Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Ittle Dew (Wii U eShop)

Skrevet af BjarkeM - 02-12-2014 18:20

Den svenske udvikler Ludosity udgav for nyligt Ittle Dew til Wii U på den europæiske eShop efter seks måneder tidligere at have udgivet det på den amerikanske. Spillet er et Puzzle-Adventure spil, og det er ikke første gang, at Ludosity har arbejdet med puzzle-genren. De har bl.a. stået bag titlen Bob Came in Pieces, som jeg selv har spillet, og jeg var derfor rigtig spændt på at se, hvad Ittle Dew havde at byde på.

Historien og spillets design er bygget op som et klassisk eventyrspil. Det hele starter ud med, at vores heltinde, Ittle Dew, sovende på sin tømmerflåde strander på en ukendt ø sammen med sin følgesvend, den bevingede hund, Tippsie. Hurtigt møder hun den lokale butiksejer, som gerne hjælper hende med at bygge en ny tømmerflåde, så hun kan komme videre, men altså kun hvis hun kan finde en artefakt som tilfældigvis befinder sig et sted på øens slot.


Det er ikke heldigt at falde i søvn på en tømmerflåde - man ved aldrig, hvor man dukker op igen.

Ittle Dew drager nu afsted mod slottet uden andet end en pind af træ. Slottet viser sig til gengæld at være én stor labyrint. Efterhånden som man kommer længere ind i slottet, må vores heltinde indse, at man måske ikke kan løse alle problemer med en pind alene, og derfor må man tilbage til butiksejeren, hvilket er gjort praktisk ved at slottet er fyldt med teleportere, som fører til butikkens baghave. Det viser sig imidlertid, at butiksejeren reelt set ingen ting har i sin butik, men kun ved hvor på øen de ting han sælger befinder sig. Når man har betalt, bliver man hurtigt sendt til en anden del af øen, hvor man selv skal finde den købte genstand.

Der er i alt tre Items, og det følger deraf, at der derfor også, ud over slottet, er tre områder at udforske. Jo flere Items du har, jo mere tilgængeligt bliver slottet. Ved at prissætte dem forskelligt har udvikleren defineret en naturlig rækkefølge at anskaffe dem i, men i sidste ende er det dog op til dig selv og dine puzzle-løsende egenskaber at bestemme, hvilket item du vil starte med.

Med en Artefact gemt på en borg, items, der skal findes og bruges for at komme hen til nye områder, samt sin vittige dialog kan Ittle Dew bedst beskrives som en parodi på The Legend of Zelda-spillene. Spillet vil dog andet end bare at være en efterligning, og på trods af sin tydelige inspiration prøver det at bryde rammerne, det har sat sig i, og i stedet skabe sin egen stil. Spillet er derfor langt mere et puzzle-spil end et adventure-spil, og det er her det virkelig kommer til sin ret. På selve øen er der såmænd ikke så meget at lave. Der er nogle få fjender man kan daske lidt til, men det får du intet andet end hjerter, som gendanner dit liv, ud af, så oftest kan det betale sig bare at løbe forbi dem, hvis det er muligt. Langt størstedelen af tiden bruger man på slottet, hvor hvert eneste rum byder på et nyt puzzle, som skal løses for at få adgang til det næste rum. Derudover er der i landskabet spredt en masse grotter, hvor man kan finde flere mini puzzles med spillets collectibles eller opgraderinger til ens livsmåler som præmie.


De forskellige puzzles varierer imellem alt fra at fjerne alle fjender i et rum over det at flytte sten, så de trykker på switches, til sindrige kombinationer, som kræver både timing, evner og en lille smule held.

Det gode:
Har man spillet de gamle NES- og Game Boy-adventure-spil, så vil man få sig en masse grin over dialogen. Den tager en masse småting op, som i et sådant spil virker naturligt, men hvor man måske ikke lige har tænkt over, hvor dumt eller skørt det i virkeligheden er. Derudover er dialogen generelt ganske sjov.

Den visuelle stil i spillet er også flot, da det tegnefilmsagtige simple udseende fungerer rigtigt godt. Det er behageligt at se på, og det tager ikke unødig fokus væk fra gameplay’et. Styringen er skarp og Ludosity har med tanke på Wii U GamePad fornuftigt valgt at udnytte den ekstra skærm til at have kortet på, i stedet for bare at lade den gengive skærmbilledet. Det kan dog stadig spilles uden brug af tv, da man med et tryk på en tast kan få kort og spil til hurtigt at bytte plads.

Som det største plus, så er spillet designet til speedrunnning, hvilket tilføjer en vis genspilningsværdi. Dette er implementeret ved, at man i options kan sætte en timer på, som pauser spillet i menuer, så man kan tillade sig en lille pause eller to undervejs, og derudover holder den også øje med din highscore inde i spillet.


Hvad er det lige han spiser?

Det dårlige:
Som et adventure-spil klarer spillet sig ikke så godt. Kampene mod de fleste fjender er ofte bare et spørgsmål om, hvor mange dask de skal have med pinden, og deres intelligens er desuden (for de flestes vedkommende) fuldstændigt ikke eksisterende. Dette hjælper dog spilleren, da ens angreb er begrænset til 4 retninger, men kampene lider alligevel, da de har tendens til hurtigt at blive meget ensformige.

Spillet er også smule kort. Det tager omkring tre timer at gennemføre den første gang og omtrent to til tre timer mere, hvis man gerne vil udforske hele kortet og alle grotterne.

Konklusion:
Da jeg spillede igennem spillet, var jeg ganske godt fornøjet, og det virkede på mig som en solid titel til eShop uden at imponere. Spillet har tidligere været udgivet på PC, iOS og Android, men efter at have spillet det på Wii U vil jeg nok ikke kunne forestille at spille det på andet end konsol. Inden man beslutter sig for at købe, er der et par ting man bør overveje. For det første er det et spil for puzzle-elskere, så havde man håbet på et godt nyt adventure-spil, vil man blive lidt småskuffet. For det andet er der sprogbarrieren i det engelske, hvilket gør, at yngre spillere måske ikke helt er med på, hvad der foregår. Dialogen er dog generelt bare guffet oven på isvaflen, så de vil nok alligevel få en god tid ud af det. It's not a new Zelda game, but Ittle Dew!

5
1ups givet

3/5


Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

02-12-2014 18:31

Så kom den første anmeldelse fra BjarkeM op på siden. Den ville have været her noget før, hvis ikke jeg havde været til julegrokost i weekenden, for Bjarke var egentlig færdig med den fredag aften..

Håber som altid I vil læse og kommentere samt komme med gode råd og spørgsmål Smiley
0
1ups givet