The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom (Switch)

Skrevet af JOEP - I dag - 17:35

Det kom som noget af en overraskelse, at Nintendo annoncerede et nyt spil i The Legend of Zelda-serien så sent i Swtichs liv, og overraskelsen blev ikke mindre af, at titelpersonen i denne omgang rent faktisk er hovedpersonen - noget som altid har forvirret de, der ikke kender serien så godt. Spillet hedder The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom, hvor du som Zelda skal redde Link og Hyrule ud af kløerne på en ond skabning, som skaber kaos i landet. Men kan Zeldas eget eventyr hamle op med de klassiske i serien?

Når du starter The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom første gang, spiller du som Link, der er på vej op mod den sidste kamp mod et ondt væsen, som har kidnappet Zelda. Men noget går galt, og Link faldet i et hul, som har plaget Hyrule gennem adskillige år. Inden da når han dog at befri Zelda, som bliver kastet hovedkulds ud i et eventyr med feen Tri for at redde Hyrule, Link og hendes far, kongen af Hyrule, samt lukke for de huller eller rifter, der er opstået. Til dette formål har Tri givet hende den såkaldte Tri Rod, som kan opsamle essensen af genstande og dyr og danne kopier af disse, de såkaldte ekkoer, som spillets titel peger på.



Ved at bruge disse ekkoer kan Zelda komme rundt i Hyrule og udkæmpe kampe mod de monstre, som vandrer omkring i landet. Når en fjende besejres, kan Zelda få fjendes ekko og bruge dette til at udkæmpe kampe mod de andre fjender. Dette giver hende et helt arsenal af muligheder for at besejre dyrene, men man kan ikke vælge en hvilken som helst fjende - nogle ekkoer kan ikke dannes i vand, nogle er stærke mod flyvende væsner osv. Det giver spillet en grad af strategi, men samtidig mister du også noget kontrol, da du ikke kan bestemme, hvilken fjende en ekko angriber og hvor ofte den gør det.

Udover at bruge ekkoerne i kamp, kan du også bruge dem til at navigere rundt i Hyrule. Selvom du kan hoppe i spillet - noget der er relativt nyt i Zelda-spil - så kan du ikke hoppe så langt, og skal du over en mindre kløft, kan du gøre brug af forskellige ekkoer, såsom sengen, der er en glimrende bro, når de stables ovenpå hinanden. Efterhånden som du kommer længere i spillet, samler du bedre og bedre ekkoer, som kan hjælpe dig videre med opgaver. Der er over 100 ekkoer at samle, hvor nogle synes ligegyldige, og nogle bruges konstant.

Du kan dog ikke bare kaste ekkoer til højre og venstre. Hvert ekko bruger et vist antal “pladser”, og i starten har du kun tre pladser at gøre godt med. Efterhånden som Tri bliver stærkere, får du dog flere pladser og andre opgraderinger.



En anden evne, Tri har givet Zelda, er evnen til at binde sig til ting. Dette gør, at du kan bevæge genstande - og fjender - ved at trykke på X. Således kan du flytte sten, der står i vejen for dig, eller fylde huller ud, så du kan passere dem. Trykker du så på R, mens du er bundet til en genstand, vil genstanden nu kunne bevæge sig på sin bane, mens Zelda er immobil og følger med. Mens det er en lidt kompleks konstruktion, så er det særdeles brugbart; f.eks. kan du binde dig til en edderkop og dermed klatre op ad en lodret væg, eller du kan binde dig til en platform, der bevæger sig, for at passere en kløft. Disse to evner samt muligheden for at danne ekkoer danner rammen for de opgaver, du bliver sat på i spillet, og det er kun din egen kreativitet, der sætter grænsen.

Modsat nyeste indslag i Legend of Zelda-serien, kan du dog ikke manipulere ting udover at binde dig til dem og dermed flytte dem eller dig. Du kan ikke vende og rotere dem eller sætte dem sammen, selvom du uundgåeligt får lyst til det adskillige gange i løbet af eventyret. Det er en god begrænsning, da det ellers havde gjort det hele lidt for let, og det sætter kreativiteten i gang.

[img]https://n-club.dk/img/games/the-legend-of-zelda-ecboes-of-wisdom/1727969539_2.jpeg
[/img]

Til sidst fået Zelda evnen til at forvandle sig til en skygge af Link, komplet med et sværd, bue og bomber. Denne form kaldes Swordfighter Form, og den er ret stærk - og derfor er den naturligvis også begrænset i sin brug. Den kan dog opgraderes til at kunne holde længere, og våbnene kan blive stærkere. Dette kræver såkaldte Might Stones, som gives som belønninger og ved at udforske diverse afkroge af Hyrule.

Spillet er ret åbent og tilgængeligt, når du først kommer i gang. Du har en stor verden at bevæge dig rundt i, men den er ikke alt for stor, og du kan fra ethvert punkt i Hyrule teleportere dig til steder, du allerede har været via vejvisere. Skulle benene endda blive for trætte, får du også på et tidspunkt adgang til at ride på heste, hvilket går hurtigt, men som vist bare er med for hyggens skyld, da du tit må ride ad omveje for at passere blokeringer - blokeringer som ellers let kunne passeres med et par senge.

For at komme videre i historien skal du klare dungeons, og de er præcis som da The Legend of Zelda: A Link to the Past var ny. Du går ind i templerne, går gennem krogede gange med masser af farer, finder en super stor og flot nøgle for så at låse dig inde med et stort, ondt og aggressivt væsen, som skal nedkæmpes. Undervejs møder du adskillige små opgaver, som kan løses på et hav af forskellige måder, og alt sammen er med til at give dig den der umiskendelige følelse af at spille et Legend of Zelda-spil. Det er intet mindre end fantastisk at have dem tilbage, og jeg må sige, at de templer der er i spillet er ret varierede. Bosserne er desuden vidt forskellige, og så er der nogle gamle kendinge iblandt.



Rundt omkring i Hyrule er der de såkaldte rifter - Rifts - som blokerer din vej. Tri kan åbne portaler, som lader dig træde ind i disse rifter, og her skal du lokalisere Tris venner, som når de er samlet har evnerne til at lukke rifterne igen og befri de stakkels indbyggere, der måtte være frosset fast i riften. Verdenen i rifterne hedder Still World, fordi alle figurer bliver frosset fast, og her skifter spillet mere til at være et 3D platformsspil med enkelte enkle opgaver undervejs. Dette fungerer som en fin adspredelse.

Kigger vi på den tekniske side, som udvikleren Grezzo har formået at trække ud af Switch, kan man måske godt blive lidt skuffet. Spillet bruger samme grafikstil og -motor som Legend of Zelda: Link’s Awakening, men da verden er større og helt sømløs i udforskningen, presser det også Switch ret meget. Mens Link’s Awakening fik drøje hug for at være et teknisk rod, så synes jeg, at Legend of Zelda: Echoes of Wisdom kører bedre, og de famøse fald i billedopdateringshastigheden er ikke helt så tydelige her. Der gøres brug af sløring af baggrunden for at holde performance oppe, men ikke i nær så stor grad som i Link’s Awakening.



Om man kan lide grafikken må være en smagssag. Figurdesignet er lidt her og der, hvor mennesker og monstre ser fine ud, mens andre arter godt kan være lidt kiksede at kigge på (Gerudo-folket og River Zoraerne er ikke ligefrem guf for øjnene). Det betyder dog ikke så meget. Udover det er grafikken sprudlende, farverig og hyggelig, og det føles som at spille et spil med legetøj.

Til gengæld er der ikke en finger at sætte på lydsiden. Velkendte toner flyder ud gennem højtalerne, og de blandes på fin vis med nye toner, der nok skal lande på spil-elskeres platylister verden over.

Som med de øvrige spil i serien er det ikke historien, der driver dig i mål med spillet, men snarere det interessante gameplay, men der skal dog lyde stor ros for at gøre Zelda spilbar i serien, der i så mange år har fortalt hendes historier, og så samtidig gøre hendes spillestil så unik. Mens der godt kan være lidt for meget fokus på kampe i forhold til, hvor langsommelige og besværlige disse kan være i starten (senere i spillet får mange adgang til nogle ekkoer, der virkelig slår hårdt, og din Swordfighter-form bliver også opgraderet undervejs), så ville det heller ikke være et Zelda-spil uden en masse monstre. Spillet har desuden en del side-missioner, der er mere eller mindre interessante, og alt sammen er med til at give spillet en levetid på 15-20 timer for historien og yderligere 10-15 timer for at klare det hele, afhængigt af hvor mange guides du bruger til at finde genstande.

Skal man pege på noget negativt, oplevede jeg lidt at sidde fast i den samme løsning til opgaver fra tid til anden. Flyt en genstand, brug nogle senge og læg dem ovenpå hinanden, hop over og vupti, vi er videre. Det samme med kampe, specielt senere i spillet, og før da er kampene lidt træls. Nogle ekkoer er ganske enkelt for nyttige og stærke til ikke at blive brugt, og opgavernes afveksling daler også længere inde i spillet. Dertil kommer så, at der med over 100 ekkoer i spillet ikke er nogen god måde at finde det ekko, du skal bruge, og her tyer man tit bare til de senest brugte, som er først på listen i Quick Select-menuen.

Konklusion:
Det var med en vis skepsis, at jeg startede Legend of Zelda: Echoes of Wisdom, da jeg var bange for, at vi her bare havde et puzzle-spil med Legend of Zelda-tema, men efter nu at have brugt lang tid i selskab med Zelda selv er jeg ikke i tvivl om, at spillet først og fremmest er et Legend of Zelda-spil. Spillet har alt, hvad serien er kendt for - en stor verden at udforske, monstre at nedkæmpe, dungeons med monstre, bosser og gåder, og en meget genkendelig lydside. Spillet emmer af personlighed, og Grezzo har virkelig formået at få Zelda til at fremstå som sin egen person med masser af gåpåmod, og spillets opgaver er perfekt tilpasset Zeldas muligheder. Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er teknisk ambitiøs med en stor, sømløs verden, dog også for ambitiøs for Switchs formåen, men de tekniske problemer er relativt små og ikke ødelæggende for spiloplevelsen. Spillet tager omkring 20 timer at gennemføre, og alle 20 timer er bare en fornøjelse - også selvom kampe i starten af spillet godt kan føles lidt som en større forhindring, end de burde være, og også selvom du senere i spillet måske genbruger lidt for mange af dine ekkoer. Har du interesse i puzzle-spil, Legend of Zelda-spil eller bare gode spil, bør Legend of Zelda: Echoes of Wisdom ikke gå din næse forbi.

Kommentarer: