Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

2010 FIFA World Cup South Africa (Wii)

Skrevet af Thomas Christensen - 10-06-2010 20:44

2010 FIFA World Cup South Africa er klart præget at være et arkadespil, så er du til den hårde simulation af fodbold, hvor sveden drypper fra spillerne og man skal kæmpe sig op mod målet, så kan du lige så godt kigge væk allerede nu, for det er ikke her du finder det. Men hvad finder man så til gengæld i sommerens fodboldtitel?

Fodbold er fodbold, det er der ikke så meget andet at sige til. Men ikke desto mindre har EA Sports rent faktisk gjort en indsats for at gøre spillet mere interessant, uden at fjerne hverken seriøsiteten eller essensen af sporten. For selvom det gameplay-mæssigt er lige som så mange tidligere FIFA-spil, er det alligevel blevet krydret med lidt tilføjelser, der faktisk gør det hele en tand mere underholdende. Den største ændring i gameplayet er indførelsen af "momentum". Momentum er en lille måler i bunden af skærmen, der bliver højere des længere du kommer op ad banen, og des federe finter og afleveringer du formår at præstere. Momentum er det der hjælper dig med at score mål, for des højere momentum des bedre skud. Hvis måleren desuden er godt halvvejs fyldt op eller derover, går hele kampen i slow-motion og Matrix-stil når der skydes. Dog en gentagelse fra FIFA 2010, men det ser vildt fedt ud! Desværre for spillet bliver der scoret en hel del gange, og det uanset hvilken sværhedsgrad man spiller på. Så en kamp, der normalt ville ende 0-0 ender 3-3, og en kamp der normalt ville ende 2-0 ender 6-4. Det er med til at gøre hele matrix-effekten en anelse mindre fantastisk, når den dukker op hele tiden, men til trods for det skal EA stadig have ros for at implementere noget nyt.



Det er muligt at føre sit hold hele vejen gennem både kvalifikationen og selve slutrunden


Kontrollen fungerer det meste af tiden ganske udmærket, og det er muligt både at spille med Wii Remote + Nunchuk og Wii Remote alene, sidstnævnte kan dog ikke anbefales, da man ikke har kontrol over, hvor spillerne løber hen. EA Sports har holdt sig væk fra underlige håndbevægelser i forbindelse med forskellige skud, og det er en fryd. De eneste gange Wii Remoten skal svinges er når der skal skydes på mål, og i
dødboldsituationer. Det tager sin tid at lære at lave et ordentligt frispark, men så er hjørnespark til gengæld vildt fede at fyre af. Du styrer ikke længere, hvem du vil skyde til eller hvor hårdt du vil skyde. Du trykker bare på B-knappen, og så løber to spillere, en fra hvert hold, ind mod bolden. I luften på ind over feltet lyser bolden pludseligt op, og det er så den første spiller, der svinger sin Wii Remote, der får bolden. Selvom det umiddelbart kan virke for simpelt, fungerer det vildt godt, og det føles stadig fantastisk når ens spiller scorer på det mest vanvittige saksespark, hvilket bringer os videre til fejringen af scoringer. For ikke nok med at du kan vælge mellem flere forskellige typer af fejringer, hvis du ryster din Wii Remote lyder den som et sydafrikansk horn, som fodboldfans derned åbenbart gør megen brug af til fodboldkampe. Så selvom målene kommer tit, kan man være lige hånende overfor modspilleren hver gang, og det er fedt.



Inden de vigtige kampe skal nationalsangen lige skråles


2010 FIFA World Cup South Africa indeholder ikke kun det klassiske VM, men også andre spilmuligheder, der giver det en længere levetid. Den ene hedder Zakumi's Dream Team, hvor du skal lave dit helt eget hold, der naturligvis starter i den meget skrabede ende. Du skal herpå spille mod alle de andre nationer, og for hver nation er der en række mål du skal opfylde, for at kunne bytte én af dine spillere, med én fra det andet hold. I sidste ende får man sig altså et rigtigt dream team, hvor alle spillerne er fra forskellige lande. Zakumi's Dream Team er en ganske udmærket tilføjelse, der giver spillet langt mere dybde, end hvis det blot indeholdt VM, der ærligt talt er overstået ret hurtigt. Den anden tilføjelse hedder Global Elimination, og er et alternativ til de standard multiplayer-kampe. Hver spiller vælger på skift tre mål, og skiftes så til at udfordre hinanden på kryds og på tværs. Når et hold har tabt en kamp, ryger det ud af turneringen, og det er så den person der står tilbage med det sidste holde, der har vundet turneringen. Endnu engang en meget sjov tilføjelse, der giver spillet et nyt pift, så det ikke kun kommer til at handle om kampene i sig selv, men derimod også blander lidt strategi ind i det.



Zakumi's Dream Team er en god tilføjelse, der gør holdbarheden betydeligt længere


2010 FIFA World Cup South Africa er dog ikke et perfekt spil, og det ses særligt grafisk. Normalt vil jeg rose udviklere for at indse Wii’en bare ikke kan trække det vilde hd-grafik, og lave et mere karikeret udtryk, men her er det simpelthen gået galt. Der er skarpe kanter over alt, og spillerne ligner på ingen måde deres virkelige sidestykke. Det hjælper heller ikke på det, at animationerne virker klodsede, og spillerne til tider opfører sig halvtosset. Specielt online bliver det et problem, og selvom det er muligt at spille online mod andre, så er det ikke i lang tid man kommer til at bruge med det, det kører simpelthen for langsomt. Spillerne reagerer for sent, og i sin frustration kommer man tit til at trykke et par gange for meget på knapperne, hvilket resulterer i mistede bolde, frispark og gule kort. Det er ikke i orden i år 2010.

Lyden er til gengæld en meget ambivalent fornøjelse. Musikken der spiller i baggrunden når man navigerer rundt i menuerne er decideret hæslig, men publikum, de altoverdøvende trommer og stemningen på stadion er fuldstændig intakt, og med til at sætte en super stemning mens kampen er i gang.



Selvom grafikken ikke er noget at skrive hjem om, giver lyden den helt rigtige stemning


Konklusion
2010 FIFA World Cup South Africa er et helt igennem udmærket spil, der har sin styrke i det underholdende gameplay og længere levetid takket være nye tiltag som Zakumi's Dream Team. Desværre halter spillet bagefter rent grafisk, og det er med til mindske begejstringen betydeligt, særligt online, hvor kampene hakker og sprudler. Du skal kun købe FIFA World Cup hvis du kan lide en mere arkadepræget titel, for leder du efter en typisk fodboldspil, hvor realismen er i højsædet; så skal du over på de andre konsoller.

0
1ups givet

4/5


Essentiel multiplayerdel

Kommentarer:

#1 - Grauling

Level: 23 (Skree)

11-06-2010 14:38

Lyder egentlig meget sjovt men tror hvis jeg skal have et fodbold spil så går jeg nok efter Fifa til xbox.

Glæder mig til at VM går i gang Smiley!
0
1ups givet