G.I. Joe: The Rise of Cobra (Wii)

Skrevet af Lukas Skywalker - 23-09-2009 21:36

G. I. Joe: The Rise of Cobra er et filmspil, og som så mange andre ville have tænkt, så var mine tanker om dette spil allerede fra starten ikke ligefrem positive.
Man starter sit spil ved at gå i gennem en række menuer, og høre på en masse ligegyldig dialog. Målet er at redde en tilfangetagen Joe (som alle de "ansatte" ved G. I. Joe hedder), der er fastlåst bag horder af fjender. Dette mål virker jo lige til og simpelt, men spillet skal absolut prøve at skabe et persongalleri ved at tilsætte en masse ligegyldig dialog, der nemt kunne undværes.

Efter dette irritationsmoment får man dog kontrol over sin karakter – eller karakterer må jeg nok hellere sige. Man kan nemlig ikke gå solo i missionerne, men det vender jeg tilbage til senere. Vil man danne sig et indtryk af hvordan spillet er, så skal man ganske enkelt tage en beat 'em up klassiker som f.eks. Double Dragon, tilsætte 3D, og så skydevåben samt håndgranater. G. I. Joe: The Rise of Cobra er nemlig et klassisk shooter-spil, men i 3D. Dette betyder blandt andet, at man får udregnet en score på baggrund af hvor mange fjender man har skudt, ting man har opsamlet, og hvilken sværhedsgrad man har valgt. De forskellige sværhedsgrader gør, udover at forandre scoren, at enten så bliver man genoplivet lige så snart man er død, lige så snart man når et checkpoint, eller også genoplives ens karakterer aldrig.
Scoresystemet er virkelig med til at skabe en ægte retrofornemmelse, for der er færre og færre spil i dag der rent faktisk giver dig point, frem for f.eks. penge.

Man kommer også ud at køre lidt

Nu lyder det jo som om at G. I. Joe er et fantastisk old-school shooter i 3D, men dette er ikke ligefrem helt rigtigt. Jeg nævnte tidligere at man var to karakterer, og det er der en meget god grund til. Det er nemlig sådan at spil ofte bliver mere end bare dobbelt så sjove, hvis en ven spiller med (eller mod for den sags skyld), og derfor er der co-operative gameplay (eller bare co-op) i dette spil. Den anden spiller kan hoppe ud og ind af spillet lige når vedkommende lyster, og går man ud af et spil mens det er i fuld gang, ja så tager computeren bare over. Det bliver straks langt langt sjovere når man sammen med en kammerat rigtig kan få skudt nogle fjender i smadder. Yderligere får man til sidst i hver bane et diagram der viser, hvor godt man har klaret sig. Det bliver tilmed vist i procent, så man nemt kan se hvem der lægger i spidsen!

Nu sagde jeg jo godtnok i introen, at man også skulle huske Wii Remote og Nunchuk når man skulle klæde sig på til at spille en hæsblæsende omgang G. I. Joe: The Rise of Cobra. Dette er dog kun en halv sandhed, for spillet kan nemlig spilles med Classic Controller, og selv med Wii Remote og Nunchuk kræves der ikke ligefrem megen bevægelse. Jeg har ikke selv prøvet det med Classic Controller, men da der ikke kræves nogen som helst form for bevægelse med Wii Remoten eller Nunchuk, er forskellen nok ikke specielt stor.

Spillet er fyldt med eksplosioner, i sær fra håndgranater

Når man har gennemført en bane får man, baseret på sin score, en eller flere "battle points". Disse battle points kan man så bruge til at låse op for nye Joes, og dem er der mange af. Forskellen på de forskellige Joes er faktisk ikke specielt stor. Den største forskel ligger i de våben de har, og det giver det problem at der ikke rigtig er nogen mening i at tage en person med et dårligt våben, frem for en der har et godt våben – medmindre man altså vil gøre det sværre for sig selv.

Udover den traditionelle story mode, så indeholder spillet også kræs for de ægte G. I. Joe-fans. Der er nemlig et kæmpe galleri fyldt med billeder fra de tidlige dage, samt tidligere udgaver af de forskellige karakterer. Dette låser man op for hen ad vejen.

Grafikken i spillet er på ingen måde det pæneste vi har set på Wii'en. Alligevel er den over middel, for der er egentlig ikke nogen steder hvor man tænker noget i retning af: "Føj hvor er de teksturer udstrukne" eller "... Lidt mere end bare 30 polygoner på en figur, tak."
Lyden er desværre heller ikke noget at råbe noget større hurra for, omend der til tider er dramatisk musik der passer helt perfekt. Noget irriterende er lyden af laserpistoler (der gerne skulle skyde konstant, hvis du altså vil overleve), der godt kan blive ret træls i længden.

Dukker du dig ikke for denne krabat, slutter dit eventyr ret hurtigt

Konklusion
G. I. Joe: The Rise of Cobra, er på næsten alle måder bedre end filmen. Men eftersom filmen ikke var, i følge min mening, særlig god, så skal der heller ikke ligefrem meget til.
At spillet så er bedre skyldes højst sandsynligt, at det ikke er et filmspil som vi kender dem. De fleste filmspil går slavisk filmen i gennem, og enten er det et platformer eller også er det en masse kedelige minispil. G. I. Joe: The Rise of Cobra er dog ingen af de to. Spillet formår at stå for sig selv, og kunne du lide filmen vil du helt sikkert kunne lide spillet, hvilket du måske også vil kunne selvom du slet ikke har set filmen (eller synes den er dårlig).

Kommentarer: