The Jackbox Party Pack 3 (Switch eShop)

Skrevet af LinkTheWindWaker - 05-05-2017 22:54

Amerikanske Jackbox Games har udviklet sociale quiz-spil til alskens platforme siden midten af 1990’erne, hvor de dog gik under et andet navn, og en af deres mest succesfulde serier er The Jackbox Party Pack, som inkluderer forskellige udgaver af deres spil. Som navnet antyder det, så er der tale om party-spil, hvor alle kan være med, og i denne anmeldelse vil jeg kigge nærmere på den tredje spilpakke i rækken. Oprindeligt blev The Jackbox Party Pack 3 udgivet på andre platforme i oktober, 2016, men nu er det altså blevet portet til Nintendo Switch, hvor det blev udgivet på eShop d. 13. april.

Jackbox Party Pack-spillene indeholder alle fem enkeltstående minispil, der er bygget op omkring forskellige temaer, og det er ikke anderledes i The Jackbox Party Pack 3. Ligesom med WarioWare-spillene har hvert spil sin egen grafiske stil og særpræg i form af en vært, der kommer med sjove bemærkninger (nogle gange mere succesfuldt end andre), og op til otte spillere kan være med, hvilket sker igennem en hjemmeside, som man kan åbne på sin telefon, tablet eller computer. Selve spillet foregår på Tv-skærmen (eller Switch-skærmen, hvis man spiller i handheld mode), mens den enkelte person styrer ved hjælp af sin egen enhed, og for at tilslutte sig spillet skal man blot indtaste en kode, der står på skærmen. Dette betyder således, at det er påkrævet, at alle spillere er tilkoblet internettet.

Switch-udgaven af spillet er en direkte konvertering af de andre versioner, hvilket betyder, at man ikke kan bruge nogen form for controller (hverken Joy-Con eller Pro Controller) til at styre under de enkelte minispil. Dog er man tvunget til at starte hvert spil med en controller fra en menu, hvilket er en smule uelegant, da man resten af tiden bruger sin smartphone (eller en anden enhed) til at spille med. Kigger vi forbi denne barriere, så lægger de fleste spil i pakken sig op ad quiz-shows, som vi kender dem fra fjernsynet, med et twist, og i en festlig kontekst kan The Jackbox Party Pack 3 være enormt morsomt, fordi alle kan være med uanset tidligere erfaring med computerspil. Det eneste det kræver af deltagerne er som sagt en smartphone, og så er man klar.

Det er svært at vurdere Jackbox-spillene fra en objektiv synsvinkel, da underholdningsværdien afhænger 100 % af konteksten og selskabet, der spilles med. Spillene er dog helt klart sjovest med flest mulige spillere, og det er endda muligt for et publikum på op til 10.000 personer at følge med, fx via streaming på Twitch. Publikumsfunktionen har jeg ikke prøvet, selvom konceptet virker ret interessant, men herunder følger en kort gennemgang af de fem spil i pakken samt kommentarer fra den gruppe, som jeg spillede med. Gruppen talte i alt ni personer, som alle har erfaring med både computer- og brætspil, og derudover har de fleste en passion for multiplayer-fokuserede spilkoncepter.


Quiplash 2 (3-8 personer) handler om at være sjov på kommando, og i dette spil præsenteres man for spørgsmål eller udsagn, hvor et ord er efterladt blankt. I de to indledende runder får hver spiler 90 sekunder til at finde på noget sjovt eller skørt til to udsagn, og hvert af disse præsenteres kun til to af spillerne. Dernæst præsenteres spillernes svar til de forskellige udsagn så på skærmen, og de spillere der ikke har svaret selv på det aktuelle udsagn, de skal så stemme på det sjoveste svar. Det gælder naturligvis om at opnå så mange point som muligt, og pointantallet afhænger af, hvor mange procent af stemmerne den enkelte får. I slutrunden får alle mulighed for at skrive noget sjovt til det samme, hvor man eksempelvis skal skrive en tekst til en tegneseriestribe, eller skrive hvad en forkortelse står for. I stedet for blot at stemme på det sjoveste skal man i sidste runde uddele medaljer, og på den måde kan stillingen hurtigt ændre sig.

Quiplash 2 indeholder mange sætninger, og som noget nyt kan man denne gang også kreere sine egne (der fx kan omhandle personlige detaljer om dem, man spiller med). Det kan blive vældigt sjovt, og ting som bonuspoint i 2. runde og medaljerne i den 3. er fint krydderi, men i min gruppe foretrækker vi dog Fibbage 2 fra The Jackbox Party Pack 2. Udsagnene deri lægger på en måde bare mere op til at være kreativ, da man skal forsøge at finde på et løgnagtigt udsagn, som de andre tror er sandt, men Quiplash 2 er stadig god, omend simpel, underholdning.


Trivia Murder Party (1-8 personer) er et quiz-spil, hvor man i sidste ende bliver slået ihjel, hvis man svarer forkert, men man er ikke nødvendigvis ude af den grund, for man kan stadig deltage som et spøgelse med muligheden for at komme til live igen i spillets afsluttende del. Hver runde i spillet indledes med et multiple-choice-spørgsmål, og svarer du forkert, så straffes du ved at skulle tage del i et minispil sammen med andre, som gjorde det samme. Her kan man eksempelvis blive stilet overfor at udføre simple regnestykker, eller at vælge en drik, som de andre spillere ikke har tilført gift, og udfaldet af minispillet beslutter, om du lever eller dør. Nogle gange kan du også blive tvunget til at skære en finger af, og da hver finger svarer til en svarmulighed, så kan det i værste fald udelukke dig fra at svare korrekt på spørgsmål i de næste runder.

Spillets æstetik lægger sig op af film som Saw med ulækre introklip, osv., som skaber en unik atmosfære, men vi fandt desværre Trivia Murder Party en smule forvirrende. Eksempelvis er fortællerstemmen ret svær at høre og forstå, hvilket skabte en del forvirring, og vi fandt også, at mange af spørgsmålene var henvendt til et ret amerikansk publikum, hvilket gjorde, at det var svært for os at svare på dem. Dette er et generelt problem, som Jackbox-serien har døjet med længe, og det skal man vide, før man eventuelt investerer i pakken.


Guesspionage (2-8 spillere) er et spil, hvor man skal gætte forskellige procentsatser på globalt plan, og for eksempel kunne spørgsmålet være; “Hvor stor en procentdel af folk er større fans af Star Trek end af Star Wars?” eller “Hvor mange procent går med ur til daglig?” Her skal en udvalgt spiller så forsøge at komme med et gæt fra 0-100 %, hvorefter de resterende spillere skal vurdere, om de, tror tallet er højere eller lavere med muligheden for at gradbøje svaret med tilføjelsen af meget foran. Jo tættere spilleren med det primære gæt kommer på det rigtige svar, desto flere point optjener han/hun, mens de øvrige spillere for point for at gætte rigtigt.

Min gruppe kunne godt lide konceptet bag Guesspionage, for idéen er ret sjov, men selvom der fortælles, at spillet bruger data fra hele verden, så er det svært at vide præcist, hvor tallene stammer fra. Eksempelvis fik vi et spørgsmål om, hvor mange der ved, hvor Danmark ligger (se billedet herunder), og når man ikke ved, hvor dataene stammer fra, så er det svært at vide, hvordan man skal gætte. Dog skal det bemærkes, at hvis man spiller med et publikum på mere end fem personer, så bliver dataene trukket fra disse i stedet for de globale tal, som Jackbox Games har indsamlet, og det vil naturligvis ændre tingene. Spillet føles friskt og anderledes i forhold til tidligere spil i serien, og personligt kan jeg godt lide “overvågnings-hacker-looket”. Dog føles det måske en smule simpelt, da man kun skal gætte tal – nogle gange gætter man helt ved siden af, hvilket kan være ret sjovt, mens man andre gange sidder tilbage med følelsen af “nå, var det bare dét?”


Fakin’ It (3-6 spillere) adskiller sig fra de andre spil, da fokusset her ligger på spillerne og deres kropssprog. Hver person får vist et udsagn på sin egen skærm, hvorefter man skal reagere ved eksempelvis at række hånden i vejret, pege på en bestemt person eller vise et vist antal fingre. En prompte kunne være “Ræk hånden op, hvis du har lyst hår”, og fidusen er, at alle spillere undtagen én får vist dette, hvorfor denne derfor er nødt til at forsøge at snyde sig igennem ved at lade som om, at man kender udsagnet. Spillet tæller ned fra tre, hvorefter alle samtidigt skal udføre en specifik handling – eksempelvis at pege på den spiller man tror, at man vil kunne vinde over i en slåskamp, eller at række hånden i vejret, hvis man er bange for mørke. Idéen er, at man som “faker” skal forsøge at være medløber ved at kigge på de andre spillere og gøre som dem uden at blive opdaget.

Efter at have set indledningen til spillet blev min gruppe ret interesserede, da konceptet minder en del om brætspil som SpyFall og Werewolf, hvor fokusset ligger på sociale konklusioner. Vi måtte dog sande, at selvom konceptet lyder spændende, så er udførelsen mindre god. Problemet ligger i den måde, som spillet leverer information på. Mens alle ikke-fakere kan læse udsagnet på deres egne skærme i ro og mag, så får fakeren ingen information, før folk er begyndt at pege eller række hænderne i vejret. Vi oplevede, at folk hurtigt begyndte at anklage en person ved at kigge på vedkommende og eksempelvis sige “hvorfor rakte DU hånden op?”, og som faker kender man på dette tidspunkt stadig ikke udsagnet og er dermed nødt til at læse det på storskærmen. Det er svært at modargumentere, før man ved, hvad det drejer sig om, og desværre virker det ret akavet at bryde øjenkontakten for at kigge på skærmen i stedet for personen, som er ved at anklage én. I det hele taget virker Fakin’ It en smule malplaceret, og til trods for min gruppes kærlighed til spil, der leger med asymmetrisk information, så føles det lidt som om, at dette spil ville virke bedre, hvis fokusset lå 100 % på spillerne frem for på skærmen. Det er lidt ligesom, når man spiller 1-2 Switch, hvor folk bliver ved med at kigge på Tv-skærmen i stedet for hinanden.


Tee K.O. (3-8 spillere), det sidste spil i pakken, handler om at designe fede T-shirts, og på skift skal man indledningsvis tegne forskellige motiver og skrive slogans. Til at tegne hvert motiv har man 90 sekunder pr. billede, og derefter skal man på et minut nedskrive så mange slogans som muligt. Tilfældigt tildeles man herefter billeder og tekst fra forskellige spillere, som man nu skal forsøge at kombinere til den sejeste T-shirt, og disse duellerer til sidst mod hinanden. I hver runde står to T-shirts over for hinanden, og man stemmer hver især på den bedste af dem – den med flest stemmer sendes videre til næste runde mod en anden T-shirt, indtil alle de valgte kombinationer har været i ilden. På dette tidspunkt i spillet får man mulighed for at tegne flere motiver og tilføje ekstra slogans til endnu en omgang, og de mest populære trøjer står til sidst overfor hinanden i finalen. Som lille bonus kan man desuden efter spillets afslutning købe trøjerne og få dem leveret fysisk.

Konceptet er ret sjovt og minder lidt om Drawful fra det første Jackbox Party Pack-spil, og selvom jeg personligt ikke er særlig god til at tegne, så formåede jeg alligevel at sammensætte nogle ret sjove T-shirts. Tee K.O. var således et sjovt spil, men vi synes måske, at der er lidt for meget ventetid mellem hver runde, og derudover afhænger opfattelsen meget af de personer, man spiller sammen med, og hvor godt man kender hinanden. I min gruppe brugte vi mange interne jokes, som havde det med at vinde over T-shirts, der muligvis var bedre, og alt efter gruppesammensætningen kan dette være enten en god eller dårlig ting, da det hurtigt kan gå op i hat og briller med memes og dårlige jokes.


Det gode:
Starter vi med det positive, så tilbyder The Jackbox Party Pack 3 masser af underholdning til mange forskellige slags mennesker, og det har bestemt sine fordele. Det er først og fremmest nemt at sætte op og forstå, og dermed er det også lettere at forklare til folk, som ikke spiller en masse i dagligdagen. Her skal ikke fortælles noget om hverken styring eller funktioner, og de fleste har trods alt en smartphone med sig døgnet rundt, hvilket, så længe de har strøm på dem, er en god start. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sidde med deciderede brætspil, men der er uden tvivl noget for enhver smag, og spillene kræver ikke voldsomt meget dedikation, hvilket gør det forholdsvist nemt at droppe ind og ud, som det passer én.

Det dårlige:
I teorien burde Switch være det ideelle format for et spil som The Jackbox Party Pack 3, og takket være konsollens mobilitet kan man spille det alle mulige steder, da man ikke er påkrævet en fjernsynsskærm. Som nævnt tidligere kræves der imidlertid en wi-fi forbindelse for overhovedet at kunne komme i gang (quiz-spørgsmålene ligger på en online-database), og dette betyder, at selvom man i princippet kunne tage spillet med til en fest, i en park, på en bustur, på en pub eller lignende, så virker spillet kun, hvis man kan få skaffet en internetforbindelse. Med de dataabonnementer vi i dag har på vores telefoner, så er det måske ikke den største hindring, men det gør alligevel det mindre attraktivt, og derudover er en stor skærm klart at foretrække for at kunne læse teksten ordentligt.


I de fleste af spillene er lyden også vigtig, hvorfor det kan være problematisk at bruge Switch’ens indbyggede højtalere (især hvis man spiller i et lokale med meget larm), og derfor er der reelt set ikke den store forskel på, om man køber spilpakken til Switch, PC eller en anden konsol. Jovist er Switch’en nem at transportere, men hvis man alligevel skal have dock’en med for at tilslutte til fjernsynet, så er det stort set det samme som at medbringe en bærbar computer og et HDMI-kabel. En anden lille spidsfindighed ved Switch-versionen er, at maskinen har det med at slukke for skærmen, hvis man ikke har rørt ved en controller i noget tid, og med mindre man tænker over det, og gør det til en vane mellem runderne, så kan det blive irriterende. Det er heldigvis også en funktion, som man kan slå helt fra i operativsystemet, men det virker lidt mærkeligt, at udviklerne ikke har tænkt på dette selv.

Konklusion:
Hvis man kan få samlet en håndfuld personer, tilbyder The Jackbox Party Pack 3 super god underholdning, hvad end det drejer sig om sjov og spas med vennerne over en øl eller hygge med familien (spillet har en ”family-friendly mode”). Alt sammen er pakket præsentabelt ind med karakteristiske særpræg for hvert af de fem spil, og det er yderst let at komme i gang, da hver spiller blot skal have en internetopkoblet enhed for at deltage. Det er lidt en smagssag, hvilke af spillene man foretrækker, og i min gruppe synes vi overordnet set at den forrige samling har nogle sjovere spil, men når det er sagt, så kan man ikke gå galt i byen med denne udgivelse heller, hvis man er en større gruppe, der gerne vil spille sammen. Der er intet unikt ved Switch-versionen af spillet, og 171,25 kr. er måske lidt meget at investere i et spil, som rent praktisk ikke er ligeså mobilt som konsollen, når dele af spillet desværre samtidig bærer præg af at være rettet mod et amerikansk publikum.

Spillet fylder 1,5 GB.

Kommentarer: