Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Crystal Crisis (Switch eShop)

Skrevet af JOEP - 28-05-2019 18:00

Nicalis er kendt for at udgive mange indie-spil, både digitalt og fysisk, og siden 2011 har stort set alle deres spil - både egen-udviklede og dem de udgiver - ramt Nintendos maskiner. Det betyder også, at de har et stort udvalg af spil i deres repertoire og kan trække på flere kendte spil-serier såsom Cave Story, The Binding of Isaac, Ikaruga og Code of Princess. Det er en egenskab, som de udnytter nu, hvor de i en tid hvor sammensmeltning af spilserier er populært udgiver Crystal Crisis til blandt andet Switch. Crystal Crisis er et spil, hvor figurer fra nogle af de førnævnte spilserier samt serier fra øvrige studier mødes i en kamp om at redde universet - eller destruere det.

Hvis du har spillet Cave Story, husker du måske den røde krystal, som indeholder en enormt stærk kraft, hvis lige verden ikke tidligere har set. Det er derfor ikke underligt, at en gruppe skurke i form af Ballos, Elise, Jim Hawkins og Akuji forsøger at få fingrene i krystallen, hvilket uden tvivl vil lede til universets undergang. Det er nu op til en gruppe helte at undgå katastrofen ved at destruere krystallen én gang for alle - men modstanden er hård, så det er ikke sikkert, at de klarer den.



Sådan lyder historien i Crystal Crisis, men den er blot en undskyldning for at bringe en masse kendte og ukendte figurer sammen i 1-mod-1-kampe. På historien lyder Crystal Crisis som et storladent RPG- eller kamp-spil, men det er ingenlunde tilfældet - her får du dig i stedet et action-orienteret puzzle-spil, hvor du skal matche farver med hinanden.

På gameplay-fronten har vi altså i Crystal Crisis et spil, som i høj grad minder om Puyo Puyo og Dr. Mario, hvor brikker sat sammen to og to skal placeres i et område. Brikkerne kan have to af fire farver (som du selv kan vælge ud fra en liste, der tilgodeser farveblindhed), og matcher du farverne med hinanden i 2x2-firkanter eller større, så kan du lave større brikker. I modsætning til Puyo Puyo skal du dog bruge krystaller af samme farve som dine brikker til at ødelægge dine konstruktioner - en blå krystal fjerner altså alle blå brikker, der rører hinanden, hvis den falder ned på en blå brik. Disse krystaller gives på tilfældige tidspunkter i stedet for de sædvanlige brikker, der falder ned, og får du skabt et kombinationsangreb, generer du din modstander endnu mere. Der findes også krystaller, som fjerner alle brikker af den farve, som de lander på, hvilket er ekstremt nyttigt.

Når du fjerner brikker på din bane, giver du din modstander en mængde brikker, som har et tal, der tæller ned for hvert træk, der bliver udført på banen. Det betyder, at modstanderen ikke kan bruge de nyfaldne brikker, før tallet er væk, hvilket kan ødelægge alle strategier, der måtte være lagt undervejs i spillet. Man taber ved at få fyldt sin bane, så nye brikker ikke længere kan placeres - præcis som i f.eks. Tetris og Puyo Puyo.

For at hjælpe en videre, når banen er ved at være fyldt, har hver figur et offensivt og et defensivt speciale, et såkaldt Burst Move, som du kan bruge når dit Burst Meter er fyldt op, som det bliver af at matche brikker og krystaller. De offensive specialer kan f.eks. lægge brikker med en høj timer på modstanderens bane, bytte om på brikkernes farve og generelt genere din modstander mest muligt, mens de offensive tit vil tillade dig at fjerne brikker på din egen bane eller lave farven på dem om, så de bedre matcher din strategi.

