Another Code: R - A Journey into Lost Memories (Wii)

Skrevet af @-boy - 02-08-2009 20:11

Spillet starter med en kort intro hvor Ashley modtager en invitation til at komme på campingtur med sin far, som hun i længere tid ikke har set, da han har været optaget af sit arbejde. Sammen med invitationen fra sin far modtager Ashley en såkaldt DAS enhed, som til forveksling minder meget om en Nintendo DSi.
Meget modvilligt bliver Ashley overtalt af sin faster til at tage af sted, men allerede da Ashley ankommer til campingstedet, bliver hun skuffet over sin far, som endnu engang ikke holder hvad han lover, i det at han ikke er der for at hente hende.
For at gøre tingene værre bliver Ashley skubbet omkuld og hendes taske bliver stjålet af en mørk skygge, som hurtigt forsvinder.

I starten er historien i spillet meget lang tid om at komme i gang. Der sker ikke det store men man bliver hurtigt introduceret til nogle af de personer som man i resten af spillet kommer til at støde ind i. Samtidig oplever man hurtigt spillets hovedmål da Ashley ret tidligt pludselig husker minder om sin afdøde mor, og sig selv værende på samme campingområde for 13 år siden.
Efter et par timer hvor man endelig har fundet sin far og man har fået en idé om at der er mere til minderne om Ashleys mor end blot at være minder, begynder tingene at tage om sig da Ashleys far bliver kaldt tilbage til sit arbejde og en noget skummel person ved navn Ryan Gray pludselig uventet dukker op.
Selvom tempoet i spillet ikke ændrer sig specielt, begynder der nu at ske en hel del mere, og da man møder drengen Matthew Crusoe som også forsøger at huske ting og har lidt af et mysterium at opklare, begynder tingene for alvor at udvikle sig.

Ashleys minder afbilledes i yderst stilfulde sort/hvid stregtegninger

Man spiller udelukkende ved hjælp af Wii Remoten både til at styre med og til at udføre diverse opgaver, såsom at hacke elektroniske låse, hvilket gøres ved hjælp af en enhed i spillet der hedder en TAS som Ashleys mor tilsyneladende har udviklet og som Ashley får udleveret af sin far. Denne TAS-enhed ligner til forveksling en videreudviklet Wii Remote.

Det første spil i Another Code R-serien til Nintendo DS blev yderst rost for sin brug af DS'sens to skærme og touch-skærm og der er ingen tvivl om at A Journey Into Lost Memories gør det samme med Wii Remoten, udviklerne har virkelig oppet sig for at udnytte Wii Remoten til forskellige opgaver.

Wii Remoten udnyttes på mange måder. Her til at agere en flaske man forsigtigt skal hælde af

En af de ting man hurtig opdager ved spillet er at man ikke frit kan udforske omgivelserne eller har frihed til selv at vælge hvordan man vil gribe historien an. Man er slavisk tvunget til at følge en fastlagt rute gennem spillet, for der er meget få steder hvor man har mulighed for at påvirke noget og ofte gør det ingen forskel da udkommet er det samme.
Dette virker desværre meget negativt da man ofte sidder med lysten til lige at undersøge et eller andet. Eksempelvis er der et tidspunkt i spillet hvor man får at vide at der står et navn på en statue af en havfrue, og her tænkte jeg "Jamen det går jeg da lige ned og tjekker", men ak nej, jeg får straks besked på at det ikke er den vej jeg skal. Men også noget så simpelt som om man kan samle noget op eller kan benytte noget, afhænger af at det først bliver muligt i en bestemt rækkefølge.
Eksempelvis ville jeg samle et jernrør op men det kunne jeg ikke, lidt efter da jeg kom tilbage og havde brug for det kunne jeg godt, det gør selvfølgelig ikke så meget men det virker alligevel lidt underligt.

Udover det kan man heller ikke rigtigt foretage sig nogen fejl, for gør man noget forkert kan man uden problemer gøre det om eller også har det ingen betydning. Som eksempelvis i slutningen af hvert kapitel hvor man bliver stillet overfor en lille quiz hvor man skal huske de informationer og minder man indtil videre faldet over, laver man en fejl her, hvilket jeg prøvede at gøre med vilje, får man blot spørgsmålet igen.

På lydsiden er spillet lidt en blandet oplevelse, der spilles det meste af tiden denne dejlige rolige baggrundsmusik som der ikke varieres det store i, men den passer derimod rigtig godt til spillet. Der er visse situationer hvor baggrundsmusikken skiftes men dog ikke størrer perioder af gangen. Dog har man i spillet adgang til en MP3-afspiller som indeholder forskelligt musik, umiddelbart virker det ikke til at man kan bruge denne til at styre baggrundsmusikken, det er i hvert fald ikke lykkedes undertegnede, selvom det ville have givet god mening hvis det var muligt.
Den største klage på lydsiden er helt klart den irriterende klik lyd der kommer når der er dialog i gang, alt dialog foregår i tekst der intet talespor og hvor eneste bogstav skrives på skærmen et efter et og for hvert bogstav er der denne tastelyd, ligesom hvis der var nogen der sad og maskinskrev teksten.
Det giver ikkenoget mening at denne tastelyd er til stede i spillet da den blot er generende. Dog kan man trykke på A-knappen for hurtigt at få en sætning frem, omend det må siges at et talespor kunne have været ganske passende til et spil som dette, da det ville have givet langt mere liv og personlighed til figurerne.

Omgivelserne i spillet er ganske flotte og vel detaljerede at se på mens man løber rundt

Ser man bort fra den fastlagte rute man skal tage gennem spillet så er det faktisk en ganske interessant og spændende historie som er velskrevet og har mange små finesser, detaljer og interessante højdepunkter og velskrevet dialog mellem karaktererne.
På den grafiske side er spillet rigtig flot at se på, den flotte animé stil som spillet er gjort i, passer virkelig godt til spillets stemning og dets historie, det er virkelig gennemført og behageligt at se på.
Historien er dejlig stille og rolig, og sammen med den flotte animé stil og den dejlige rolige musik som man det meste af tiden er omgivet af, gør at spillet føles dejligt afslappende og afstressende det meste af tiden, når man ikke lige løber ind i en af de få udfordringer i spillet som virkelig kan få en til at stå på hovedet.

Konklusion
Alt i alt er Another Code R: A Journey Into Lost Memories en okay oplevelse. Det er bestemt ikke et spil for alle, men kan man godt lide et spil hvor man kan sætte sig ned og nyde en god historie, og har man ikke noget imod at man er ret begrænset i sin frihed og samtidig at man nok kun spiller dette spil en eller måske to gange, så kan dette spil anbefales.
En hel del ting kunne med sikkerhed have gjort spillet langt bedre, eksempelvis kunne det have været fedt hvis man kunne benytte sin Nintendo DS eller Nintendo DSi sammen med spillet nu hvor den såkladte DAS enhed ligner Nintendo DSi'en på en prik og som tidligere nævnt ville et talespor helt klart have givet mere til den komplette spiloplevelse.

Anders Larsens vurdering 5/10
Har man spillet Another Code: Two Memories opdager man straks, at Another Code R er bygget op på præcis samme måde, så man skulle jo tro at alt var ved det gamle, men det er det bare ikke. En af de store ulemper ved Two Memories var, at det var for kort, det er der nu blevet gjort noget ved, da spillet byder på underholdning i et sted omkring de 20 timer. Dette lyder jo meget godt, men er det virkelig det? Personligt mener jeg, at svaret er nej, da det blot er en masse tekst der er blevet fyldt på og der bliver derfor langt imellem de små puzzles. Spillet ender med at blive en interaktiv bog, så det er altså ikke for sjov at Nintendo har smidt 'Read & Solve like a Mystery Novel!'-mærke på coveret. Historien er dog til gengæld god og Wii Remote’en bliver brugt godt. Grafikken er ganske pæn og til tider malerisk, lydsiden er derimod en man hurtigt glemmer.
Another Code R: A Journey Into Lost Memories er alt i alt en god "alternativ bog", der dog desværre ikke giver spilleren så mange puzzles at gå i gang med.

Kommentarer: