LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

New Super Mario Bros. Wii (Wii)

Skrevet af Erik Madsen - 06-12-2009 22:12

New Super Mario Bros. Wii skabte naturligvis stor forventing, og ikke mindst store forhåbninger blandt Nintendos fans, om at Wii-konsollens længeventede stortitel med saft og kraft endelig ville udkomme. Men New Super Mario Bros. Wii kommer næppe til at blive husket på samme måde som fx Super Mario 64. Husker man tilbage på de tidligere Super Mario Bros.-spil er dette en glimrende fortsættelse, de to brødre har ikke tidligere haft mulighed for rent faktisk at samarbejde om at redde prinsessen, men det har de nu. New Super Mario Bros. Kom første gang til Nintendo DS og fik en del kritik om at være alt for let, men i New Super Mario Bros. Wii er der langt mere at komme efter.



Mario får hjælp af både Luigi, Yoshi og et par Toads


Super Mario Bros. 3 til Nintendo Entertainment System er uofficielt blevet kronet til den bedste udgivelse af Super Mario Bros. gennem tiderne. New Super Mario Bros. Wii fører tankerne tilbage i tiden, netop tilbage til Super Mario Bros. 3. I Super Mario Bros. 3 kunne Mario iføre sig dragter som fx en egerndragt og en frødragt, som gav ham superevner han ellers ikke havde i luften eller vandet. Disse dragter kom der endda flere af i første udgave af Super Mario Bros. til Nintendo DS, men nu er der kommet endnu flere dragter til i Wii-versionen såsom en propel-, pingvin- og isblomst-dragt. De nye dragter giver Mario, såvel som Luigi, Toad og Toad nye superevner.



Der er flere ligheder mellem New Super Mario Bros. Wii og Super Mario Bros. 3. Bla er verden to begge steder præget af ørken


Miyamoto, manden bag Mario, lægger langt mere vægt på gameplay end på grafik, og det kan i høj grad ses. Gameplayet er i det populære 2,5D, hvilket dog kun virker godt, hvis det er ordentligt ført ud i livet, og det må jeg sige at det er! Wii'en har mange gadgets, men i New Super Mario Bros. Wii kan man nøjes med at bruge sin Wii Remote. Man holder sin Wii Remote vandret og bruger D-paddet samt knapperne 1 og 2. Det giver en følelse af at man sidder med sin gamle NES-joypad i hånden, og det er en fantastisk følelse, da styringen er fantastisk. Man har valgt at krydre den gammeldags styremodel med det nye bevægelsesfølsomme sytstem, hvor man skal ryste og hælde Wii Remoten, i en mængde som er moderat og lige tilpas.



Klassiske og nye koncepter bliver op til flere gange et ganske vellykket miks


Lyden minder mest af alt om forgængeren til Nintendo DS. Der er dog gamle klassikerlyde med tilbage fra 80'erne og 90'erne, hvilket dog kun giver den rette stemning når der skal spilles Mario. Baggrundsmusikken er forskellig alt efter hvilken bane man befinder sig i og rammer næsten altid plet i forsøget på at skabe en stemning. Enkelte steder er temamusikken så god, at det har potentiale til at blive en mindre klassiker.

Et af de første Mario-spil til Wii var Super Mario Galaxy, som grafisk måske er det pæneste vi har set Mario i, og måske også det pæneste vi har set Wii'en præstere. New Super Mario Bros. Wii fører ikke udviklingen fremad hvilket ved første øjekast skuffer en del. Graffiken har ikke forbedret sig fra at komme fra Nintendo DS til Wii, New Super Mario Bros. Wii ligner til forveklsing, ja, New Super Mario Bros. Man havde nok håbet på at Nintendo havde præsteret lidt bedre der.
Det er dog ikke lutter genbrug, forskellige og flere animationer er kommet med, og efterhånden som man spiller sig gennem spillet tænker man ikke så meget over grafikken da det suveræne gameplay i den grad stjæler opmærksomheden. Det skal dog heller ikke være kritik alt sammen omkring grafikken, New Super Mario Bros. Wii er da et flot spil og er utrolig farvestrålende og behageligt at kigge på.



Grafikken er noget vi har set før, men der er skam kommet flere animationer oven i hatten, og der er blevet finpudset over det hele


New Super Mario Bros. Wii er en hel del sværre end det første spil til Nintendo DS, men det siger måske heller ikke så meget da sidstenævnte vitterligt kunne gennemføres med lukkede øjne. Man skal forberede sig på mange timers spil, da man først skal gennemføre alle baner og banke Bowser. Det kan i sig selv godt være en udfordring hvor man skal forsøge op til flere gange for at komme igennem de sværeste baner, ligesom i de gode gamle dage.
Efter man har givet Bowser prygl kan man gå tilbage til de mange baner og skaffe de store guldmønter. Det giver masser af ekstra timers spil hvor man udforsker banerne og opdager mange nye ting, bl.a. nye baner, man overhovedet ikke fik stødt på i første omgang. Spillet indeholder en stor multiplayerdel hvor op til fire spillere kan spille sammen og hjælpes ad på vejen til at redde Princess Peach. Det giver yderligere spillet meget lang levetid, og da der også kan spilles mod hinanden i minispil er holdbarheden helt i top.



