LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Need for Speed: NITRO (Wii)

Skrevet af Thomas Christensen - 24-02-2010 20:08

Der skal ikke bruges mange minutter i selskab med Need for Speed Nitro før man finder ud af, at alt hvad der kan karakteriseres som simulation har fået et ordentligt spark bagi, og derefter blevet kørt gennem en makuleringsmaskine. Nitro handler om voldsomme gaderace, hvor der skal driftes i hvert et sving, køres i gangsterbiler med bling bling til den store guldmedalje og bruges flammekastende boosts på hver en langside. Et bevidst valg fra Electronic Arts’ side, da Wii’en alligevel ikke ville have kræfter til at kunne trække en bilsimulator af moderne kaliber.



Der skal driftes i hvert sving hvis du ikke vil køre ind i barrieren!


Nitro er bygget op som et klassisk bilspil. Du starter med de dårligste biler og får, som du bevæger dig gennem spillet, låst op for flere biler, dele og baner. Dette gøres gennem stjerner, der bliver tildelt efter hvert løb, og fås efter placering, hurtigste omgang og drifting. De forskellige løb er fordelt på fem forskellige byer, med hver deres stereotypiske hovedkarakter, der dog ikke betyder noget som helst gameplay-mæssigt. Men i modsætning til hvad man skulle forvente, er det ikke typiske byer som London, Tokyo eller New York der køres i, men derimod Rio de Janeiro, Cairo, Madrid, Dubai og Singapore. Hver by har kun to baner plus en dragracing-bane dvs. 10 reelle baner, hvilket er alt for lidt og gør løbene en anelse monotone, da man mangler nye omgivelser efterhånden som tiden går. Til gengæld bliver spillet hjulpet på vej af de mange forskellige typer race, der indebærer alt lige fra det normale gaderace til dragrace, tidskørsel og drift-challenge.

De forskellige race er meget hektiske. Det går lynhurtigt, og man skal være vågen for at følge med. Politiet blander sig hvis du ligger på første pladsen eller kører for vildt, hvilket du altid gør, og får du først 5 politistjerner på barometret forvandles selv den fedeste doughnut-spisende betjent til en racerkører i bedste Schumacher-stil og vil gøre alt for at få dig ned med nakken. Faktisk er politiet en langt større udfordring end dine reelle modstandere, hvilket er ærgerligt da racerspil bør have sit fokus på selve racet og ikke ydre faktorer som panserne eller hvad man ellers kan komme i tanke om. Men med det sagt er løbene rimelig underholdende, selvom det til tider kan være svært at drifte så meget som banerne lægger op til. Dette problem har EA dog også taget højde for, og stort set alle tænkelige kontrolmuligheder er derfor tilgængelige. Du kan ikke kun spille med Wii Remote og Classic Controller men også Gamecube-controllers, og der burde derfor være noget for en hver smag.



Selvom spillet indeholder få biler, er der nogle fede af slagsen. Som her Lamborghini Gallardo


Til trods for de mange valgmuligheder af controllers, er det ikke helt samme historie med antallet af biler. Nitro indeholder kun 30 af slagsen og bortset fra tophastighederne kører de stort set ens. Det er ikke godt nok, og med så få biler er det heller ikke godt nok at mærker som Ferrari og Mercedes ikke er med. Men selvom antallet af biler er begrænset, så er mulighederne for at style dem i hvert fald ikke. Inde i din personlige garage har du mulighed for at pille ved bilernes udseende så meget som du ønsker, og dit VW Rugbrød kan komme til at ligne den vildeste sportsvogn. Men selvom der er skruet op for den kunstneriske vinkel, er det på den anden side ikke muligt at pille ved bilernes ydeevne. Det vil sige ingen former for opgraderinger, der kan gøre din bil bedre undervejs. Om dette er positivt eller negativt er personlig smag, men det gør i hvert fald dine køb mere overskuelige, da du ikke skal spekulere over opgraderinger men i stedet bare købe nye biler når du har råd.



Kun kreativiteten holder dig tilbage


Need for Speed Nitro’s grafik er meget karikeret og alt lige fra biler til baner har fået en ordentlig omgang steroider. Igen, alt hver der kan karakteriseres som simulation er smidt langt væk. Bilerne er derfor meget mere vulgære end normalt. Men det gør ikke noget. For den grafiske æstetik passer perfekt ind i spillets arkadeprægede koncept, hvor det handler om heftige gaderace med massere af fart og vilde udskridninger. Grafikken er dog ikke perfekt. Der er kun én kameravinkel, og den er bagfra i en lav højde. Det betyder at modkørende trafik og lignende kan blive svært at se fordi bilen blokerer udsynet. Én kameravinkel er heller ikke godt nok, og lever ikke op til simple nutidige standarder som førstepersonsvinkel eller i det mindste en vinkel hvor bilen ikke fylder halvdelen af skærmen. Ligeledes er lyden heller ikke en dans på roser. Mens motorlydene er tilfredsstillende er musikken decideret rædsom, og egner sig slet ikke til et racing spil som Need for Speed Nitro.



Nitro giver din bil et ordenligt spark bagi!


Konklusion
Need for Speed Nitro er et udmærket racing spil, der med sine hektiske race og vanvittige hastigheder er lavet til arkadefolket, så søger du en simulator skal du kigge langt væk. Er du derimod på udkig efter et underholdende racerspil du kan banke dine venner i en lørdag aften, er Nitro mere noget for dig. For selv om spillet har sine grundlæggende mangler i for få biler og baner, er gameplayet stadig sjovt og skal nok holde dig beskæftiget i nogle timer. Ser man spillets konkurrenter i betragtning, finder du ikke lignende spil til Wii der er bedre, og Need for Speed Nitro ville derfor være et passende køb.

0
1ups givet

3/5


Essentiel multiplayerdel

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

24-02-2010 20:39

God anmeldelse Smiley Bortset fra manglen på baner og biler lyder det som et spil, jeg skal erhverve mig engang inden længe Smiley

Kan godt lide at rædsom musik alligevel giver en middelkarakter Smiley
0
1ups givet

#2 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

24-02-2010 20:56

Jo må også erkende at jeg er fristet til at købe mit første Need for Speed-spil.
0
1ups givet

#3 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

24-02-2010 21:02

Jeg havde Need for Speed: Carbon til Wii i sin tid. Bestemt ikke et dårligt spil, bare ikke lige mig Smiley

En ting jeg undrer mig over ved denne titel, er at grafikken tilsyneladende er dårligere end i Need for Speed: Carbon... Men måske jeg husker forkert Smiley
0
1ups givet

#4 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

24-02-2010 21:21

Ja, lol. På trods af at PS2en sagtens har kunnet trække flotte bilspil, er det pludselig for hårdt for Wiien xD
0
1ups givet

#5 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

24-02-2010 22:17

Jeg er den uheldige dreng der spildte 500,- på Need for speed: Undercover til Wii. Smiley Verdens mest skuffende og elendige bilspil, desværre. Jeg tør ikke købe flere "Normale" bilspil til wii længere, da dette og et andet monstertruck kapløb spil, skuffede mig mere end noget andet.

Dog er Mario Kart Wii stadig et + for bilspil til wii. Smiley
0
1ups givet

#6 - Nome®

Level: 1 (Goomba)

27-02-2010 12:20

NFS:WANTED er forhelvete det bedste bil-spil til konsollerne Smiley
0
1ups givet

#7 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

28-02-2010 10:21

duuuh det er da Naruto Rasengan Racers.
0
1ups givet