Red Steel 2 (Wii)

Skrevet af Lukas Skywalker - 31-03-2010 22:15

Som skrevet lige ovenover, så ligger Red Steel 2 helt enormt langt væk fra etteren. Ca. halvdelen af hvad der før bare mindede om noget asiatisk, er nu skiftet ud med western cowboy-stemning, hvilket vel nok kan siges at være det stikmodsatte. Med andre ord kan der altså stå noget ærke-asiatisk midt i en ørken. At det foregår adskillige år senere/i en anden verden (det bliver ikke uddybet) forklarer det vist meget godt. Men lige fra starten oser guitarspillet ekstremt meget af et ægte western eventyr i bedste Clint Eastwood-stil – dette falder dog lidt til jorden efter man har startet spillet, da der er både motorcykler og højteknologisk udstyr.
For at spille Red Steel 2 skal du bruge Wii MotionPlus, og nej, man kan overhovedet ikke spille spillet uden. Dette er dog helt i orden, for det medfører en så langt mere tilgivelig styring, i forhold til etteren, der netop blev kritiseret pga. sin dårlige opfattelse af ens bevægelser, primært i sværdkampene.

Efter valg af save slot og sværhedsgrad (jeg tog den midterste) begynder spillet så rigtigt, og uden at afsløre for meget, starter spillet med at man vågner op i en ørken. Man opdager dog hurtigt at alt ikke er som det skal være, da ens håndled er bundet sammen, og spændt fast til en motorcykel. Nu går det så over stok og sten, ned i vandkanaler og under en lastbil, indtil man til sidst slipper fri. Motorcyklen eksploderer inde i en bygning, og skaber en ildvæg som ens modstander ikke kan slippe i gennem. Dermed har man masser af tid til at lære kontrollen at kende. Men bevæger sig med det analoge stik, sigter ved at pege Wii Remoten på skærmen, og skyder ved hjælp af B-knappen. Man fokuserer automatisk på en fjende, og man kan skifte mellem fjenderne ved at trykke på Z-knappen. Noget af det første jeg lagde mærke til var, at selvom der umiddelbart ikke var den store forskel i styringen i forhold til etteren, kan man nu skyde på f.eks. en elevator eller et kontrolpanel. Det giver mønter, som man senere kan bruge til at købe eller opgradere våben og evner, og at skyde på ting i ens omgivelser har nogen gange også en form for effekt – det kan f.eks. være at åbne en dør. Det er dog også sjovt bare at hakke kaktusser, træplanker, og meget andet ned med sit sværd, og nogen gange er det faktisk nødvendigt for at komme videre.

Sværdet er pistolerne overlegne, men de kan nu være meget nyttige alligevel

Nå, men man "nedlægger" så et par døre, og går gennem bygningen, indtil ens tidligere modstandere finder en. Nu er de dog ikke nogen match for en, da man har fået adgang til sin pistol. Man redder derefter en gammel mand ved navn Jian, der er leder af den klan man har været bortvist fra i fem år, og som man nu er vendt tilbage til. Kusagari-klanen havde længe ledet byen Caldera, men for nylig er en ond bande kommet til magten: The Jackals. The Jackals må og skal stoppes, og dermed sættes jagten i gang!

Først vil Jian, der for øvrigt er meget sur og vrissen, lige teste ens evner med et sværd, ved at få en til at lave nogen øvelser der bliver vist grundigt af en pæn Wii-kvinde. Som sagt var sværdkampene et af de største kritikpunkter ved etteren, og er det så fikset? Bestemt! Wii Remoten + Wii MotionPlus opfatter langtfra ens bevægelser 1:1, men umiddelbart virker det langt bedre end i etteren. Personligt blev jeg dog skuffet over manglen på 1:1, men på den anden side er det måske også bare godt at den ikke registrerer ens bevægelser 100 % præcist, for ellers ville det med garanti resultere i en del afhuggede lemmer – på sin egen karakter, vel at mærke. Med andre ord så fungerer sværdkampene godt, men det giver stadig ikke den rigtige 1:1 følelse, som man måske havde forventet. Jeg vil dog understrege, at jeg personligt ingen problemer overhovedet har haft med at lave de specielle moves, som man kan lære undervejs. Der er noget rigtig fedt over, at man kan svinge sit sværd mod en træ-figur (som der er en del af, af én eller anden grund), og så se hovedet flyve af, eller hugge en kaktus midt over. Det fedeste ville dog være, hvis der var endnu flere ting man kunne hugge over. Jeg har aldrig svunget med et ægte sværd, men det her føles bare rigtigt; pas på hvis du har gæster, du kommer nemt til at ramme dem! Det er i sær ved de fede special moves at det kan gå galt, så husk at holde afstand.

En anden ting som man også lærer i løbet af de første par minutter er, at klatre. I bedste Mirror's Edge stil skal der nemlig klatres og springes op ad vægge og over forhindringer. Det virker ok, og det passer egentlig meget godt ind. Det eneste der kan være træls er, at du ikke kan hoppe ud over skrænter hvis der ikke er de her "plader", som man så også kan kravle op ad. Det virker lidt dumt at gå mod en kant, og så ikke falde ned, men det er heldigvis sjældent at man får lov til det.

Så skal der fægtes!

Red Steel 2 er ikke opbygget i baner på samme måde som etteren. Du går rundt i verdenen, og når du går til forskellige steder, primært klanens dojo, starter nye dele af historien. I dojoen skal man f.eks. kigge på en opslagstavle, hvor der står forskellige missioner, og hvad deres belønning er. Det er dog ikke helt free-roaming ligesom i GTA-spillene, da der er grænser for hvor man kan bevæge sig hen, i de forskellige missioner. Dog lider spillet af "Metroid-syndromet", når man går fra sted til sted, da spillet lige skal loade det næste område, før døren åbner. Det tager dog ofte blot tre sekunder, og maks. 10, så det er tilgiveligt. Spillet tager en til mange forskellige områder, selvom nogen af dem minder en del om hinanden. Det typiske mål er at klare en horde af fjender, og nogen gange skal man så klare en boss-agtig figur, der er markant stærkere end de andre.
Man klarer mission efter mission, og man kommer meget ofte tilbage til gamle områder, hvor man så dog derfra skal nye steder hen – det giver en god følelse af free-roaming, der er et meget vigtigt aspekt for mange i dag når det kommer til gaming. Som sagt er der altså rammer til hver mission, men de er overhovedet ikke forstyrrende. Man har et kort nede i venstre hjørne, der viser hvor man kan gå hen. Efter ca. to timers spil, begynder spillet så småt at blive lidt repetitivt (men også kun lidt!), men det medvirker dog bestemt ikke til at det bliver uinteressant, blot at det bliver en smule mindre interessant end tidligere. Der er nemlig bl.a. nogle vildt fede mellemsekvenser, nogen af dem er "bare" fede, hvor man kan læne sig tilbage og nyde det, mens man ved andre faktisk selv skal trykke på forskellige knapper, for at overleve. Det er virkelig skægt, og jeg ville ønske der var flere af disse interaktive mellemsekvenser, der nok bedst kan sammenlignes med spillet Heavy Rain.

Under spillet møder man forskellige personer, dog er der ikke mere end en håndfuld af dem der er vigtige, så man kan sagtens holde styr på dem. Der er i øvrigt ikke én eneste person fra det første spil, der er med her... Tror jeg da ikke! Man møder blandt andet en smuk pige, Tamiko, og en gammel sherif, Steve Judd. Karaktererne er egentlig ret uinspirerende og kedelige, selv den vrisne Jian, der prøver at tilføje lidt "spænding" ved hjælp af sin dialog, men han ender bare med at være gammel og tør. Stemmeskuespillet er ikke dårligt, men det er langtfra det bedste vi har set.

Mmm, hun er da meget pæn... Men hvor var det lige vi så hende i etteren?

Personerne er dog hamrende ligegyldige, for det er den fede action der skal træde i karakter, og det gør den! I etteren kunne det tage al adrenalinen væk, når man kom til en sværdkamp, men da det er blandet her fungerer det bare meget bedre. Vift med Wii Remoten eller tryk A for at bringe sværdet frem, tryk på et af skydevåbene på D-paddet for at skyde. Og ja, den skifter mellem våbene lige med det samme!

Når man har gennemført spillet kan man selvfølgelig starte forfra, men der går nok mindst 10 timer før den gennemsnitlige gamer er færdig med Red Steel 2. Der er godt nok nogen challenges som du kan prøve efterfølgende, men det er egentlig bare som at spille spillet om igen, bare mere inddelt. Multiplayer er en savnet ting, og det er ærgeligt at de ikke har inkluderet det. Det havde ikke behøvedes at være online, offline-multiplayer ville helt sikkert have fungeret ganske godt. En ting jeg simpelthen bare må understrege er, at hvor mange egentlig ikke synes særlig godt om at skulle bevæge sig så meget når de spiller disse "hardcore"-spil, så er dette spil helt perfekt. Det føles ikke spor "dumt", og man føler faktisk at man udretter noget når man svinger hårdere og hurtigere med sit sværd, eller skynder sig at sigte på en fjende og holde aftrækkeren i bund!

Grafikken i spillet er cel-shading, og det fungerer ganske udmærket, med få mangler. Det er pænt at se på lige umiddelbart, men det kan dog godt blive lidt grumset til tider. Omgivelserne er meget godt fundet på, om end lidt ensformige. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det her er et af de pæneste spil vi overhovedet har set på Wii'en. En ting som dog også er værd at nævne er, at der slet ikke er blod med i spillet. Mærkeligt, for de specielle moves man kan lave med sit sværd, er ellers ret drabelige. Det burde i det mindste være noget man kunne slå til eller fra, i stedet for at det slet ikke er til stede.
Lyden er ekstremt stemningsfuld, med den akustiske guitar der dominerer det hele. Lydeffekter er der også mange af, og de virker som de skal – i etteren fik især lydeffekterne på pistolerne mange høvl, da det nærmest lød som en hundeproppistol når man skød med et gevær, eller som knaldperler når man skød med en håndpistol. Her lyder de meget bedre, og det gør alt andet i spillet også.

Spillets mellemsekvenser er fyldt med ild og eksplosioner

Konklusion
Ligner det etteren? Overhovedet ikke. Gør det noget? Overhovedet ikke. Ubisoft gør etteren værdig, men så heller ikke mere. Med manglen på genspilning nedsættes spillets egentlige underholdningsværdi meget ned, og det er synd. Dog bliver den opvejet lidt af at man kan købe samt opgradere våben. Det er tydeligt at Ubisoft har fokuseret voldsomt meget på at ramme den helt rigtige stil; det virker efter hensigten, men det forårsager at resten af spillet tager lidt gameplaymæssig skade. Gameplayet er blevet væsentligt forbedret med Wii MotionPlus, men der mangler stadig det sidste ekstra stykke for at nå toppen. Ubisoft har udført deres job godt, og et Red Steel 3 ville på ingen måde skade.

Læs i øvrigt også N-clubs interview med en af bagmændene bag Red Steel 2

Kommentarer: