Super Smash Bros. Ultimate (Switch)

Skrevet af Zone - 08-01-2019 17:45

Lige siden Nintendo Switch blev lanceret, har der for mit vedkommende manglet en helt speciel spilserie på konsollen – nemlig Super Smash Bros. Med sit unikke take på Fighting-genren, har Smash Bros. altid formået at kombinere kaotisk party-spil med seriøst, kompetitivt gameplay og selvom flere spil har prøvet at gøre den kunsten efter og ændre på reglerne, står Super Smash Bros. stadig som det ypperste inden for platform fighters. Nu er serien endelig kommet til Nintendo Switch i form af Super Smash Bros. Ultimate, men lever spillet op til sådan en titel? Er det vitterligt det ultimative Super Smash Bros.? Det er et af mange spørgsmål jeg har i sinde at svare på i min anmeldelse. Grib din Gamecube controller og hold fast, for nu begynder vores rejse ind i denne massive multiplayer-udgivelse.

Super Smash Bros. Ultimate er, som sagt, et af de mest massive spil, som Switch’en har at byde på – og her taler vi udelukkende mængden af indhold, som spillet er spækket med. Spillet indeholder en inkarnation af næsten samtlige spiltilstande, som Super Smash Bros.-serien har budt på i årenes løb, både Single Player og Multiplayer spiltilstande. Der er Classic Mode, Adventure Mode, Multi Man Melee (i form af Century, All-star og Cruel Smash) og selvfølgelig det klassiske Multiplayer, som byder på flere regler og tilføjelser end nogensinde før. Udover disse spilstilstande, som alle kan spilles offline og nogle endda i Co-op, er der selvfølgelig spillets online-del, men den kommer vi til senere i anmeldelsen.
Traditionen tro er der også masser at samle på i spillet, som kommer til udtryk gennem musik, Mii-kostumer, men i højest grad gennem det nye Spirit-system, som har erstattet trofæsystemet, som vi kender fra ældre spil i serien.

Spillet brander sig selvfølgelig på at være det ultimative Super Smash Bros. og hvis du endnu ikke er overbevist, så kan det være karaktergalleriet kan overbevise dig. Alle karakterer der førhen har været med i Super Smash Bros. er nemlig også med i denne udgave – og endda flere til. Så hvis du har gået og sukket efter at spille Pichu, Wolf eller Ice Climbers, så har du igen chancen i Ultimate, mens de fans der i flere år har efterspurgt Ridley eller King K. Rool nu også kan prøve kræfter med disse fyre. Spillet har som standard over 70 fighters, men i 2019 kommer der endnu flere tilføjelser i form af Pirahna Plant for dem der har købt spillet inden 31. januar, samt 5 DLC-figurer, hvor Joker fra Persona 5 er blevet afsløret som den første. Der er derfor masser at give sig i kast med.

De tre Mii fighters: Mii Swordfighter, Mii Brawler og Mii Gunner, vender også tilbage i Ultimate. Det specielle ved disse karakterer er at du kan bruge dine Miis til at lave custom fighters med. Man kan vælge fra en pulje af specialangreb, mens deres A-angreb og kamp-stats er baseret på den type Mii Fighter de er. Udover nogle småændringer fungerer deres angreb mere eller mindre, som de gjorde i Super Smash Bros. for Wii U, udover at man nu ikke kan ændre deres størrelse, hastighed eller styrke via den højde og tykkelse man har givet dem i Mii-menuen. Dette system er overordnet lidt skuffende, da de har gjort det mindre robust i denne udgave. Jeg havde gerne set at de havde tilføjet flere typer Mii Fighters, flere specialangreb man kunne vælge i mellem og at de havde gjort tilpasningsmulighederne endnu dybere, men det er altså ikke tilfældet.



Ligesom andre multiplayer-spil på Switch, så indeholder Super Smash Bros. Ultimate gode muligheder for styring. Du kan bruge Joycons såvel som Pro Controllers uden problemer – men der er også en helt bestemt controller som endnu engang vender tilbage, nemlig Gamecube controlleren. Denne legendariske controller har været den foretrukne controller for mange siden Super Smash Bros. Melee på Gamecube. Hvis du stadig har din Gamecube Adapter til Wii U, så virker den også til Switch og hvis det ikke er tilfældet, er de nu til at opstøve igen og yderligere er der flere tredjepartsversioner, som også fungerer fint. Så hvis du ligesom jeg ikke kan slippe den gamle controller, så er der altså stadig mulighed for at bruge den.

Velkendt multiplayer skrues op til det maksimale
Super Smash Bros.-serien er i sin kerne et multiplayer-spil og er for mange den del der kommer til at blive brugt mest tid på. Formularen er som den altid har været: Tæv dine modstandere indtil de har taget nok skade til, at du kan smide dem ud af skærmbilledet!



Super Smash Bros. Ultimate lever her i den grad op til sit navn. Som nævnt tidligere er der over 70 fighters at vælge imellem, hvilket giver den største diversitet mellem karakterer nogensinde. Der er samtidig også alle baner fra de forrige spil, samt en håndfuld nye. Yderligere har alle baner en Omega og Battlefield udgave, der gør at de mere kompetitive spillere, der helst vil være fri for alt for store baner eller asymmetriske baner, får mere variation i baggrunde og temaer. Denne massive mængde baner gør at man aldrig keder sig og at der er utrolig stor variation i multiplayer-kampene. Den nye stage morph funktion gør også at der kan skiftes bane midt i kampen, hvis man har behov for at ryste posen eller bare gøre kampene endnu mere kaotiske. Man kan dog kun skifte til én bane per kamp, hvilket er lidt ærgerligt, da det kunne være sjovt at skifte mellem flere i de noget længere kampe. En funktion ift. Baner, der er blevet fjernet, er custom baner. Det er forståeligt når der er så mange baner i forvejen og det gamle system var dog også noget begrænset, men det er stadig ærgerligt at se det blive fjernet når det nu er den ultimative udgave af Super Smash Bros. Det ville være en velkommen tilføjelse i en fremtidig opdatering.

Som altid er der en masse regler man kan dreje på, som altid, ift. Tid, antal liv, om man vil spille stamina-kampe, og meget mere. Som noget helt nyt kan man dog gemme de regelsæt man sætter op, hvilken er en lille, men rigtig fed ting, da man så kan spare tid om komme rigtig hurtigt i gang med sine multiplayer-kampe. Der er mange flere livkvalitetsforbedringer i spillet, men dem vender vi tilbage til.



Når man har valgt sin(e) bane(r), valgt de figurer man vil spille som og valgt regler, så er man endelig klar til at spille. Valgfriheden er fænomenal og man kan vælge lige præcist hvor kaotisk man vil have det, om man så har lyst til det helt store party game, med alle items og skiftende baner undervejs, eller hvis man hellere har lyst til en omgang no items, fox only, final destination.

Underholdende singleplayer giver masser at give sig i kast med
Mens Super Smash Bros. altid har været mest kendt for sin multiplayer-del, så er en udgivelse i serien aldrig komplet uden en solid singleplayer-del. Classic Mode har været med fra starten og i Ultimate har Sora Ltd., som er holdet bag Super Smash Bros., ændret formularen en lille smule. Hver figur (bortset fra Mii Fighters) har nemlig sin egen kombination af modstandere og den sidste bosskamp varierer også fra figur til figur, dog kun ud fra en pulje af 4-5 forskellige kampe (med få undtagelser). Hver rute har et tema, som der følges. F.eks. kæmper Donkey Kong sig vej fra junglen til New Donk City, hvor han på vejen møder gamle og nye fjender og ender til sidst med at kæmpe mod Master Hand i den store by. Et andet eksempel er Ryu fra Street Fighter, som kun kæmper gennem Stamina Battles, hvor man har en livsmåler, i stil med andre fighting-spil og hvor han kun kommer op imod andre figurer, hvis farvetemaer og kampstile minder om figurer fra Street Fighter. Nogle ruter er bedre og mere kreative end andre, da nogle få er decideret kedelige eller frustrerende og kræver væsentlig mere fantasi at få noget ud af. Det er dog en interessant måde at afvikle Classic Mode på, og der er i alt over 60 forskellige ruter på nuværende tidspunkt, udover det traditionelle bonus-spil der er det samme for alle. Classic Mode kan som i det forrige spil i serien også klares med en ven i co-op, hvilket kan være meget underholdende.



Udover Classic Mode tilbyder spillet også Mob Smash, som fungerer ligesom Multi Man Melee for dem der husker det fra Super Smash Bros. Melee. Spiltilstanden indeholder Century Smash, All-Star Smash og Cruel Smash. I Century Smash skal man nedkæmpe 100 letvægtige fjender, i form af Mii Fighters, så hurtigt som muligt, mens All-Star Smash er en lidt simplere udgave af All-Star Mode, som var at finde i mange af de ældre spil i serien. Det virker lidt som en nem måde at lave All-Star Mode på, og jeg ville have foretrukket den gamle model, hvor man får pauser og livregenerende items kampene i mellem. Men da der er over 70 figurer, var det nok en billigere løsning. Cruel Smash er som man kender det – man bliver sat op imod en hær af yderst nederdrægtige modstandere og det handler så om at dræbe så mange som muligt. Slår man mere end 1 ihjel så er man virkelig god!



Classic Mode er klart den meste interessante og tidskrævende, Classic Mode og Mob Smash i mellem, men begge spiltilstande giver spillere masser af god underholdning, hvis de ikke lige har nogen at spille med, eller hvis man har brug for at afbræk fra multiplayer-kampene. Der er dog en singleplayer-del i Ultimate, som er endnu mere tidskrævende og robust.

Spirit-systemet giver Ultimate kompleksitet – men måske for meget?
En af de helt store singleplayer-dele af Ultimate er spirit-systemet. På spirit boardet kan man deltage i såkaldte spiritkampe, som er baseret på bifigurer fra de mange spil, som Ultimates karaktergalleri er udgjort af. Hver spirit man kæmper i mod, dikterer kampens gang, da deres unikke karaktertræk ændrer reglerne for den pågældende kamp. Når man for eksempel kæmper mod Great Zapfish fra Splatoon, er der sat strøm til gulvet mens man kæmper mod en kæmpe Pikachu. Udviklerne har været utroligt kreative med disse kampe og der er et væld af parametre og regler de kan dreje på, som gør at kampene passer til de karaktertræk som de forskellige spirits har fra deres oprindelige spil. Af eksempler på parametre kan jeg nævne størrelse på figur, at visse stats bliver stærkere over tid, at de healer ned til 0% hvis en figur når 100%, at man hopper højere eller at man er tungere, og mange, mange flere.

En af de ting der gør spirit-systemet interessant er at det er muligt at modvirke alle disse parametre. Hver gang man besejrer en spirit tilføjer man nemlig den pågældende spirit til sin samling. Spirit-systemet kan være forholdsvist komplekst, grundet de forskellige typer og stats, som hver spirit har. Disse typer fungerer lidt ligesom sten, saks, papir, hvor nogle er stærkere overfor andre. Primary spirits dikterer type, kamp-stats og mængden af support spirits de kan holde. Support spirits giver forskellige egenskaber, der påvirker din figurs evner. Det kan være alt fra at man hopper højere, at ens B-angreb er stærkere, at man bliver stærkere efter at have spist en food item eller at man starter med et bestemt item, som f.eks. et beam saber eller at man kan modstå lava- eller elektricitetsgulve. Det er support-åndernes evner der skaber den største effekt på din karakter og det kan være sjovt at afprøve forskellige opsætninger. Dog skal man hele tiden balancere power-niveau og spirit-evner, så det er en fordel at have mange spirits. Der er mere end 1000 spirits at samle og selvom flere har de samme evner, så er det en virkelig omfattende kollektion. Mange af figurerne der er blevet valgt er tilmed nogle man ikke ser ret tit, så Sora Ltd. har virkelig gravet dybt i gemmerne efter nogle af disse karakterer.



Spirit-systemet er forholdsvist komplekst og man kan bruge mange timer på at rode med det. Det er på en måde en alternativ udgave af customization-systemet fra Smash Bros. Wii U. Systemet har dog samme udfordring, at det kan virke overvældende komplekst og egner sig dårligt til et kompetitivt spil, hvor balance i dén grad er i højsædet. Det er derfor godt at man fuldstændig kan separere spirit-systemet fra spillets multiplayer- og online-del, hvis man vil. Der hvor spirit-systemet for alvor kommer til sin ret er dog i World of Light.

World of Light byder på mange timers underholdning
World of Light er Ultimates svar på Adventure Mode, som også var med i både Super Smash Bros. Melee og Brawl i sin tid, i forskellige inkarnationer. World of Light er endnu en unik måde at afvikle Adventure Mode på, men om det er en bedre inkarnation, er op til den enkelte at bedømme.



World of Light starter med at alle figurerne fra Ultimate står klar til kamp mod fjenden Galeem, the lord of light, og hans hær af Master Hands. Men da kampen skal til at starte begynder Galeem at absorbere alle figurerne i nogle altædende lysstråler. Den eneste der slipper væk i god behold, er selvfølgelig Kirby, da han ved hjælp af en Warp Star kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Da han lander igen, er hele spillets verden blevet overtaget af Galeem, som bruger Super Smash Bros. figurerne til at lave onde kopier, styret af de selv samme spirits, som spirit-systemer er bygget op om. Det er nu op til Kirby at befri de andre kæmpere, samt indsamle en masse spirits der kan hjælpe ham med dette. I takt med at han befrier de andre figurer kan man vælge at spille, som dem i World of Light, mens de samtidig bliver låst op for udenfor Adventure Mode.

Rent gameplay-mæssigt fungerer World of Light sådan, at spilleren bevæger sig rundt på et kort, der er overdynget med spirit-kampe, som de skal klare for at komme videre rundt på kortet og låse op for flere figurer. Det er her du finder den største samling af spirit-kampe i spillet og modsat Spirit Boardet er de sat i en kontekst i form af World of Light-kortet. De sjoveste sekvenser er de små dungeons man finder rundt omkring på kortet, som er struktureret efter et bestemt tema eller spil. F.eks. skal man finde vej igennem et lavafyldt slot, hvor man til sidst skal kæmpe imod Giga Bowser, mens man på et andet tidspunkt skal løse gåder i en miniature-udgave af Hyrule. Disse giver et interessant afbræk fra World of Lights øvrige gameplay, som til tider godt kan blive lidt ensformigt. Det er World of Lights største udfordring, eftersom spirit-kampene godt kan blive noget ensformige og ikke altid er nær så varierede som systemet ellers ligger op til. Det er nemlig muligt at finde nogle gode opsætninger, hvor man kan trumfe igennem kampene med rå styrke. De kampe man ikke kan trumfe igennem på den måde, ender yderligere oftest med at være så frustrerende at man får lyst til at smide sin controller. Det til tider ensformige gameplay, og de frustrerende kampe er dog ikke nok til at man får en generelt negativ oplevelse, da mini dungeons og boss kampe virkelig er noget man kan se frem til.



Der er mellem 20-30 timers gameplay i hele World of Light, og der er masser af referencer til de spil som figurerne kommer fra, lige fra Nintendos egne klassikere til ikoniske spil, som Street Fighter og Final Fantasy.

Balance og livskvalitetsændringer skaber et Smash Bros. i topform
Super Smash Bros. Ultimate lever ikke kun op til sit navn i form af den massive omgang indhold man kan finde i spillet, i form af karaktergalleri, baneudvalg og spiltilstande, men også fordi at spillet er top tunet i gameplay. Kæmperne føles utrolig velafbalanceret i Ultimate og alle figurer har noget de er gode til. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om balancen på den professionelle scene, men de figurerer der var alt for stærke i forrige spil er blevet justeret ned (Bayonetta og Diddy Kong f.eks.), mens mange af de mindre brugbare karakterer, f.eks. de store mastodonter, som Bowser, er blevet nemmere at spille godt med. Det er en utrolig præstation, når man tænker på figurgalleriets størrelse.

Yderligere har Sora Ltd. i denne omgang lagt stor vægt på mindre og større livskvalitetsændringer, som f.eks. regelsættene jeg nævnte tidligere. Af andre små ændringer, kan jeg nævne positionsindikatoren der kommer frem når en spiller er ved at ryge ud af skærmen i kampe og at man har endnu flere muligheder for at tilpasse spillets controls til ens præferencer. Alt i alt gør balancen og disse livskvalitetsændringer at Ultimate også her lever op til sit navn, da spillet i dén grad er et Super Smash Bros.-spil i topform!

Forbedret online-del har stadig mangler
Hvis der er noget, som Super Smash Bros.-serien altid har fået hug for siden den første gang introducerede funktionen, så er det spilseriens online-del. I både Brawl og Wii U-versionen var der ofte store problemer med lag, der gjorde spillet tæt på uspilleligt. Problemerne med lag hænder stadigvæk i Ultimate, men det er langt fra ligeså ofte at problemerne forekommer og generelt fungerer online-delen faktisk rigtig godt, hvis man sammenligner den med forrige spil i serien. Sammenligner man dog Ultimate med andre moderne online-spil, så er det stadig kritisabelt. Nintendo og Sora Ltd. anbefaler at man køber en USB-internetkabel adapter for at få den bedste oplevelse online.



Selve strukturen på Online-delen er blevet lavet om – og det er blevet ret interessant faktisk. Der er to måder at spille på: Quickplay eller Battle Arenas. Quickplay er en sammensmeltning af For Glory og For Fun fra Wii U-versionen. Man kan spille solo eller co-op med en ven fra samme konsol og så kan man vælge om man vil have preferred rules til eller fra. Slår man det til kan man vælge regler til eller fra ligesom i offline multiplayer om end mulighederne er lidt mere begrænsede. Selvom man slår preferred rules til er det dog ikke ensbetydende med at man er garanteret at finde kampe med disse rulesets, så selvom du er opsat på at spille med 2 stocks og uden items mod 1 modstander, så kan du ende med at spille i en 4-player free-for-all med alle items, hvis du er uheldig. Det er lidt irriterende at udviklerne ikke har valgt at separere disse ting eller gøre det nemmere at få ens foretrukne regler, men det må vi leve med medmindre de laver det om senere.

Når man vinder kampe, forbedrer man sin GSP score for den karakter man spiller med og omvendt hvis du taber bliver den forværret. Vinder man nok, så kan man låse op for Elite Smash, hvor man kan spille mod de bedste spillere verden over, men for at låse op for Elite Smash skal du vinde ret meget.

Men hvad hvis man vil spille med sine venner? Her kommer Battle Arenas ind i billedet. Battle Arenas er en lobby du kan sætte op hvor venner eller andre online-modstandere kan hoppe ind. Som ejer af lobbyen kan du sætte regler til det du vil have og så længe du holder Arenaen kørende kan folk løbende tilslutte sig. Der er endda et kø-system, sådan så alle får lov at spille, eftersom man maksimalt kan være 4 personer i en kamp. Man kan indstille en del ting, så som hvor mange der skal udskiftes og om det er vinderen eller taberen der bliver hængende til næste kamp. Man kan tilmed sætte sig som tilskuer til de andres kampe mens man står i kø, så man har noget underholdning mens man venter. Det er klart en forbedring over de forrige lobbysystemer, men der er stadig problemer. F.eks. kan du ikke skifte karakter mellem kampene uden at blive smidt bagerst i køen, og hvis du ikke har sat dig som tilskuer skal du første ud af køen og sætte den indstilling til, for derefter at blive placeret bagerst i køen igen. Det er dog kun nogle små irritationer og systemet fungerer generelt set ret godt, men hvis du ligesom jeg skifter karakter ofte, så er det ikke så sjovt. Forbered dig derfor på at spille den samme karakter i et stykke tid, hvis du spiller Battle Arena med mange deltagere, medmindre du ikke har noget i mod at komme bagerst i køen når du skifter karakter. Forhåbentlig vil Sora Ltd. overveje at ændre på nogle af de mærkelige designbeslutninger på et senere tidspunkt.



Alt i alt er online-delen en mere robust oplevelse i Ultimate, men de små irriterende designbeslutninger og den lag man især oplever når man kører på trådløs trækker online-delen en smule ned, men når alt spiller som det skal, så er det fedt at kunne spille mod andre modstandere verden over.

Fantastisk præsentation bringer spillet til live
Super Smash Bros. Ultimate viser spilserien fra sin bedste side nogensinde. Nintendo Switch formår i den grad at kværne en flot grafik ud af spillet – og med en velvalgt grafikstil er der også masser af øjeguf. Karaktererne er veldefinerede i design og deres angreb er både flotte og godt telegraferet rent animationsmæssigt. Det er en fryd at se gamle helte som Pacman og Mr. Game & Watch i opdateret grafik mens de tæver løs på moderne karakterer, som Bayonetta eller Incineroar. Partikeleffekterne har også fået et løft, samt præsentationen af menuerne – især loading-skærmen inden man starter en kamp får virkelig adrenalinen op at køre. Også i håndholdt tilstand fungerer spillet fremragende. Man mærker stort set ikke forskel sammenlignet med når man spiller på et TV, udover den mindre skærm selvfølgelig.

På lydsiden er spillet, som altid en overflod af fantastiske lydeffekter fra spil fra alle tider. Spillet er dog kaotisk og det kan nogle gange også blive et lydmæssigt helvede, når lyde fra diverse spil blandes sammen – men det er jo bare en del af charmen ved Smash. Og traditionen tro er der også et væld af musik at vælge imellem og låse op for. I denne omgang har Sora Ltd. endda indbygget en musikafspiller, så du kan høre alt den fantastiske musik fra Nintendos klassikere og mere til.



Konklusion
Super Smash Bros. Ultimate er et massivt spil, og det er nemt at blive overvældet. Jeg har omskrevet denne anmeldelse flere gange for ikke at den skulle blive alt for lang – det er den så blevet alligevel. Mens kvantitet er ikke det samme som kvalitet, så har Sora Ltd. her formået at skabe et spil der byder på begge dele. Spillet lever i den grad op til sin undertitel, Ultimate, da det netop er det mest ultimative Super Smash Bros- spil til dato, både i mængden af kæmpere, baner, spilindhold og funktioner. Der er noget for alle typer spillere, om du så foretrækker timevis af singleplayer-eventyr i World of Light og Classic Mode, om du bare vil spille en masse gakket og kaotisk casual multiplayer eller om du er til hyper-balanceret, konkurrencepræget 1v1 kampe. Solo-indholdet er underholdende og dybt, mens mulighederne for regelsæt og sammensætning af baner og figurer kan tilpasses til enhver smag. Gameplayet er solidt og mere balanceret end nogensinde før, samtidig med at man mærker at Sora Ltd. virkelig har kræset for detaljerne og forbedret spillet med livskvalitetsændringer. Spillet er ligeledes en fryd for både øjne og ører, med masser af fed musik fra alle de forskellige spil der er repræsenterede. Der er nogle få negative pointer, så som indhold fra ældre spil der er taget ud og en online-del der stadig ikke kommer helt op at ringe, men det er ikke nok til at gøre Ultimate til et ringere spil. Det er alt i alt en fest at spille og har du brug for et multiplayer-spil til samlingen, som du sent bliver træt af, så er Super Smash Bros. Ultimate det helt rigtige valg!

Kommentarer: