Guitar Hero: Metallica (Wii)

Skrevet af Mr. Mario - 30-08-2009 16:53

Til at starte med vil jeg lige slå fast, at Metallicas musik er det jeg hører mest og jeg så derfor meget frem til denne titel. Ydermere er spillet hovedsageligt testet igennem med guitar-controlleren.

Spillet ligner en del de tidligere spil i serien og derfor er der selvfølgelig en Career Mode. Her burde vi jo næsten blive sendt ud på en rejse igennem Metallicas snart 30 år lange historie, men nej, det skal vi ikke – man er blot et netop nyopstartet band, som spiller sig ind i hjerterne på de fire Metallica-gutter og bliver dermed opvarmningsband for Metallica. I dette band har du mulighed for at spille guitar, bas og trommer eller at synge, og det foregår på en række koncerter. Disse koncerter foregår blandt andet på scener Metallica har optrådt, men der er selvfølgelig også nogle fiktive scener ind imellem.

Find din indre Lars frem og fyr den af med trommesættet

Til at starte med har du kun mulighed for at vælge én koncert, men du får hurtigt låst op for flere koncerter, som du spiller dig igennem Career Moden. Dette går måske lige en anelse for hurtigt, for lige pludselig har du låst op for en pærevælling af koncerter, som du frit kan hoppe rundt imellem. Så denne Career Mode må siges at være mindre vellykket, men Guitar Hero-serien er jo et velegnet party-spil, så lad os se hvad der er af mere velegnede multiplayer-muligheder.

Ud over dette middelmådige forsøg på en story mode, har man også mulighed for at spille et væld af andre modes, som byder på konkurrence imellem spillerne. Blandt disse finder vi Face-Off-, Pro Face-Off- og Battle-mode, hvilket der jo ikke er noget nyt i, men det er her at man har mulighed for at tage en duel med en ven. I Face-Off duellerer du mod en ven i et bestemt instrument, hvor I deles om noderne og i Battle har du mulighed for at indsamle våben, som kan gøre det sværere for din modstander at ramme noderne. Atter en gang er spillet ligesom det forrige og giver derfor også mulighed for at spille mod andre via internettet.

Har man ikke lyst til at konkurrere har man stadig muligheden for et 'Quick Play', hvor man lige som i Guitar Hero: World Tour har mulighed for at lave et set på seks sange. Ligesom i Guitar Hero: World Tour har du også her muligheden for at slippe din indre komponist ud og lave dine egne Guitar Hero-numre. Så der er desværre ikke meget nyt at komme efter i Guitar Hero: Metallica, selvom det selvfølgelig stadig er fornøjeligt.

Vær beredt på nogle heftige soloer

Skal vi grave efter noget nyt, så finder vi blandt andet noget ekstraudstyr til trommerne. Der er nemlig mulighed for at spille med to trommepedalcontrollere og dermed det muligt at spille trommer på en ny sværhedsgrad, nemlig 'Expert +'. Jeg har dog ikke selv benyttet mig af denne mulighed, men kan kun forestille mig, at det giver den helt rette fornemmelse. når man skal fyre den af som Lars Ulrich.
Der er også lidt nyt i noget af det gamle, nemlig rangstjerne, som viser hvor godt du har klaret dig i sangen. Der er nemlig kommet en lille indikator ved siden af din score, der viser dig hvor mange stjerner du har klaret dig op på, mens du spiller.

For at pynte spillet med lidt mere Metallica, er der selvfølgelig også et mindre billedgalleri med bandet eller rettere sagt det nuværende Metallica. Med dette mener jeg, at billeder hvor Cliff Burton eller James Newsted højst sandsynligt har været på, er de blevet klippet pænt væk.
Wii-versionen er som bekendt blevet beriget med hele tre ekstranumre: Broken Beat & Scarred, Cyanide og My Apocalypse. Det er jo altid rart med noget ekstra, men bare ikke i dette tilfælde, hvis man allerede har brugt 600 Wii Points på at hente dem ned til Guitar Hero: World Tour.

OH YEAH!

Er man kæmpe Guitar Hero- og Metallica-fan, vil man sagtens kunne få mange timer til at gå med denne titel, da man har en masse gode numre at gå i gang med – mere præcist 28 (plus tre ekstra) Metallica-numre og 21 andre. Men har man derimod fået nok af Guitar Hero-serien, vil spillet naturligvis hurtigt ryge på hylden, da det desværre bare er mere af det samme.

Ligesom i de tidligere Guitar Hero-spil, så er grafikken ligeledes her, ikke den kønneste der er set på Wii'en til dato, hvilket jo heller ikke er nødvendigt, da man som spiller ikke har tid til at fokusere på så meget andet end sine noder. Der kunne dog godt have været gjort lidt mere ud af denne del, da den af og til er alt for ringe. Det kan for eksempel være svært at se, at det er et symfoniorkester på klistret en plade, som dukker op under Career Mode, når man spiller No Leaf Clover.
Lyden derimod er selvfølgelig i top, hvilket den også bør være i sådan en titel. Enkelte numre har dog fået en lidt alternativ slutning eller rettere sagt, nogle sange stopper brat i forhold til originalerne. Dette er dog gjort til fordel for spilleren i de sange hvor det er den samme akkord der bliver spillet igen og igen mens musikken stilner af.

Gad vide hvad dette gnidderværk skal forestille?

Konklusion
Guitar Hero: Metallica er bare mere af det samme uden de helt store nyheder og hvor alt mere eller mindre ligner de tidligere spil i serien. Selv historien i Career Mode er ikke meget anderledes end i forgængeren. Her kunne spillet have skilt sig lige mere ud fra mængden af Guitar Hero-spil, hvis man gennemgik Metallicas egen historie.
Men er man både stor Guitar Hero- og Metallica-fan, er det selvfølgelig en titel man ikke kan komme uden om.

Kommentarer: