Gunstar Heroes (Wii VC)
Skrevet af yasw - 15-02-2010 18:15
Man skal ikke være ekspert for hurtigt at kunne finde ud af det her spil. Du løber rundt med dit våben, skyder et utal af fjender der dukker op på skærmen, og banen afsluttes med op til flere bosser. Der er sjældent en dybere historie bag denne type spil, og det er jo heller ikke specielt vigtigt. I Gunstar Heroes er det noget med en ond diktator der truer planeten G-9, og Gunstar-dynastiet må forsvare sig.
Titelskærmen giver en indikation af hvad der er i vente
Selve spillet er ligetil. Du har et eller flere våben at skyde med, du har en vis mængde energi og dør når energien når nulpunktet, du skal kæmpe dig vej gennem et utal af fjender der skal skydes ned (eller kastes med) for at bane dig vej til banens afslutning, hvor du vil møde en eller flere bosser. Det der gør Gunstar Heroes til noget specielt er de mange variationer i banerne og bosserne, i de mange muligheder for at spille spillet med flere strategier. Man kan have to våben på sig ad gangen og der er fire våben i alt. Men udover at de fungerer alene, så kan to våben kombineres til en ny type, så der er i alt 14 kombinationsmuligheder.
Skydeknappen holdes nede det meste af tiden, men man kan også bruge kastetricks mod fjenderne. Når man starter spillet skal man vælge mellem to måder at skyde på. Enten har man mulighed for at bevæge sig mens man skyder, eller også kan man skyde i flere retninger (i modsætning til kun den vej man bevæger sig), men kan altså ikke bevæge sig imens. Begge metoder har sine fordele og ulemper, men man er bundet til sit valg et helt spil igennem.
Flammekaster for fuld udblæsning
Banerne, som der er syv af i alt, er i udgangspunktet temmelig linære, hvor du skal bevæge dig fra A til B og slås mod en boss. Men der er ufattelig mange variationer inden for den ramme. Der er klassiske baner hvor man bare løber fra venstre mod højre og plaffer fjender, i andre kører man i fuld fart på jernbaneskinner, man kan komme ud for at skulle arbejde sig lodret opad et tårn, og man kommer endda også ud i rummet hvor spillet bliver til en horizontal shooter i stil med spil som Gradius.
Bosskampe er en helt essentiel del i et skydespil og her scorer Gunstar Heroes også højt. Det er her det ikke længere bare er nok at holde aftrækkeren i bund, her man oftest vil dø, men også her man får den største tilfredsstillelse når en boss endelig er besejret, og man kan komme videre til næste bane. Bosserne varierer meget. Fra gigantiske tunge robotter over små iriterrende hurtige soldater til dem helt uden for kategori, og man kan aldrig glæde sig for tidligt – en besejret boss bliver tit erstattet af endnu en lige bagefter.
Spillet tilbyder tre sværhedsgrader, så der er udfordringer til alle typer spillere. Det er ikke et spil man gennemfører på en halv eftermiddag, men det bliver heller ikke frustrerende svært. Når man dør har man altid mulighed for at starte forfra på den bane man var nået til, hvor man i andre af den her type spil skal starte helt forfra. Der er også mulighed for en two-player co-op mode. Alt sammen noget der øger spillets holdbarhed.
En af de mere alternative bosskampe
På papiret er Sega Mega Drive Super Nintendoen underlegen, hvilket godt kan ses på de tidlige spil, men Gunstar Heroes er fra den senere periode i konsollens levetid og det ser generelt ok ud. Det er meget farverigt og hele stilen er lidt tegneserieagtig, hvilket også får spillet til at virke knap så voldeligt. Banerne er som sagt meget varierede, også grafikmæssigt, men det er lidt op og ned med detaljegraden. Enkelte baner har ret kedelige baggrunde.
Der er ikke det store at sige om lyden. Man vil for det meste blot høre den konstante larm fra ens våben og de mange eksplosioner, men det sætter også stemningen. Enhver bosskamp indledes med passende faretruende lydeffekter, men musikmæssigt er der ikke nogen melodier der bider sig fast. Man savner det dog heller ikke, for koncentrationen vil altid være et andet sted. Hvert våben lyder forskelligt, men eksplosioner og fjender der falder døde om er den samme lyd igen og igen. Der kunne man godt have ønsket bare lidt mere variation.
Hvad er nu det? Et terningespil?
Konklusion
Gunstar Heroes er både visuelt og spilmæssigt meget unik for sin genre. Gameplayet er velkendt og nemt at gå til, men de mange muligheder og variationer i banerne gør at spillet sjældent føles ensformigt. Der er knald på hele tiden og ikke mange pusterum. Skal man pege på noget må det være lidt ujævnheder i bosskampene. Nogen gange skal man nærmest bare stå stille og skyde indtil bossen sprænger i luften, andre gange kræver det at man konstant er i bevægelse og kun hvis man er heldig kan man få et skud ind. Den meget farverige tegneserieagtige grafik fungerer, men er ikke så pæn som den kunne være.
Hvis man er til 2D shoot-em-up-spil hvor det handler mere om at skyde løs på alt der bevæger sig end noget andet, er de 800 Wii Points givet godt ud. Der er action for alle pengene og en god holdbarhed i de tre sværhedsgrader samt co-op muligheden.
Klassiker
Kommentarer: