Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Sports Party (Switch)

Skrevet af Nemy - 12-11-2018 12:17

Ubisoft har været blandt de mest trofaste tredjepartsudgivere på Nintendos Switch-konsollen siden lanceringen. En af de seneste udgivelser er Sports Party til maskinen. Som navnet antyder er der tale om en samling sportsspil, der er oplagt til fest. Med et efterhånden stort udvalg af festspil til maskinen er der dog konkurrence til stregen, og det bliver formentlig ikke en konkurrence, som Sports Party vinder på den lange bane.

I Sports Party til Switch drager du til et sydligt resort, hvor du kan deltage i en række af forskellige sportsgrene. Helt konkret er der 6 af slagsen, som du kan forlyste dig med. Den står således på golf, strandtennis, basketball, skateboarding, risbee og jet ski. Det er et udmærket udvalg af sportsgrene, der gør det let at få lidt afveksling da dybden i de individuelle spil ikke er enorm.



Sports Party er designet rundt om multiplayeroplevelsen. Spillet giver dig mulighed for at spille alene mod bots, men hvis du endelig skal spille singleplayer burde Sports Party ikke være førstevalget. Det bliver således kedeligt at sidde og spille sportsgrenene alene. Dybden er simpelthen ikke til stede. Hvis du derimod har venner eller familie på besøg kan Sports Party godt være med. Op til 4 spillere kan være med og som med andre festspil kan der hurtigt blive ødelagt venskaber i de døende minutter.

I hver sportsgren kan du vælge om du vil spille med motion-styring eller almindelig styring. Motion-styring fungerer egentlig fint og er også det, som gør spillet sjovest med venner. Som med andre lignende spil er det dog mere præcist at spille med almindelig styring, hvilket således også øger dine vinderchancer betragteligt. Motion-styring fungerer som du ville forvente i en titel som Sports Party. I golf skal du svinge med controlleren for at svinge køllen. I strandtennis skal du slå med controlleren som du ville gøre med en ketcher osv..



Til at starte med har du muligheden for at lave dit eget avatar. Du kan således skræddersy dit udseende, som vi kender det fra andre titler. Som det efterhånden er standard i et Ubisoft-spil er der selvfølgelig også et XP-system bygget ind. Du optjener således XP ved at spille de forskellige sportsgrene. I takt med at du optjener XP begynder du at låse op for nyt udstyr til din avatar. Udover nyt udstyr kan du åbne op for ekstra baner i de respektive sportsgrene. Det skaber et fint lille incitament til at få spillet de forskellige sportsgrene igennem. Den manglende dybde gør dog, at der mangler motivation til rent faktisk at få det gjort.

Visuelt er der ikke tale om en vanvittig prangende titel. Der er knald på farverne og det visuelle udtryk er godkendt ud fra de præmisser spillet sætter. Det er dog ikke meget mere end godkendt. I håndholdt er der en del steder, hvor det visuelle ser en del kantet ud, men omvendt vil det heller ikke være et spil, der bliver spillet særlig ofte i håndholdt. Målgruppen i spillet er helt sikkert casual-segmentet, og her fungerer det simple gameplay ganske fint. Det er måske ikke et spil, som du hiver frem når du har dine gamervenner på besøg. Når du derimod har familien ovre, der ikke selv gamer kunne det sagtnes være en titel, der kunne hives frem.



Der hvor spillet er stærkest er klart når du har brug for en ukompliceret multiplayeroplevelse. Sports Party er let at forstå og let at komme i gang med for nye spillere. Styringen i de enkelte sportsgrene er simpel og let at gå til hvad enten der er tale om motion eller almindelig styring. Sportsgrenene har ikke et særlig dybt gameplay, men er et godt supplement til de dybe simulatorer, der ofte tager en god del timer at mestre.

Konklusion:
Alt i alt er Sports Party en fin casual titel, der har sin eksistensberettigelse når du har casual gamere på besøg. Der findes bedre festspil på maskinen, men det kan være et fint afbræk og det er hurtigt at tage et par spil uden at skulle igennem en større omgang. XP-systemet og unlockables er en sjov gimmick, men er ikke noget der gør det store for helhedsoplevelsen.

Spillet fylder 3 GB

0
1ups givet

3/5


Familiesjov

Festspil

Nemt at gå til

Kommentarer:

Sports Party

Sports Party
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
30-10-2018

Kan købes hos:
Coolshop - 159.00 kr