden, eller man kan imponere dem med ens færdigheder i crafting eller i kamp. Når man har bejlet længe nok, kan man erklære sin kærlighed til sin udkårne. Accepterer de bejleriet, når man dating-stadiet, og man kan nu vælge et yderst tåkrummende kælenavn (fx Moo-moo) til sig selv og sin date og dateriet kan nu begynde. Et par dates og en forlovelsesring senere får man endelig lov til at gifte sig med sin udkårne. Det er hårdt arbejde at blive gift, men Rune Factory præsenterer et markant mere interessant system, end hvad du ellers finder i genren.



Er du blevet helt forpustet af min beskrivelse af det omstændige datingsystem, kan jeg berolige med, at det kan ignoreres totalt, hvis man ikke er til husbandu’er eller waifu’er, som man så smukt kalder sit crush i den japanske pop-kultur.

Et solidt dating system gør dog ikke op for problemerne i Rune Factory 5. På mange måder er den største mangel et godt flow i de vigtige interaktioner. Når både kamp og farming føles lidt tungt, så føles det lidt som pligt og byrde, og desværre bliver de små problemer mere udtalte, når spillet primært består af gentagelser og rutiner. Dog hjælpes det på vej af enormt fængende progression-systemer. Især crafting-systemet formår at give værdi og formål til de planter, man har kultiveret, og det loot man har anskaffet sig med livet som indsats.

Når farming-spil er bedst, kan man opnå en helt magisk følelse. For selvom man i spillet hver eneste aften tilbydes et naturligt slutpunkt på spille-sessionen, så fristes man til at fortsætte alligevel, fordi man bare gerne vil spille en dag til. Bare en dag til. Man skal bare lige nå at høste kartoflerne i morgen, og man har lige præcis tjent nok penge til at opgradere shoppen, og man skal forberede sig til fisketurnering. Udebliver denne følelse, er der lang vej hjem.

Konklusion
Til trods for at Rune Factory 5 til tider er præget af rigide og kluntede interaktioner, formår spillet at blive til mere end summen af dets dele. En stærk kerne af progression-systemer og en hyggelig by(-udvikling) holder mig godt beskæftiget i Rune Factory 5 i bare en dag til.

3
1ups givet

3/5


Kommentarer:

Rune Factory 5

Rune Factory 5
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
25-03-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 299.00 kr
Proshop - 390.00 kr