Den nye multiplayerdel giver en ekstra dimension oven i den allerede fornuftige holdbarhed


Konklusion
New Super Mario Bros. Wii er et flot, gennemført og underholdende spil for både yngre og ældre fans af Mario. Spillet er langt mere udfordrende end New Super Mario Bros. til Nintendo DS, men en reel hjernevrider er det nu heller ikke. Gameplayet er i ren verdensklasse og grafikken passer meget godt til det, dog uden at være prangende. Der er mange timers underholdning, da der både er masser af ekstra ting at udforske og ekstra baner at skaffe.
Man kan spille op til fire spillere sammen, hvor man endten kan hjælpes ad med at redde prinsessen, eller man kan konkurrere mod hinanden i minispil. Man savner dog en onlinedel, det ser umiddelbart ud til at Nintendo fuldstændig har glemt dette, medmindre det er med vilje. Spillet er et af de absolut bedste Wii-spil på markedet, men har man kun Mario-spil op gennem tiden i tankerne, skiller netop denne titel sig ikke synderligt ud fra mængden.


0
1ups givet

5/5


Essentiel multiplayerdel

Fremragende lyd

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Slettet

Level: 1 (Goomba)

06-12-2009 22:25

Dejlig anmeldelse som har fået mig overbevist om, at jeg bare må eje dette spil Smiley
0
1ups givet

#2 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

06-12-2009 22:30

God anmeldelse, jeg er ikke i tvivl om at det her er godt Smiley
0
1ups givet

#3 - Navn

Level: 19 (Bullet Bill)

06-12-2009 22:35

man kan konkurrere mod hinanden i minispil



Er dette en fejl eller har jeg bare ikke fundet minispils-moden?

Jeg har selv gennemført spillet, og har flere gange spillet multiplayer, men er ikke faldet over nogen minispils-del.

0
1ups givet

#4 - PD

Level: 1 (Goomba)

06-12-2009 23:12

Meget sjovt at alle billederne i anmeldelserne er beta billeder xD
Håber at dette spil er et af de spil min far har købt til mig som julegave 8D
0
1ups givet

#5 - Zalman

Level: 28 (Skeeter)

06-12-2009 23:18

Ekstremt godt spil. Har ikke lavet andet de seneste dage.

Jeg savner dog noget Classic Controller-support. Kan virkelig ikke lide at holde en Wiimote på den måde så længe.
0
1ups givet

#6 - PD

Level: 1 (Goomba)

06-12-2009 23:19

Man kan da tilslutte Nunchuken? Det har jeg da set i en video? XD
0
1ups givet

#7 - Erik Madsen

Level: 19 (Bullet Bill)

07-12-2009 12:53

PD, jeg siger at 'man kan' nøjes med Wiimote ;P. Man kan godt spille med Nunchuk, men synes det virker så skidt at det ikke rigtig var nævneværdigt Smiley
0
1ups givet

#8 - PD

Level: 1 (Goomba)

07-12-2009 14:01

Men jeg snakker til Salman, Erik XD
0
1ups givet

#9 - Zalman

Level: 28 (Skeeter)

07-12-2009 15:00

Som Erik selv siger, er det ret skidt med et joystick i 2D-spil. Det er ikke lige mig. Desuden har Wiimote + nunchuk slet ikke samme følelse som at holde en "rigtig" controller. D: Classic Controller Pro er perfekt til det her spil.
0
1ups givet

#10 - PD

Level: 1 (Goomba)

07-12-2009 15:23

Jeg siger det bare, hvis du måske ikke vidste det, da det lød som du var ulykkelig over at man kun kunne spille med Wii Remoten XD
0
1ups givet

#11 - Reflexis

Level: 1 (Goomba)

15-12-2009 23:28

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg spillet har været en stor skuffelse og spild af penge Smiley
Havde forventet mere kreativitet, og så er figurerne blevet alt for bløde, absolut ikke det jeg forbinde med Super Mario i 2D.
Har ikke gennemført spillet endnu da det hidtil har kedet mig og kan derfor ikke udtale mig for det hele... Men banerne er for lette (gennemført de 2 første verdener) og det skal siges at jeg har fundet alle mønter i de 2 verdener.
Har dog også kun spillet et af Super Mario spillene i 2D før (på de store konsoller) og dette er Super Mario World som kom sammen med min vidunderlig SNES.
Elskede det spil og kan finde på at sætte det på og spille alle baner igennem igen på trods af at det er sårelet at gennemføre (nogle af de mere skjulte baner er dog mega svære ;p). Har dog også spillet nogle spil på mine gamle gameboys, her var det dog ikke Super Mario Bros konceptet på samme måde.
Men som sagt, er alt i alt led og ked over de baner jeg hidtil har stødt på og det er ikke noget som fanger mig. Hellere tilbage til 16 bit!!!
0
1ups givet

#12 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

19-12-2009 21:32

Hjemme hos os er spillet en stor succes indtil. Mig og kæresten har spille aftener sammen med hendes bror og denne kæreste. Vi kan snildt slå en 2-3 timer ihjel med multiplayer delen. Men også bare som singleplayer synes jeg det er super fedt. Det har på alle leder og kanter levet op til mine forventninger og det endda selvom jeg aldrig har været speciel glad for platformsspil Smiley
0
1ups givet

#13 - PD

Level: 1 (Goomba)

25-12-2009 02:23

Reflexis siger du at banerne er for lette? Jeg har siddet og stresset fuldstændig ud på grund af at jeg dør hele tiden :b Du må vidst havet spillet et forkert spil, da dette her er for sygt :b
0
1ups givet