N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Sonic & SEGA All-Stars Racing (Wii)

Skrevet af yasw - 06-05-2010 23:04

Når det kommer til racerspil er kart-racing nok den form der har den bredeste appel. Her kan alle være med, børn som voksne. De er nemme at komme i gang med, styringen er let og intuitiv, grafikken er farverig og man kan more sig kosteligt med at skyde våben efter sine modspillere. Den formel har Nintendo mestret med Mario Kart spillene, hvor det første kom på Super Nintendoen, og siden er der kommet fantastiske spil til alle Nintendos efterfølgende konsoller og håndholdte enheder. Flere har forsøgt at gøre dem kunsten efter, og nu altså også SEGA. De har valgt den sikre løsning, hvilket vil sige at de stjæler med arme og ben fra Mario Kart. Men skal man kopiere andres idéer, kan man ligeså godt gøre det fra de bedste.



SEGA har skruet godt op for farverne


Det er dog ikke kopi det hele. Indholdet er klart SEGA - med store bogstaver. Sonic fylder selvfølgelig en del, og man kan selvfølgelig køre som både ham, Tails, Dr. Eggman og flere andre. Men andre SEGA spil fylder ligeså meget. Fx kan man køre som Alex Kid og Ulala, eller hvad med at køre rundt i farvestrålende baner inspireret af spillet Samba de Amigo eller uhyggelige slotte fra The House of the Dead? Til dem der primært kender Sonic-spillene, er der selvfølgelig også hele 9 baner inspireret af Sonic the Hedgehog.

Det første der overvælder en med Sonic & SEGA All-Stars Racing er den stærkt kraftige farvepalet. Rigtig velkendt SEGA-stil. Menusystemet er i skrigende rød og blå, men ganske funktionelt. Banerne er ligeledes et overflod af farver og imponerende baggrundsdetaljer. Det er særligt med grafikken at spillet brillere, nok blandt det bedste Wiien har set indtil nu. Det kan dog også blive lidt for meget af det gode, for ofte bliver der så mange detaljer på skærmen på én gang, og det meste af det enten blinker eller i skrigende farver, at det kan være svært at se hvor pokker vejen er. Fantastisk flot grafik er én ting, funktionel grafik der understøtter gameplayet er noget helt andet.



Turbofart i Seaside Hill


Selve spillet indeholder en lang række velkendte og nye måder at køre ræs på. Der er en række grands prix med fire baner i hver, time trials til de i alt 26 baner og selvfølgelig mulighed for multiplayer både lokalt og online. Uanset hvilken form man kører optjener man såkaldte SEGA Miles, og disse bruges til at unlocke baner, ekstra musik og flere karakterer at køre som. Det gør at alle med nok tid kan få åbnet op for alt, men det betyder ikke at der mangler udfordring til dem der vil prøve deres færdigheder til det yderste. Der er en lang række selvstændige missioner, hvor man skal alt muligt forskelligt fra blot at køre en bane hurtigt nok til at skyde til måls efter skydeskiver undervejs. Derudover er der også et medaljesystem med over 50 små og store udfordringer, som fx at blive nummer 1 i alle grands prix eller vinde et løb ved at køre over målstregen baglæns. Udover det, får man også en lille håndfuld minispil, hvor man ikke kører ræs, men kører i en kamparena og kan spille noget der ligner "capture the flag" fra diverse skydespil.

Styringen i selve spillet fungerer uden problemer. Ligesom i Mario Kart Wii kan man styre med alt lige fra et Wii Wheel, en enkelt Wii Remote eller en Classic Controller. Man kan slide igennem skarpe sving og opbygge et lille turbo boost, igen ligesom i Mario Kart, og der er et velkendt arsenal af våben. Hastigheden er i top og det går generelt hurtigere end i Mario Kart, men forvent ikke at det går ultra stærkt som i futuristiske racerspil som F-Zero eller Wipeout. Her viser Wiien desværre også lidt sin svaghed i forhold til de kraftigere HD konsoller, Xbox 360 og PlayStation 3 som spillet også findes til, da det enkelte steder godt kan hakke en smule i de meget hurtige passager. Her kan det anbefales at man indstiller sin Wii til at køre på 60Hz i stedet for 50. Det hjælper lidt.



Pas på at du ikke skrider i svinget


Selvom Sonic & SEGA All-Stars Racing egentlig er et ganske udmærket og især flot kart-racing spil, så er der bare en lang række detaljer der gør, at det altså bare ikke når op på et højere niveau. Det største problem er nok våbensystemet. Det er fint nok at våbnene er ret uoriginale, men de har bare ikke særlig stor betydning for de enkelte ræs. Bliver man ramt er man meget hurtigt oppe i fuld fart igen og der kommer bare ikke våben særlig tit. I Mario Kart vinder man ikke alene ved at køre banen godt, men også ved at bruge våbnene klogt og strategisk. Sonic & SEGA All-Stars Racing er mere i stil med en almindelig arkade-racer, og det er der en meget god forklaring på. Oprindeligt havde udviklerne nemlig tænkt sig at lave det netop som en almindelig racer, altså uden våben, men det blev tilføjet senere. Og det kan altså ses at det ikke er integreret særlig godt i spillets mekanismer. Der er også mindre ting som at hver karakter man kan køre, kun har én bil/fly/motorcykel hver, og disse har kun fire forskellige parametre: hastighed, accelerationen, styring og turbo-boost. I praksis føles de bare ret ens at køre med, og ikke som i Mario Kart hvor de forskellige køretøjer har mange parametre og opfører sig vidt forskelligt.



Frygtindgydende Curien Mansion


Konklusion
Sonic & SEGA All-Stars Racing er alt i alt et ganske fint kart-racing spil, men det kan altså kun blive det næstbedste. Derfor kan det primært anbefales til dem der er blevet lidt trætte af Mario Kart Wii, men gerne vil have noget nyt i lidt samme stil. SEGA har med denne titel gået efter det sikre. Man har ikke eksperimentet for meget, kopieret hvad man ved har haft succes før, og det har givet et hæderligt resultat. Dog har SEGA skam også sat sit eget præg på spillet, med dets meget SEGA-agtige look, og de mange baner og figurer fra en masse af Segas spiltitler.

Vores anmeldelse af DS-versionen kan læses her.

(BEMÆRK: Screenshots er ikke in-game grafik, men konceptbilleder)

0
1ups givet

4/5


Essentiel multiplayerdel

Kommentarer:

#1 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

08-05-2010 13:03

En titel jeg overvejer. Smiley
0
1ups givet