Som noget nyt i denne type spil kan du bevæge dine brikker ud over kanten, hvorved de dukker op på den modsatte side af banen - dvs. bevæger du din brik nok til højre, vil den dukke op i venstre side. Lægger du din brik horisontalt, vil du faktisk kunne splitte den op, så den ene halvdel kommer ned i venstre side, mens den anden lægger sig i højre side. Dette giver en god mulighed for at sprede dine brikker og lave strategiske træk.



Hvis alt dette virker lidt uoverskueligt, så er det også afspejlet i, at spillets tutorial er ret lang taget genren i betragtning (men her bliver du hjulpet af Johnny Turbo!), og det kan godt virke voldsomt de første runder, du spiller. Du kan dog læse om alle figurernes special-angreb, og ellers er det bare learning by doing gennem spillets mange spiltyper: Arcade, Story Mode, Versus og Online. Story Mode byder på en forløsning af historien i spillet - Story Mode er ca. en time langt og der opfordres til at gennemspille den flere gange, da man undervejs i historien skal vælge side - vil du spille som skurkene eller som heltene? Vælger du desuden zombie-ruten, vil du nok skulle afse noget mere tid til at gennemføre. Versus byder på lokal multiplayer for op til fire spillere, mens Online naturligvis er stedet, hvor du vil møde flest nederlag.

Arcade Mode er der, hvor spillet for alvor prøver grænser af. Når du starter spillet, har du adgang til Standard, hvor du blot skal besejre seks modstandere. Men efterhånden som du får låst op for indhold, vil du kunne prøve kræfter med Survival, Inline, Tag Team og Memory.

  • Survival: Besejr så mange modstandere som muligt, mens de stiger i sværhedsgrad, og din bane ikke ryddes fra modstander til modstander
  • Inline: Brikker ryddes ved at samles i tre eller flere på stribe i stedet for at afvente krystaller
  • Tag Team: Her spiller du på hold á to figurer og skal klare dig gennem et hold modstandere - du kan skifte mellem dine to figurer som du lyster, og de to figurer har hver sin bane
  • Memory: Her mister dine brikker farven, når de lander, og det er op til dig at huske dem.


Desværre fortæller spillet dig ikke, hvad du skal gøre for at låse op for disse spiltyper, så det må du selv finde ud af ved at spille spillet.
Af disse var jeg ret vild med Survival, fordi du her får lov til at teste dine evner indenfor spillets rammer, hvor Inline derimod frustrerede ved at være både kedeligt og ikke være tilpasset den ændrede præmis, så du kan godt komme ud for absolut ikke at kunne komme gennem en bane. Memory er svært og noget udfordrende selv mod en let computer.

Udover dette byder spillet på et væld af muligheder for personliggørelse, hvor du kan vælge farver på brikkerne, så de matcher dit humør, du kan vælge perspektiv på banen (3D eller flad - jeg anbefaler at vælge flad!) og du kan se en masse tegninger af spillets figurer og høre deres musik.



På det overfladiske finder vi nogle flotte anime-inspirerede sekvenser i spillet med fuld stemmeskuespil, der dog er på japansk, samt engelsk indtaling fra Peter Cullen, som nok er bedst kendt som stemmen bag Optimus Prime. Hver figur kommer desuden med sit eget tema og sin egen bane, men generelt er lydsiden let at ignorere, og banerne er bare kosmetiske ændringer.

Dette lyder alt sammen rigtig fint, og der er for så vidt heller ikke ret meget at klandre det for, men på en eller anden måde føles spillet bare ikke helt rigtigt. Et puzzle-spil kræver i min optik, at spilleren er i fuld kontrol over, hvad der sker, og hvornår man kan vinde, og det føler jeg desværre ikke er tilfældet her. I Puyo Puyo skal du blot samle fire eller flere dråber for at skabe en effekt, i Tetris skal du fylde en linje ud, men i Crystal Crisis er du afhængig af, at der bliver genereret en krystal i den rette farve i de kommende brikker, før du kan begynde at fjerne dem, og det betyder, at du ikke har kontrol over, hvornår du vil starte dine angreb, og hvad værre er betyder det, at du på ingen måde kan rydde brikkerne, hvis du er ved at løbe tør for plads.

For at gøre op for dette er der tilføjet Burst-angrebene, men det er bestemt ikke alle figurer, som har lige gode angreb her, og dertil kommer selvfølgelig, at du skal lære dem at kende og finde din favorit. Jeg gik ofte efter Curly Brace fra Cave Story, fordi hun kan rydde op til 3,5 rækker på min egen bane, hvilket synes ret brugbart. Så er der Solange fra Code Princess EX, som kan tilføje en masse timer-brikker, der starter på 9, til modstanderen, men det defensive angreb gør ikke rigtigt noget. Således føles figurerne ikke helt balancerede, og det bliver hurtigt bare ligegyldigt med Burst-angreb, desværre. Jeg ville i hvert fald have foretrukket, at du kunne gemme krystallerne eller selv danne dem.

Ydermere kan spillet veksle meget pludseligt mellem at være alt for let og alt for svært. Når du får et større angreb fra din modstander er det tit ret umuligt at gøre noget, medmindre du er heldig, at du får den rette krystal og har plads nok til at vente nogle runder, før den smadrer dine brikker, eller du kan have et fyldt Burst meter og en figur, der kan hjælpe dig gennem. Har du ingen af disse ting, er du med garanti færdig. Det gør ikke det store, når du spiller mod computeren, for du kan altid vælge Continue, men det frustrerer og gør ikke noget godt for følelsen af, at spillet er baseret mere på held end forstand.

Jeg kan heller ikke lade være med at ærgre mig lidt over, at disse ret spændende figurer bringes sammen i et spil, der så viser sig at være et puzzle-spil, hvor de ikke rigtigt får lov til at interagere med hinanden udover i nogle meget korte sekvenser mellem hver bane i Story Mode. Det føles som en anelse spildt potentiale. Jeg havde måske håbet på noget mere á là Subspace Emissary fra Super Smash Bros. Brawl til Wii, hvor figurerne virkelig interagerer med hinanden. Det betyder også, at hvis du skralder spillet for disse figurer, har du blot et “match farven”-spil tilbage, som du kan finde mange af på mobiltelefoner til en meget lavere pris end de 225 kr., der forlanges for det her.



Konklusion
Crystal Crisis lover et massivt og engagerende cross-over-spil med figurer fra mange forskellige spil såsom Cave Story, Astro Boy og The Binding of Isaac, men spillet byder i virkeligheden på et “match farven”-spil med en noget flottere præsentation end vi er vant til i den type spil. Spillet byder på adskillige spiltyper, både for en og flere spillere og mangler generelt ikke indhold, men desværre lider det af, at puzzle-elementet låner elementer fra Puyo Puyo og Dr. Mario, men kombinerer det med krystaller, som skal rydde brikkerne, og dette baserer sig lidt for meget på held frem for god taktik og fremsynethed. For at redde dette, er der indført Burst-angreb, men jeg føler ikke, at de retter nok op på problemet. I små doser er spillet dog fornøjeligt, og det er et fint supplement til dit spilbibliotek, hvis du ikke går alt for højt op i spillet og spiller det mod dine venner og ikke mod computeren. Crystal Crisis formår desværre bare ikke at have nok underholdningsværdi i sig til at retfærdiggøre prisen.

Spillet fylder 1.4 GB

0
1ups givet

2/5


Hjernegymnastik

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

13-08-2019 00:02

Rykker det ved vurderingen, at spillet nu koster 150 kr. permanent i stedet for de 300 kr., eller er det stadig lige skidt til prisen?
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

13-08-2019 10:51

Det er en noget mere fordøjelig pris, som langt bedre retfærdiggør mængden af indhold, ja. Men man skal stadig være klar på, at selve puzzle-delen er mere eller mindre tilfældig.
0
1ups givet

Crystal Crisis

Crystal Crisis
Platform:
Switch Download Software

Udgivelse:
28-05-2019