Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

EA Sports Active (Wii)

Skrevet af Ossipoff - 25-07-2009 21:37

Wii Fit, udviklet af Nintendo selv, ramte som en stor skuffelse for mange. Selvom spillet har solgt i så store mængder, at Nintendo ikke har kunnet levere nok spil, er der store mangler, som f.eks. muligheden for at planlægge egne træningsprogrammer. Derudover er spillet primært inspireret af østens form for motion, hvor yoga præger agendaen. I vesten ser vi mere motion som styrketræning og konditionstræning, hvilket EA Sports Active forsøger at levere.
Med alle EA Sports Active følger en modstandselastik, som man kender det fra fitness. Udover dette følger også en rem til at sætte rundt om sit lår, hvor ens Nunchuk kan placeres. Dette gør, at spillet kan måle hvordan du bevæger dit ene ben, og på den måde måle hele kroppens bevægelse i retninger. Smart og intuitivt, specielt fordi det hjælper dig som spiller med at træde ud af spilrollen og ind i rollen som træningsudøver. Desværre er dette tilbehør ikke lavet ordentligt og begynder hurtigt at falde fra hinanden. Elastikken begynder så stille at knække, hvis man ikke passer meget på med, hvordan det bruges i øvelserne. Det samme gælder benlommen, som skal strammes godt fast for at blive siddende. Det går ud over elastikken heri, samt blodomløbet i dit ene ben, sådan at den lige så stille knækker. Det er synd og skam, for uden redskaberne får man intet ud af spillet. Heldigvis har EA udgivet tilbehøret for sig, til den dag hvor ulykken rigtigt indtræffer. Men hvem er interesseret i at betale én gang til, for noget de allerede har?



I EA Sports Active er der intet med dårlige waggle-controls. Her gælder det om at bevæge sig og få pulsen op


EA Sports Active fungerer som man forventer af et fitnessspil – næsten. Spillet har en lang række forskellige former for træning, alle under kategorierne konditionstræning eller styrketræning. Man kan yderligere vælge at fokusere på bestemte dele af kroppen, samt vælge specielle træningsprogrammer som fokuserer mere på sportsøvelser. Tilmed kan man følge et 30 dages fitnessprogram, som lover at få dig i langt bedre form på 30 dage. Her fejler spillet desværre. Spillet har nemlig ingen mulighed for eksempelvis at veje dig, som man eksempelvis kan med Wii Fit, for at få et billede af hvordan du ser ud før du går i gang med programmet. Det er synd, specielt fordi EA Sports Active rent faktisk understøtter brugen af Wii Balance Board i visse øvelser. Fitnessprogrammet er også statisk og altså ikke tilpasset den enkelte person. Det ville selvfølgelige også kræve en større analyse af personen, men spørgsmål som om man ønsker at tabe sig, træne musklerne eller bare forbedre ens kondition, kunne passende hjælpe til at skræddersy ens program. Når først programmet er i gang virker det dog og man bliver ligeledes holdt øje med sådan, at man holder hviledage så man ikke ødelægger sin krop.

Når alt kommer til alt, handler det selvfølgelig om de enkelte øvelser i spillet. Virker de? Er de sjove? Er de afvekslende? Et simpelt svar er et rungende ja. Øvelserne er utroligt afvekslende og man vil finde, at der er noget for enhver smag. Selv de mindste vil være underholdt af de sjove og interessante sportsøvelser som basketball, volleyball, dåsekast og baseball. Er man mere interesseret i konditionen kan man passende kigge mod løb, tennis og boxing. Er man mere til at træne musklerne kan man kigge efter øvelser som inline skating, samt alle de klassiske træningsøvelser som man også finder en lille mængde af i Wii Fit. Nogle deciderede spil byder spillet dog ikke på, men det er ikke nødvendigt. EA Sports Active er rettet mod en anden skare end Wii Fit – den skare af mennesker som er seriøse og ønsker at komme i form. Man skal dog være beredt på at få sved på panden og nogle gange udføre øvelserne en gang eller to ekstra. Det er nemlig ikke altid, at spillet helt opfatter hvad man laver, men så er det bare op på hesten igen og forsøge endnu en gang.



Med de specielle medfølgende redskaber får du nok at se til. De virkeliggør følelsen af virkelig at være sporty


Grafisk set er EA Sports Active intet overflødighedshorn af tusinder af polygoner og højopløselige teksturer – og hvorfor skulle det også være det? Udviklerne formår at udnytte grafikken i spillet til at kreere din personlige virtuelle træner og formår at gøre det så godt, at du sjældent er i tvivl om hvordan øvelser skal udføres. Det hele hjælpes rigtigt godt på vej af, at man til hver en tid kan skifte til en decideret video som er optaget af en rigtig person, som udfører øvelsen. De to virkemidler sammen realiserer spillets visuelle mål: at hjælpe spilleren gennem øvelserne.

EA Sports Active forsøger dog i høj grad at krydre spillet med lyd. Allerede fra man starter spillet op, bliver man mødt af et utroligt velskrevet tema, hvis toner klart signalerer at der nu skal ske noget – der er træning i luften. Under de egentlige øvelser kan du frit vælge mellem forskellige typer af musik, som passer til netop dit træningshumør. Desværre mangler EA Sports Active i høj grad muligheden for, at man som spiller selv kan vælge at bruge sin egen musik, f.eks. fra SD kort.


Konklusion
EA Sports Active lover en masse ting og leverer varen. Det er et spil som passer ind i hverdagen hos de mennesker som allerede ejer en Wii, men måske ønsker at tabe et kilo eller to. Underholdningsværdien er måske svær at få øje på og kræver da også, at man i høj grad drives af ønsket om at opnå et mål. Netop dette kunne spillet være bedre til at motivere til, så ikke man pludselig mister lysten efter en uge og aldrig får tændt spillet igen. Grafikken i spillet betyder intet, hvorimod de gode instruktionsvideoer som er med er guld værd. EA Sports Active er intet festspil. EA Sports Active er ikke et spil enhver hardcore-gamer vil gå efter. EA Sports Active er et spil, som de krævende forbrugere som ønsker at være sunde vil kaste sig over – og de vil få sig en skøn tid, sammen med deres nye sundhedspartner.

0
1ups givet

4/5


Fysisk udfoldelse

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

25-07-2009 22:46

Det virker faktisk til at være godt - det er dog nok bare desværre ikke lige noget for mig Smiley
0
1ups givet

#2 - Excel

Level: 3 (Koopa-Troopa)

25-07-2009 23:42

Heller ikke lige noget for mig, men jeg ved min far rigtigt gerne vil have det. Smiley
0
1ups givet

#3 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

28-07-2009 22:17

Havde næsten bestemt mig for at købe det, da jeg læste den første del, men da Henrik kom til det medfølgende ekstraudstyr, ombestemte jeg mig hurtigt igen, desværre. Smiley
0
1ups givet

#4 - Ossipoff

Level: 6 (Cucco)

29-07-2009 01:23

Ja, det er synd med udstyret. Udstyret er en nødvendighed for at benytte spillet -- og med udstyret er spillet det bedste fitnessspil der findes til Wii, by far. Det er synd, at det skal falde på skrøbeligt udstyr.
0
1ups givet

#5 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

29-07-2009 02:17

At kunne bruge sit eget musik under øvelserne ville være awesome.

Rammstein - Links 234 mens man løber, oh yea Smiley
0
1ups givet